Danmark - befolkning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmark. Antal fødte og døde pr. 10.000 indbyggere samt den naturlige befolkningstilvækst 1735-1993.

Det er muligt at følge den danske befolknings demografiske udvikling tilbage til 1735 på grundlag af folketællinger og statistik over fødsler og dødsfald.

Folketallet

Befolkningen omfattede i 1735 ca. 718.000 personer. Den første folketælling fandt sted i 1769, hvor der blev talt 797.584 personer. Der er afholdt folketællinger i Danmark hvert 5. eller 10. år siden 1840, sidste gang i 1970. Siden da har man anvendt administrative registre ved opgørelse af befolkningens størrelse. Første kvartal 2014 var folketallet på 5.627.235 personer.

Det geografiske område som basis for folketællinger har ændret størrelse to gange: i 1864, da hertugdømmerne blev afstået til Preussen, og i 1920, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark. I år 1900 var befolkningstallet i Sønderjylland på ca. 148.000 personer.

Befolkningstilvækstens udvikling

Folketallets størrelse og vækst er et resultat af samspillet mellem dødelighed, fertilitet (fødsler) og vandringer. Den danske demografiske statistik giver en enestående mulighed for at følge udviklingen fra 1700-t. og frem, hvor fire perioder afspejler de forskellige befolkningsmæssige udviklingstendenser.

1735-80. Såvel døds- som fertilitetskvotienten (antal døde henholdsvis fødte pr. 1000 personer) var høj i denne periode; middellevetiden for en nyfødt person har formentlig været 35-40 år, og spædbørnsdødeligheden ca. 20%. Dødeligheden og fertiliteten var på omtrent samme høje niveau, således at den naturlige befolkningstilvækst var lav og i visse år ligefrem negativ. Dette er typisk for et førindustrielt samfund, hvor de mere moderne sociale og medicinske fremskridt endnu ikke er begyndt. Den høje dødelighed, der visse år steg voldsomt, var knyttet til epidemier. I tidligere perioder har epidemierne været endnu voldsommere, fx regner man med, at der i 1650'erne var en befolkningstilbagegang i Danmark på 25-30% som en konsekvens af Trediveårskrigen og Karl Gustav-krigene.

1780-1890 var karakteriseret ved et markant fald i dødeligheden, mens fertiliteten var på samme niveau som i den tidligere periode. Dødelighedsfaldet er bemærkelsesværdigt, idet der endnu ikke var opfundet andre banebrydende medicinske præparater end koppevaccinen, der blev indført i Danmark allerede i begyndelsen af 1800-t.; til gængs medicinsk teknik hørte åreladning, ligesom hospitalsindlæggelse var forbundet med stor risiko for infektioner. Det må formodes, at dødelighedsfaldet hang sammen med bedre kost, større forståelse for hygiejne samt bedre boligforhold. Jordemodervæsenet forbedredes også i perioden. Fra omkring midten af 1850'erne indledtes en forbedring af kloaksystemerne, da man på baggrund af engelske erfaringer fik klarhed over koleraens årsager. Faldet i dødeligheden blev midlertidigt afbrudt omkring 1830 af en voldsom "koldfeber"-epidemi (malaria) på Sjælland og Lolland. Malaria var epidemisk i Danmark op til begyndelsen af 1900-t.

Den konstante og høje fertilitet samtidig med en faldende dødelighed betød stigende befolkningstilvækst. I 1860'erne var befolkningstilvæksten 1,37% om året, det højeste, der nogensinde er registreret i Danmark. I denne periode tog udvandringen fra Danmark fart, først og fremmest til USA, hvilket kan tolkes som reaktion på et befolkningspres. Fra 1869-1914 udvandrede i alt 285.000 personer fra Danmark, heraf 255.000 til USA.

1890-1966. I den første halvdel af 1900-t. faldt såvel fertilitet som dødelighed, hvilket formindskede befolkningstilvæksten. Faldet i fertiliteten fra omkring 1890 skyldtes ændrede forhold for familier, specielt kvinder, i forbindelse med industrisamfundets udvikling. I landbrugssamfundet var der tradition for at få mange børn; de var bl.a. en værdifuld arbejdskraft, der indgik i familiens arbejde med gårdens drift. Industrisamfundets og lønarbejdets udvikling medførte en adskillelse af hjem og arbejdsplads, og børn kunne ikke længere på samme måde indgå naturligt i et familiearbejdsfællesskab. Det gjorde det vanskeligere at have mange børn, både økonomisk og praktisk. Den gennemsnitlige familiestørrelse blev som resultat heraf reduceret væsentligt over en årrække, bemærkelsesværdigt nok uden adgang til moderne præventionsmetoder. Omkring år 1900 fik hver kvinde i gennemsnit ca. 4 børn (samlet fertilitet), mens tallet var ca. 1,7 i midten af 1960'erne. Store fødselsårgange prægede 1940'erne og begyndelsen af 1960'erne, mens fødselstallet var særlig lavt i 1930'erne. En omfattende forbedring af befolkningens sundhedstilstand øgede middellevetiden for en nyfødt fra 52,9 år for mænd og 56,2 år for kvinder i perioden 1901-05 til 70,3 henholdsvis 74,5 i 1961-65.

Befolkningstallets udvikling efter 1966

Gennem de sidste 40 år er den danske befolknings demografiske kendetegn ændret meget væsentligt. Det skyldes først og fremmest fertilitetsudviklingen. Fra 1966 og indtil 1984 faldt den samlede fertilitet fra 2,6 til 1,4 barn pr. kvinde, og antallet af levendefødte, der i 1966 var på ca. 88.000 faldt til ca. 52.000 i 1984. Efter 1984 er den samlede fertilitet igen steget og er i 2005 på 1,8 barn pr. kvinde, og antal levendefødte er på ca. 64.000. Den seneste stigning er sket fortrinsvis blandt de i fertilitetsmæssig henseende lidt ældre kvinder. For at sikre mod en befolkningstilbagegang skal den samlede fertilitet være på ca. 2,1 barn pr. kvinde, forudsat at nettoindvandringen er nul. Siden 1969 har fertilitetsniveauet i Danmark således ikke været tilstrækkeligt til på længere sigt at sikre et fødselsoverskud.

Årsagerne til fertilitetsnedgangen skønnes at være flere, men har som tidligere rod i ændrede sociale og økonomiske samfundsforhold. Kvinderne har gennem perioden øget deres erhvervs- og uddannelsesfrekvens markant, hvilket har gjort det nødvendigt med overvejende betalt børnepasning, typisk i småbørnsinstitutioner. Det er blevet vanskeligere såvel praktisk som økonomisk at have mange børn, og nutidens kvinder er generelt ældre, når de får børn, end 1960'ernes kvinder var. Medvirkende til at gøre familieplanlægningen nemmere har været, at der i 1973 blev indført fri abort inden 12. uge af svangerskabet, og at der i 1960'erne blev udviklet og frigivet svangerskabsforebyggende midler såsom p-pillen og spiralen. Antallet af legale aborter i forhold til fødselstallet er en del højere i Danmark end i det øvrige Vesteuropa; tallet har dog været faldende siden begyndelsen af 1990'erne. I 1990 var der ca. 20.500 legale aborter og i 2005 ca. 15.000. Fra 1973 blev der endvidere givet mulighed for sterilisation for alle over 25 år.

Middellevetiden for nyfødte er steget gennem perioden og var i 2004-05 på 75,6 år for mænd og 80,2 år for kvinder. Udviklingen har imidlertid været langsommere end i de lande Danmark normalt sammenligner sig med. Specielt for kvindernes vedkommende har stigningen været langsom. Der synes at være en klar sammenhæng mellem dødelighed og livsstilsfaktorer, herunder ryge- og drikkevaner.

Ind- og udvandringen til og fra Danmark har skiftet karakter i perioden: Vandringerne mellem Danmark og de europæiske lande, der ligner Danmark socialt og økonomisk, har gennem hele perioden talmæssigt været de største, og mellem Danmark og disse lande har antallet af indvandrede nogenlunde modsvaret antallet af udvandrede. Til gengæld har der været et stigende antal indvandrere fra lande med en helt anden baggrund, specielt fra det tidligere Jugoslavien og Asien, især fra Tyrkiet og Pakistan. Nettoindvandringen (forskellen mellem ind- og udvandring) har svinget kraftigt i perioden, men har overvejende været positiv, størst i 1995, hvor der indvandrede 28.557 flere personer end der udvandrede. 1.1.2006 var der i Danmark bosat 120.000 indvandrere fra vestlige lande og 230.500 indvandrere fra ikke-vestlige lande. Endvidere var der 16.000 efterkommere fra vestlige lande og 97.000 efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Aldersstruktur

De omfattende demografiske ændringer, der er sket i Danmark gennem de sidste par hundrede år, har ændret befolkningens aldersstruktur. Således var befolkningen væsentligt yngre tidligere. I 1901 var 34,3% under 15 år, mens kun 6,6% var 65 år og derover. I 2006 var tallene 18,7% og 15,7%. Der er betydelig flere meget gamle personer i Danmark i 2006 end for hundrede år siden: I 1901 var 0,2% af befolkningen 85 år og derover; i 2006 er det 1,9%. Der er i dag næsten dobbelt så mange kvinder som mænd over 80 år.

Læs mere om Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Danmark. Befolkningens aldersfordeling i 1890 og 1994.

© Dette billede må du ...

Danmark. Antal fødte og døde pr. 10.000 indbyggere samt den naturlige befolkningstilvækst 1735-1993.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+300822.801.svg (53.44 kB)

Danmark. Antal fødte og døde pr. 10.000 indbyggere samt den naturlige befolkningstilvækst 1735-1993.

Admin

06/03/2009

[+301008.801.svg (20.75 kB)

Danmark. Befolkningens aldersfordeling i 1890 og 1994.

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/05/2014
Ekspert
badstrup
Oprindelig forfatter
OAnd
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki