Frederiksø er en ø i Østersøen, den mindste af de to beboede øer af Ertholmene 20 km nord for Svaneke på 4 hektar.

Fæstningstårn og statsfængsel

Frederiksø. I Lilletårn på Frederiksø er der indrettet historisk og naturhistorisk museum.

.

Øen har navn efter kong Frederik 4. der udbyggede havnen og kasernerne. På Frederiksø ligger Sehesteds og Spans Batteri (1684) forbundet ved svære kampestensmure som en del af Nordeuropas første søfæstning. Øen domineres af Lille Tårn (opført 1685-1687, nu Christiansø Museum) og det tidligere statsfængsel fra 1825, nu museum for dr. J.J. Dampe, som sad her som politisk fange i årene 1826-1832. Fra 1833 til 1841 sad han i Hovedvagten på Christiansø.

Der er boliger i Frederiksøgaden, den tidligere kaserne fra 1700-tallet, og for enden af den ligger øernes forsamlings- og dansesal, Månen, indrettet i en mandskabsbarak, der omkring 1820 var skole og omkring 1870 fiskeguanofabrik. En svingbro forbinder Frederiksø med den større Christiansø.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig