Nexø opstod af Bodilsker Sogns fiskerleje, der i middelalderen fik et kapel som anneks til Bodils Kirke. Byen havde købstadsrettigheder i 1346 og slog sig op på sildefiskeri og udførsel af landbrugsprodukter, ligesom den var kendt for sit gode øl.
Lübeckerne afbrændte byen først i 1500-tallet, og i 1645 blev den udplyndret af svenskerne. I 1700-tallet blev kirken forhøjet og udvidet, og Nexø blomstrede ikke mindst pga. eksport af levende fisk og rød sandsten til København. Stenen blev brudt i det sandstensbrud, som Frederik 5. etablerede i 1754 nord for byen; affaldssten herfra blev lokalt brugt til byggeri af huse og gærder.
Omkring 1800 var Nexø Bornholms administrative centrum, og i løbet af 1800-tallet voksede byens næringsliv med bl.a. bådebyggeri, jernstøberi (1864) og Det Østbornholmske Dampskibsselskab (1877), der drev rutefart til København.
Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø udsat for voldsomme sovjetiske bombardementer, der fuldstændigt ødelagde byens centrum omkring havnen og torvet. Af dens 900 huse blev 856 beskadiget, heraf 175 totalskadet. Den svenske stat forærede byen 75 træhuse, de såkaldte svenskehuse, og den blev nænsomt genopbygget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.