• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Almindingen

Oprindelig forfatter OHC Seneste forfatter Redaktionen

Almindingen, plantage under Bornholms Statsskovdistrikt, midt på øen. Med de omliggende skove udgjorde Almindingen i 1993 landets tredjestørste sammenhængende skovareal på i alt 6000 ha (60 km2); en opgørelse fra Naturstyrelsen i 2004 placerer den på en femteplads med 50 km2.

Almindingen nævnes i 1499 som Almenighe Skoghæ, 'alminding, fællesskov'.

Grundfjeldet ses mange steder, især ved sprækkedalene. Terrænet, med rester af en oprindelig løvskov, søer og moser, giver plantagen sin særprægede karakter. Dette kommer tydeligt til udtryk i den 12 km lange Ekkodal (eller Kodal). I Almindingen ligger Bornholms højeste punkt, Rytterknægten (162 m.o.h), og to borganlæg, Gamleborg fra vikingetiden og Lilleborg fra middelalderen.

Ca. 1/2 km vest herfor findes et forsøgsareal med urørte stormfaldne bøge fra 1967. I slutningen af 1700-t. var kun 1/4 af Almindingen bevokset. Området var en mindre del af Højlyngen og blev anvendt til fælles kreaturgræsning. I 1809 afsluttede skovrider Hans Rømer (1770-1836) indhegning af plantagen, først og fremmest bestående af nåletræer, og omkring 1900 var forholdene ændret så meget at Bornholms Amt var det mest skovrige i landet.

Syd for vejen mod Østermarie ligger Bastemose med et åbent søområde, men i øvrigt under tilgroning. Mosen er Almindingens artsrigeste plante- og fuglelokalitet.

Kongemindet er et monument for kong Frederik 7. og grevinde Danners besøg i 1851.

I 2012 blev der forsøgsvis udsat europæiske bisoner fra Polen i Almindingen. Ud over at bisonerne indgår i et avlsprogram, er målet med udsætningen at dyrene skal tjene som naturplejere. Samtidig skal de være en turistattraktion i området.