Danmark

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmark, officielt Kongeriget Danmark, nation og stat beliggende mellem 54° og 58° nordlig bredde og 8° og 15° østlig længde. Foruden det egentlige Danmark indgår Færøerne og Grønland, begge beliggende i den nordlige del af Atlanterhavet, i et rigsfællesskab.

Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, heraf 78 beboede (2009), hvoraf de tre største er Sjælland (med hovedstaden København), Den Nørrejyske Ø og Fyn.

Nordsøen afgrænser Danmark mod vest, mens øerne skiller Østersøen fra Kattegat. De danske øer ligger dermed på sejlruten fra Østersøen til verdenshavene og samtidig på trafikvejen fra de nordiske lande til Centraleuropa. Denne placering har gennem landets historie præget udviklingsbetingelserne såvel mht. handel som politisk og militær strategi. Landet er administrativt inddelt i 98 kommuner og fem regioner; øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm med Christiansø som hovedø er uden for kommune- og regionsinddelingen og administreres af Forsvarsministeriet.

Danmark (Landefakta)
25632556.601.png 25657805.601.png
Dansk navn Danmark, Kongeriget Danmark (off.)
Lokalt navn Danmark
Engelsk navn Denmark, Kingdom of Denmark
Areal 42.915,7 km2
Indbyggertal (2014) 5.627.235
Hovedstad København
Sprog dansk (off.)
Befolkning danske statsborgere 95,2%, andre europæere (inkl. tyrkere) 3,0%, asiater 1,0%, afrikanere 0,5%, andre 0,3%
Religion lutheranere (medlemmer af folkekirken) 83,1%, muslimer ca. 2,3%, katolikker 0,6%, andre ca. 14%
Møntenhed danske kroner
Møntkode DKK
Nationalitetsmærke til biler DK
Nationalitetsmærke til fly OY
Internetdomænenavn .dk
BNP pr. indb. (2011) 37.341 USD
Middellevetid (2011) mænd 77 år, kvinder 82 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2013) 0,900
Indeks for levevilkår (position) 10

Senest i 900-t. blev Danmark samlet til ét rige. Det har været et selvstændigt land siden da og er dermed en af de ældste nationalstater i Europa.

Styreformen er konstitutionelt monarki med en konge eller regerende dronning som statsleder; denne udnævner og kan afskedige regeringslederen, tituleret statsminister, som er den reelle politiske leder af det demokratisk velordnede repræsentative folkestyre. 

Produktionssystemet er kapitalistisk (økonomisk liberalt) med privat ejerskab af virksomheder og produktion. Staten og andre offentlige myndigheder udøver dog en betydelig regulerende rolle og leverer en omfattende service til borgerne.

Danmark er et udviklet industriland. I international målestok er levestandarden høj, og forskellene mellem rige og fattige mindre end i mange af de lande, Danmark traditionelt sammenlignes med.

Danmark er medlem af Den Europæiske Union (EU). Økonomisk og politisk har nærheden til Tyskland traditionelt orienteret landet mod syd, men et tæt samvirke med Sverige, Norge, Finland og Island, med hvilke Danmark er i pasunion, knytter også Danmark til Norden.

Landet har en samlet kystlængde på ca. 7300 km og en landegrænse til Tyskland på 68 km. Det er et udpræget lavland, det højeste punkt Møllehøj er kun 170,86 m.o.h., men landskabet er bakket og afvekslende; kun undtagelsesvis finder man uberørt natur, overalt præges udsynet af menneskers indsats. Kun på Bornholm og Ertholmene findes grundfjeld, ellers er landet præget af frugtbare lerede og sandede morænelandskaber. Jylland sydvest for hovedstilstandslinjen er én stor jævn flade, som skråner ca. 4 o/oo mod vest, kun brudt af bakkeøer af det tidligere landskab.

Danmark er fattigt på mineralske råstoffer. Der brydes dog i betydeligt omfang kalk til cementfremstilling, og udvindingen af olie og gas i Nordsøen er større end landets forbrug af disse råstoffer. Desuden graves sand og grus til brug i industri og byggeri.

Det meste af landet, ca. 66%, er opdyrket som landbrug mv., 16% er dækket af skov og tørre naturtyper (fx hede), mens vådområder, søer og vandløb udgør ca. 7%. Bebyggelse og trafikarealer mv. dækker de resterende ca. 11%. Klimaet er tempereret, og nedbøren er normalt tilstrækkelig til at dække vandbehovet.

Navnet Danmark kendes fra 800-tallets oldengelsk Denamearc. Det nævnes første gang i Danmark på runestenen Lille Jellingsten ca. 950 i genitiv tanmarkaR, forleddet er folkenavnet daner, efterleddet mark i en ældre betydning 'grænseskov, grænseområde', enten sigtende til grænsen mod sakserne i syd som oftest antaget eller til grænsen til Småland i Sverige i nordøst.

Befolkningstallet er på ca. 5,4 mio. (2006) og befolkningstætheden ca. 126 pr. km2. Ca. 350.500 er indvandret fra andre lande; desuden findes et lille tysk mindretal i Sønderjylland. Sproget er overalt dansk, og det store flertal er ved barnedåb blevet medlemmer af den protestantiske folkekirke. Danmark er derfor nationalt og kulturelt meget homogent.

85% af befolkningen bor i byer. København og Frederiksberg har tilsammen 593.000 indb. (2006). Den næststørste by er Aarhus med 229.000 indb. Hele landet er i øvrigt dækket af et net af mellemstore byer.

Danmark har et veludviklet landbrug og fremstiller et betydeligt overskud af forarbejdede levnedsmidler, der eksporteres til andre lande. Industriproduktionen er meget alsidig set i forhold til landets størrelse. Blandt produkterne, der har gjort Danmark internationalt kendt, kan foruden landbrugsvarerne nævnes øl, medicin, møbler, skibe og varer fra avanceret metalindustri.

Det danske arbejdsmarked beskæftigede 2,7 mio. personer i 2005. Heraf beskæftiger landbrug og fiskeri kun 3,4%, mens industrien beskæftiger 14,7%. 36% er beskæftiget inden for det offentlige.

Frederik 8.; maleri fra 1911 af Otto Bache.

Frederik 8.; maleri fra 1911 af Otto Bache.

Danmark er velforsynet med trafikanlæg. Vejnettet er godt overalt i landet, jernbane- og flytrafik sørger for hurtig transport, og øerne er forbundet med færgeruter og mange broer. Kastrup ved København er landets store internationale lufthavn, der tillige er et knudepunkt for flytrafik til og fra de andre skandinaviske lande.

Den danske økonomi er åben, og handelen med omverdenen er af stor betydning. Import og eksport af varer og tjenester udgør således henholdsvis ca. 44% og 49% af landets BNP (2005). Omkring 70% af samhandelen foregår med de andre lande i EU; resten fordeler sig på et meget stort antal handelspartnere, hvoraf USA og Norge er de vigtigste.

Kongehuset

Ved kongehuset forstås i videre forstand det regerende statsoverhoveds slægt, i snævrere forstand kredsen af nærtstående kongelige... Læs mere om det danske kongehus.

Nationalflag

Navnet på det danske flag, Dannebrog, der betyder 'danernes fane' eller 'rødfarvet fane', forekommer første gang i en... Læs mere om Danmarks nationalflag.

Rigsvåben

Rigsvåbenet findes i to skikkelser, det lille rigsvåben, der nu kaldes statsvåbenet, og det store rigsvåben eller kongevåbenet, der nu kaldes det kongelige våben... Læs mere om Danmarks rigsvåben.

Statsvåbenet, tegnet til officiel brug af Aage Wulff, 1991. Farverne i skjoldet er dokumenteret fra ca. 1270. Løverne har været kronede siden 1200-t. I 1500-t. blev hjerternes antal fikseret til ni.

Kronregalier

De danske regalier, monarkens værdighedstegn, tæller krone, scepter (herskerstav), æble (jordkloden), rigssværd og salvedåse... Læs mere om de danske kronregalier.

Nationalsang

Danmark har to officielt anerkendte nationalsange. Kong Christian stod ved højen mast anvendes bl.a. til at markere kongehusets... Læs mere om Danmarks nationalsange.

Befolkning

Det er muligt at følge den danske befolknings demografiske udvikling tilbage til 1735 på grundlag af folketællinger og statistik over fødsler og dødsfald... Læs mere om Danmarks befolkning.

Sprog

Sproget er dansk. Det er modersmål for langt størstedelen af befolkningen og enerådende som offentligt sprog... Læs mere om det danske sprog.

Forfatning

Hjørnestenen i Danmarks forfatning er Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953; den er resultatet af en forfatningsretlig... Læs mere om Danmarks forfatning.

Politisk system

Efter Junigrundlovens vedtagelse i 1849 opstod løse grupperinger i Rigsdagen; heraf udkrystalliseredes tre hovedgrupper: Venstre, Højre og Centrum... Læs mere om Danmarks politiske system.

Retssystem

Retssystemet i Danmark kan føres tilbage til middelalderen. Romerretten har ikke været gældende... Læs mere om det danske retssystem.

Offentlig forvaltning

Den offentlige forvaltning i Danmark er stor, offentligt ansatte udgør ca. 1/3 af arbejdsstyrken, og er svær at afgrænse over for resten af samfundet... Læs mere om Danmarks offentlige forvaltning.

Forsvar og militær

Det danske forsvar er (2006) under omstilling styret af den aftale, der 10. juni 2004 blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning fra 2005 til 2009... Læs mere om Danmarks forsvar og militær.

Kirkelige og religiøse forhold

Forfatningsmæssigt er de kirkelige og religiøse forhold i Danmark reguleret af Grundloven, og hovedprincipperne her udgøres af... Læs mere om Danmarks kirkelige og religiøse forhold.

Internationale forbindelser

Efterkrigstidens globale økonomiske, politiske og kulturelle internationalisering har sammen med især den økonomiske integration i Europa sat... Læs mere om Danmarks internationale forbindelser.

Økonomi

Danmark har en lille åben økonomi med stor afhængighed af samhandel med udlandet og uden mulighed for at kunne påvirke de internationale konjunkturer eller centrale økonomiske størrelser, fx renten... Læs mere om den danske økonomi.

Erhvervsudvikling

Danmarks naturlige resurser er begrænsede. De består først og fremmest af landbrugsjorden, der gennem en lang periode er blevet stærkt forbedret ved menneskelige indgreb... Læs mere om Danmarks erhvervsudvikling.

Landbrug

Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre... Læs mere om dansk landbrug.

Gartneri

Danmark. Stortandet, toradet harpun af rentak fra ældre stenalder fra Skaftelev ved Sorø.

Dansk erhvervsgartneri omfatter frugt- og bæravl, grøntsagsdyrkning og planteskoledrift med et samlet areal på ca. 18.500 ha... Læs mere om gartneri i Danmark.

Skovbrug

Danmarks skovareal er øget markant siden begyndelsen af 1800-t. og var i 2000 ifølge den officielle statistik 486.000 ha. Nyere skøn fra 2005 anslår skovarealet til omkring 600.000 ha eller ca. 14% af landets areal... Læs mere om dansk skovbrug.

Fiskeri

Der har været fiskeri i Danmark siden de ældste tider, og redskaberne var fra begyndelsen grundlæggende de samme, som vi bruger i dag: garn, ruser og kroge... Læs mere om fiskeri i Danmark.

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingssektoren i Danmark er differentieret og fremstiller et stort antal varer, såvel til eksport som til hjemligt forbrug. Til de vigtigste fabrikker i nærings- og nydelsesmiddelindustrien hører slagterier, mejerier, kornmøller og bryggerier... Læs mere om fremstillingsvirksomhed i Danmark.

Bygge- og anlægsvirksomhed

Aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren omfatter nybyggeri, reparation og vedligeholdelse af boliger og erhvervsbygninger samt etablering og vedligeholdelse af veje, havne og lufthavne, broer og tunneler samt kloakanlæg... Læs mere om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark.

Råstofudnyttelse

Danmark. Enstedværket ved Aabenraa Fjord har Nordeuropas største kulhavn. Kul fra flere verdensdele sejles på store kulskibe til Enstedværket, hvorfra en del i pramme viderefragtes til andre jyske og fynske kraftværker. Den overvejende del af den danske elproduktion er baseret på kulfyring.

De vigtigste råstoffer, der indvindes i Danmark, er olie og gas samt ler, silt, sand, grus og sten. Desuden hører kalk og kridt samt salt og grundvand til blandt de vigtigste råstoffer... Læs mere om råstofudnyttelse i Danmark.

Energiforsyning

Før den første oliekrise i 1973/74 var Danmark næsten totalt afhængigt af importeret olie, hvoraf størsteparten kom fra Mellemøsten... Læs mere om Danmarks energiforsyning.

Privat service

De private serviceerhverv omfatter handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter... Læs mere om de private serviceerhverv i Danmark.

It

Inspireret af Clinton-administrationens ambition om opbygning af en "informationsmotorvej" i USA opprioriterede mange lande nationale programmer på it- og teleområdet 1992-96... Læs mere om it i Danmark.

Offentlige tjenesteydelser

Den offentlige sektor er især efter 2. Verdenskrig vokset kraftigt, idet den gennem sine aktiviteter er blevet både mere regulerende og mere velfærdsorienteret... Læs mere om offentlige tjenesteydelser i Danmark.

Arbejdsmarked og beskæftigelse

Af den danske befolkning på 5,4 mio udgjorde arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og arbejdsløse, i 2005 ca. 2,8 mio. Af de øvrige 2,6 mio. danskere er knap halvdelen børn og studerende uden beskæftigelse, og ca. 40% er pensionister og efterlønsmodtagere... Læs mere om det danske arbejdsmarked.

Regional fordeling af erhverv og befolkning efter 1945

Efterkrigstidens erhvervsudvikling har ændret erhvervenes og befolkningens geografiske fordeling i Danmark. I 1950'erne var industrien udpræget skævt fordelt i landet. Dengang lå over halvdelen af dens arbejdspladser i København og det øvrige NØ-Sjælland, i 2005 kun en fjerdedel... Læs mere om Danmarks regionale fordeling af erhverv og befolkning.

Danmark, jernbane.

Danmark, jernbane.

Trafikanlæg

Danmarks infrastruktur er veludbygget. Jernbanenettet betjener næsten alle byer over 10.000 indb. og har en betydelig uudnyttet kapacitet... Læs mere om danske trafikanlæg.

Social sikring

Borgerne i Danmark er i betydelig grad sikret økonomisk ved fx sygdom, ledighed og i alderdommen, hvortil kommer supplerende støtteordninger vedr. bl.a. boligudgifter og udgifter i forbindelse med børn... Læs mere om den sociale sikring i Danmark.

Boligforhold

De danske boligforhold er især i løbet af 1900-t. gradvis blevet forbedret. Stigningen i antallet af boliger har været større end stigningen i folketallet... Læs mere om boligforhold i Danmark.

Familieforhold

Arbejdsdelingen i hjemmet er blevet mere lige, især i småbørnsfamilier, hvor kvinden er yngre, erhvervsarbejdende og har en højere uddannelse. Men det er stadig kvinderne, som udfører hovedparten af det huslige arbejde... Læs mere om familieforhold i Danmark.

Privatøkonomi

Skønt overførselsindkomster og direkte skatter i nogen grad udjævner indkomstforskelle, er der betydelig skævhed i fordelingen af den disponible indkomst... Læs mere om privatøkonomi i Danmark.

Personlig sikkerhed

Samtidig med en kraftig stigning i trafikmængde og biltæthed er trafiksikkerheden øget betydeligt... Læs mere om personlig sikkerhed i Danmark.

Sundhedsforhold

Danskerne har gennem årtier levet med forestillingen om, at deres sundhedstilstand var en af de bedste i verden, idet middellevetiden omkring 1960 kun var overgået af Sverige, Norge og Holland... Læs mere om de danske sundhedsforhold.

Uddannelse

Der findes i Danmark ca. 3000 skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Heraf udgør folkeskolerne (1994) ca. 1700, private grundskoler ca. 400 og gymnasier samt hf-kurser godt 150... Læs mere om uddannelse i Danmark.

Forskning

Det danske forskningssystem er vokset frem af offentlige og private initiativer i en mere end 500-årig udvikling. Tre søjler har været bærende: universiteterne og andre højere læreanstalter, offentlige forskningsinstitutioner i øvrigt og private virksomheders forskning... Læs mere om forskning i Danmark.

Biblioteksvæsen

Forskningsbibliotekerne tjener forskning, studier og faglig virksomhed, samtidig med at de er åbne for alle... Læs mere om det danske biblioteksvæsen.

Danmark. DGI afholder hvert fjerde år Landsstævne, et af verdens største idrætsarrangementer. Landsstævne 1994 i Svendborg samlede 42.000 deltagere til tre døgns opvisning, idrætskamp, samvær og fest. Halvdelen af deltagerne var gymnaster, den anden halvdel boldspillere og andre idrætsfolk.

Arkivvæsen

Centraladministrationens arkivalier skal afleveres til Rigsarkivet, den lokale statsadministrations arkivalier samt fx folkekirkens kirkebøger til de fire landsarkiver i hhv. København, Odense, Viborg og Aabenraa... Læs mere om det danske arkivvæsen.

Idræt og sport

Når idrætten nu og da omtales som "Danmarks største folkebevægelse", skyldes det først og fremmest antallet af idrætsudøvere. Mere end hver anden dansker er aktiv i en eller anden form for idræt... Læs mere om idræt og sport i Danmark.

Køkken

Det danske køkken rummer endnu elementer fra den førindustrielle periode, dvs. tiden før ca. 1860, som var forrådshusholdningernes tid med et køkken baseret på øl og rugbrød, saltet og røget flæsk... Læs mere om det danske køkken.

Fritz Syberg. Smørrebrødet, et af Danmarks bidrag til den internationale kogekunst, er elsket af alle og løftet til parnashøjde i Johs. V. Jensens hyldest (1901), som maleren Fritz Syberg har ladet sig inspirere af (1906): Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild —/ O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen, at jeg tier./ Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende./ Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Museer

I Danmark findes flere hundrede større og især mindre museer, statsejede, kommunale og private. Nøglebegreber i deres genstandsbaserede virksomhed er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling... Læs mere om danske museer.

Arkitektur

Dansk byggeri i den tidlige middelalder var en bygningskultur i træ, et forgængeligt materiale, der kun har levnet få vidnesbyrd om periodens byggeri... Læs mere om dansk arkitektur.

Have- og landskabskunst

Dansk have- og landskabskunst har stort set fulgt samme udvikling som i det øvrige Europa, hvor den kunstneriske udformning af haver har vekslet mellem to principper: et regelmæssigt, arkitektonisk, afledt af husbygningen, og et uregelmæssigt, landskabeligt med naturen som forbillede... Læs mere om have- og landskabskunst i Danmark.

Boligbyggeri

Rester af vægge og stolper, som tegner boligernes form og grundplan, viser, at man i bondestenalderen fra ca. 3900 f.Kr. har boet i langhuse med sadeltag... Læs mere om boligbyggeri i Danmark.

Billedkunst

Billedkunst, forstået som afbildninger og udsmykninger i bredeste forstand, går i Danmark tilbage til mesolitikum... Læs mere om dansk billedkunst.

Danmark. Korsnedtagelsen; granitrelief over Kathoveddøren i Ribe Domkirke, udført i sidste halvdel af 1100-t. Jesus med kongekrone bæres af Nikodemus og Josef fra Arimatæa, mens Maria kysser hans hånd, og Johannes til højre sørger. Kompositionen er nært beslægtet med tilsvarende relieffer i nordspanske kirker nær pilgrimsruten til Santiago de Compostela.

Fotografi

Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Chr. Tuxen Falbe som den første dansker... Læs mere om dansk fotografi.

Kunsthåndværk og design

Bortset fra oldtidens og middelalderens smykker, lertøj og kultgenstande begynder dansk kunsthåndværk først at tage form under renæssancen ca. 1600... Læs mere om dansk kunsthåndværk og design.

Litteratur

De store fortællinger om skabelse, om guder og mennesker, om ragnarok og den nye jord og den nye himmel ligger langt før de ældste skriftlige vidnesbyrd... Læs mere om forskellige strømninger i dansk litteratur og om dansk børnelitteratur.

Teater

Førkristne ritualer har i Danmark som i de omliggende lande formentlig undertiden haft karakter af optræden, men der vides intet med sikkerhed. Der findes heller ikke skriftlige kilder til et middelalderligt liturgisk drama i kirken, selvom kalkmalerier og bevarede rekvisitter peger i retning af et sådant drama... Læs mere om dansk teater.

Revy

Nytårsaften 1849 præsenterede Erik Bøgh den første danske revy på Casino i København. Den bestod af en række selvstændige numre, som var løst kædet sammen af en gennemgående figur... Læs mere om revy i Danmark.

Dans

Ballet

Dans kom på mode ved Europas fyrstehoffer i 1600-t. med det franske hof som det strålende forbillede. Med en blanding af dygtige amatører og spirende professionelle kunstnere foldede hofballetten sig ud... Læs mere om ballet i Danmark.

Selskabelig dans

Dans ved fester og selskabelighed omtales i mange beretninger, men dansk kildemateriale med detaljer om bestemte danseformer kendes først fra 1700-t., hvor selskabsdansens hovedformer er pardansene polskdans og menuet samt engelskdans, hvori flere par danser sammen... Læs mere om selskabelig dans i Danmark.

Musik

De tidligste vidnesbyrd om musikalske udfoldelser i Danmark er de store, snoede bronzehorn, der stammer fra bronzealderen... Læs mere om musiklivet i Danmark gennem tiderne.

Jazz

Jazzen kom til Danmark, først med amerikanske plader, siden med besøg af musikere og orkestre. Det første danske jazzorkester blev oprettet af saxofonisten Valdemar Eiberg i 1923, og i de nærmest følgende år... Læs mere om jazzmusik i Danmark.

Rock

Efterkrigstidens danske ungdomsmusik blev i 1950'erne præget af den amerikanisering af underholdningsindustrien, der fandt sted overalt i det vestlige Europa... Læs mere om rockmusik i Danmark.

Fyrtaarnet og Bivognen (Carl Schenstrøm og Harald Madsen), også kendt som Fy og Bi, var blandt Danmarks mest populære filmstjerner i hele stumfilmperioden, og de blev også kendt ud over landets grænser. Deres karakteristiske silhuetter er her afbildet på plakaten til filmkomedien Krudt med Knald fra 1931.

Folkemusik

Folkemusikken i Danmark er præget af landets åbenhed for kulturelle påvirkninger udefra og af kontakten mellem by og land... Læs mere om folkemusik i Danmark.

Film

De første filmforevisninger i Danmark fandt sted i juni 1896 i biografen Panorama på Rådhuspladsen i København med et repertoire af udenlandsk producerede film... Læs mere om dansk film.

Massemedier

Der udkom flyveblade i Danmark fra 1482, men egentlige aviser udsendtes først i 1634. De første egentlige aviser var ugeaviser udgivet med kongeligt privilegium, og som flertallet af aviserne i perioden frem til 1750 var der primært tale om afskrifter af tyske aviser... Læs mere om de danske massemedier, herunder radio og tv.

Klima

Danmarks klima er præget af landets beliggenhed i udkanten af det europæiske kontinent tæt ved større havområder og i vestenvindsbæltet... Læs mere om Danmarks klima.

Geologi

De nuværende danske landskaber er altovervejende blevet formgivet under den sidste istid for ca. 114.000-10.000 år siden... Læs mere om Danmarks geologi.

Landskabets dannelse

Danmark. Siden slutningen af sidste istid har det meste af landet hævet sig. Linjerne (isobaserne) angiver niveauet i meter over havet for Litorinahavets højeste strandlinjer.

Langt de største landarealer er i deres udformning resultatet af gletscheraktivitet og arktiske forhold under den sidste istid, Weichsel-istiden... Læs mere om dannelsen af det danske landskab.

Kulturlandskabet

Det nuværende kulturlandskabs udseende er resultatet af en årtusindlang udviklingsproces, hvor mennesker gennem deres virksomhed radikalt har omformet landskabet ved skovrydning, agerdyrkning og anlæggelse af bopladser... Læs mere om det danske kulturlandskab.

Indre farvande

De indre danske farvande (Skagerrak, Kattegat og Bælthavet) udgør et fladvandet overgangsområde mellem den oceanisk påvirkede Nordsø og den kontinentalt prægede Østersø... Læs mere om de indre danske farvande.

Økosystem og miljøforvaltning

De økologiske kredsløb har været under stærk forandring siden 1950. Det skyldes først og fremmest det hastigt stigende forbrug af energi og råstoffer. Store mængder af kemiske stoffer er derved kommet i omløb... Læs mere om det danske økosystem og om miljørforvaltning i Danmark.

Planteliv

Den danske flora tilhører den tempererede, nemorale, løvskovszone. Med det øgede kendskab til den danske natur føjes der til stadighed nye arter til... Læs mere om det danske planteliv.

Dyreliv

Det nordligt tempererede kystklima og den oftest frodige jordbund i et svagt bølgende landskab, der er splittet op af fjorde og sunde, er sammen med floraens og faunaens sene indvandring i Danmark (efter sidste istid) de forhold, der især bestemmer det dyreliv, som mennesket i dag mere end nogensinde har sat sit afgørende præg på... Læs mere om dyrelivet i Danmark.

Historie

Sandsynligvis var Danmark beboet af mennesker allerede i den sidste mellemistid for ca. 120.000 år siden og måske også i varmere perioder under sidste istid... Læs mere om Danmarks historie.

Seneste statsministre og regenter i Danmark
Statsministre (Se hele oversigten her)   Regenter (Se hele oversigten her)
1993-2001 Poul Nyrup Rasmussen 1906-12 Frederik 8.
2001-09 Anders Fogh Rasmussen 1912-47 Christian 10.
2009-11 Lars Løkke Rasmussen 1947-72 Frederik 9.
2011- Helle Thorning-Schmidt 1972- Margrethe 2.

Danmarks hjemmeside

Læs også om Danmark i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25632556.601.svg (1108 bytes)

Danmarks flag.

Admin

06/03/2009

[+25657805.601.svg (351.69 kB)

Danmark, kort over Europa.

Admin

06/03/2009

[+25891213.601.svg (1415.3 kB)

Danmark, kort.

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Uffe Rasmussen
03/10/2014
baconbenji
14/09/2014
Marie-Louise Hammer
21/08/2014
Ekspert
badstrup
Oprindelig forfatter
BuNi
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki