• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hammeren

Oprindelig forfatter OHC Seneste forfatter sthornval

Hammeren. Opalsøen er resultat af granitbrydningen på Hammerknuden. Foto 2010.

Hammeren. Opalsøen er resultat af granitbrydningen på Hammerknuden. Foto 2010.

Hammeren, Hammerknuden, 182 ha stor rundklippe på Nordbornholm. Klippen, der skråner jævnt mod vest, når i Stejlebjerg 82 m.o.h.

En sprækkedal med den 10 ha store klippesø, Hammersøen, adskiller Hammeren fra den øvrige ø. Den enestående natur er domineret af grundfjeldet og lynghede med en speciel vegetation. Ved naturhavnen Kragkås findes Salomons Kapel, en ruin fra middelalderens sildemarkeder. Hammeren blev fredet i 1970, hvilket endeligt standsede granitbrydningen, der havde varet hundrede år. I bunden af granitbruddet er dannet en sø, Opalsøen.

Navnet Hammeren er kendt fra 1539 som Hammar, af hammer i betydningen 'stenet bakke, klippe'.

Hammeren var for 100 år siden stort set træløs, men efterhånden som græsningen hørte op, begyndte en tilgroning med bl.a. birk, eg og skovfyr. Denne søges nu begrænset ved nedskæring og visse steder fornyet fåregræsning.

Hammeren. Ruinen af Salomons Kapel. Foto 2010.

Hammeren. Ruinen af Salomons Kapel. Foto 2010.

Ved knudens og Bornholms nordligste spids, Hammer Odde, står Hammer Odde Fyr, omgivet af en mindre nåletræsplantage, Fyrmesterskoven; sydvest herfor på Hammerknuden står Hammeren Fyr.

På Hammeren findes et mindesmærke for tre bornholmske besætningsmedlemmer, deriblandt skibsføreren, af ØK's skoleskib København der forliste sporløst i Stillehavet i december 1928.

Hammeren er en del af et samlet område på ca. 600 ha, som også omfatter Hammershus, Slotslyngen og Borrelyngen og ejes af staten ved Naturstyrelsen.