• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hammeren Fyr

Oprindelig forfatter KBcke Seneste forfatter Redaktionen

Hammeren Fyr blev slukket i 1990 og er nu overtaget af Naturstyrelsen. Foto 2010.

Hammeren Fyr blev slukket i 1990 og er nu overtaget af Naturstyrelsen. Foto 2010.

Hammeren Fyr, anduvningsfyr på HammerenBornholm, opført 1872, nedlagt 1990.

Fyrets forgænger, et kulfyr opført 1802 og moderniseret 1837, blev nedlagt 1872 efter beslutningen om at bygge et nyt og større fyr nær ved Hammerens højeste punkt, Stejlebjerg.

Dette fyrtårn i bornholmsk granit er 21 m højt med en flammehøjde på 91 m.o.h. Fyrets højde blev dog et problem, da det viste sig, at lavthængende skyer ofte medførte, at lyset ikke rakte langt nok.

I 1895 besluttedes det derfor at bygge endnu et fyr, Hammer Odde Fyr, denne gang på den lavere Hammer Odde, Bornholms nordligste punkt.

Hammeren Fyr vedblev dog at virke frem til 1990, hvorefter fyr og fyrbygninger i 1992 overgik fra Farvandsvæsenet til Skov- og Naturstyrelsen, nu Naturstyrelsen.

Adresse: Fyrvej, 3770 Allinge.