Årsdale Mølle
Årsdale Mølle.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Årsdale er et fiskerleje med fiskerihavn på Østbornholm med 431 indbyggere (2014). Lejet, mellem Nexø og Svaneke, ligger på strandvolde og grundfjeldsskrænter.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1410 som Osdael, formodentlig af et naturnavn Or, samme ord som or 'stenet grund', og dal.

Et velbevaret fiskerleje

Byen er velbevaret med flere over 200-årige bindingsværkshuse og bredebaner til garn. Tidligere var her flere røgerier; nu kun ét. Havnen er anlagt i 1869 og senest udbygget i 1959.

Den hollandske Årsdale Mølle fra 1877 er fortsat i drift og producerer mel ved vindkraft; den er blandt de bedst bevarede i Danmark og Årsdales største turistattraktion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig