Gudhjem

Gudhjem tog del i oldtidens og hansestædernes Østersøhandel. Den blev affolket på grund af pest 1653-56, men blev nævnt som købstad endnu i 1664. Efter Den Skånske Krig voksede Gudhjem igen. Sammen med det nærliggende Melsted Fiskerleje blev den ca. 1830 udskilt fra Østerlars som et selvstændigt sogn.

Det senromanske Sankt Annæ Kapel blev i 1893 bortsprængt og afløst af den nyromanske Gudhjem Kirke og henligger nu på kirkegården som fredet ruin.

Gudhjems to havne er sprængt ind i klipperne; den ældste er anlagt i 1870-1880'erne, men på grund af vanskelige besejlingsforhold blev den lille nødhavn, Nørresand, etableret i 1906. Gudhjem var en vigtig fiskerihavn og blev i 1880'erne førende inden for silderøgning. I begyndelsen af 1900-tallet var der lidt over 30 silderøgerier.

Mange af Gudhjems ældre bindingsværkshuse er oprindelige fiskerhuse, røgerier eller avlsgårde.

I 1916 nåede jernbanen på Bornholm Gudhjem, men banen blev nedlagt igen i 1952. Stationsanlægget fra 1916 er siden indrettet som kunstmuseum, Gudhjem Museum, mens Oluf Høst Museet er indrettet i maleren Oluf Høsts hjem, Norresân.

Den både barske og milde natur med huse og frodige haver op ad klipperne giver en sydlandsk stemning, som siden slutningen af 1800-tallet har tiltrukket mange turister; fra 1930'erne opstod en kunstnerkoloni med Oluf Høst som den centrale skikkelse.

I sommerperioden er Gudhjem i dag stærkt præget af turisme. Fra havnen er der rutefart til Ertholmene (Christiansø) og om sommeren tillige til Helligdomsklipperne. Byens vartegn er Gudhjem Mølle, Danmarks største hollændermølle.

• Bornholms byer
• Bornholms historie
• Gudhjem Mølle
• Helligdomsklipperne
• Oluf Høst
• Gudhjem Kirke