Hammeren Fyr blev slukket i 1990 og er nu overtaget af Naturstyrelsen. Foto 2010.

.

Hammeren Fyr er et anduvningsfyr på HammerenBornholm. Det blev opført i 1872 og nedlagt i 1990.

Fyr i skyhøjde

Fyrets forgænger, et kulfyr opført i 1802 og moderniseret i 1837, blev nedlagt i 1872 efter beslutningen om at bygge et nyt og større fyr nær ved Hammerens højeste punkt, Stejlebjerg.

Dette fyrtårn i bornholmsk granit er 21 m højt med en flammehøjde på 91 m.o.h. – det er den højeste flammehøjde på et dansk fyr. Fyrets højde blev dog et problem, da det viste sig, at lavthængende skyer ofte medførte, at lyset ikke rakte langt nok.

I 1895 besluttede man derfor at bygge endnu et fyr, Hammer Odde Fyr, denne gang på den lavere Hammer Odde, Bornholms nordligste punkt.

Hammeren Fyr vedblev dog at virke frem til 1990, hvorefter fyr og fyrbygninger i 1992 overgik fra Farvandsvæsenet til Skov- og Naturstyrelsen, nu Naturstyrelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig