Aarhus Kommune - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Aarhus Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Solbjerg, Beder-Malling, Borum-Lyngby, Brabrand-Sønder Årslev, Hjortshøj-Egå, Elev, Elsted, Harlev-Framlev, Viby Jylland, Sabro-Fårup, Hasle, Holme-Tranbjerg, Tilst-Kasted, Ormslev-Kolt, Todbjerg-Mejlby, Mårslet, Vejlby-Risskov, Skødstrup, Trige samt Åby og en lille del af Vitved Sogn og Århus købstad. I 1962 var Skejby og Lisbjerg Sogne blevet udskilt fra Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune og indlemmet i Århus købstad, mens Hasle blev selvstændig. I 1963 var Astrup-Tulstrup-Hvilsted og Tiset Kommuner blevet sammenlagt til Solbjerg Kommune, og i 1967 Trige-Ølsted Sognekommune og Spørring Sogn til Trige Kommune. Sognekommunerne lå i Hasle, Vester Lisbjerg, Sabro, Framlev, Ning, Hads, Øster Lisbjerg og Hjelmslev Herreder.

Åbyrucifikset. Den 51,5 cm store romanske skulptur fra Åby Kirke ved Aarhus er udført af lueforgyldte kobberplader og har oprindelig været fæstet på et kors, som er gået tabt. Jesus er skildret som konge med krone på hovedet, ved fuld bevidsthed og med vidt åbne øjne. Udtryksformen er stiliseret, og lændeklædet fremtræder som et selvstændigt abstrakt ornament. Herlufsholmkrucifikset (th.) i Herlufsholm Kirke er fra begyndelsen af 1200-t. Krucifikset, der er af elfenben og 72 cm højt, er et af de ældste danske eksempler på en indgående skildring af den korsfæstedes lidelse.

De fleste middelalderlige sognekirker er bygget i den romanske periode af granitkvadre. I Sønder Årslev, Tilst, Fårup, Framlev, Viby, Kolt, Tulstrup, Hvilsted, Ormslev, Hjortshøj, Egå og Beder Kirker er der dog anvendt rå eller kløvede kampesten, der i Harlev, Framlev, Ormslev og Kolt er suppleret med frådsten og/eller limsten. Sabro Kirke er bygget af frådsten, kalk og al, mens Lisbjerg er bygget af frådsten, limsten og rå kamp. Fra Åby Kirke stammer Åbykrucifikset. Der er kalkmalerier i bl.a. Astrup Kirke (fra ca. 1511), i Mårslet Kirke fra 1175-1200 og i Vejlby Kirke fra 1492. Holme og Åby Kirker blev opført hhv. 1882 og 1873 af kvadre fra nedbrudte middelalderkirker på stedet.

Pga. befolkningstilvæksten blev der oprettet selvstændige sogne med nye kirker; Risskov Sogn blev i 1940 udskilt fra Vejlby Sogn, Skåde Sogn udskiltes i 1949 fra Holme Sogn, og Fredenskirken blev i 1960 udskilt fra Viby Sogn. Der er bygget en række nyere kirker i kommunen: Skt. Pauls 1884-87, Skt. Johannes 1902-05, Skt. Lukas 1921-26, Risskov 1926-29, Skt. Markus 1934-35, Frederikskirken 1942-44, Åbyhøj 1942-45, Christianskirken 1956-58, Møllevangskirken 1959, Fredenskirken 1958-60, Langenæs 1966, Ellevang 1974, Ravnsbjergkirken 1976, Gellerup 1976, Helligåndskirken 1984, Skjoldhøj 1984, Lystrup 1989, Skelager 1990 og Skæring Kirke 1994. I Solbjerg blev en middelalderlig kirke antagelig nedbrudt omkring Reformationen.

Områdets gode jordbund tiltrak både bønder og herremænd, og der er derfor mange gamle hovedgårde i kommunen. Hovedgården Kærbygård tilhørte ca. 1339 Alling Kloster. Efter Reformationen kom den til kronen, som i 1579 mageskiftede den til privat eje; i 1708 blev godset ophævet til stamhus.

Landsbyen Lyngby med ti gårde tilhørte i begyndelsen af 1300-t. Ring Kloster og blev efter Reformationen lagt under Skanderborg Len. Hovedgården Lyngbygård opstod heraf omkring 1540.

Constantinsborg blev i 1677 oprettet som hovedgård af Constantin Marselis (1647-99) ved ombygning af gården Stadsgård, der kendes fra 1300-t. Vilhelmsborg kendes fra 1486 under navnet Skomstrup; den blev i 1673 ophøjet til baroni af Vilhelm Marselis (1645-83). Moesgård blev oprettet som hovedgård ca. 1560, og Moesgård Museum har haft til huse her siden 1968. Marselisborg tilhørte tidligere Aarhus Bispestol; ved Reformationen kom den til kronen som ladegård under Århusgård, men blev i 1661 solgt til købmanden Gabriel Marselis. 1680-1805 var den sæde for baroniet af samme navn under skiftende ejerskab, men blev i 1809 udstykket.

Østergård tilhørte 1447 Øm Kloster. Den havde 1543-1789 fælles ejere med Moesgård og Vilhelmsborg. Rantzausgave hed i 1464 Kanne og var en væbnergård. Den blev oprettet som en hovedgård i 1695 og hed fra 1768 Rantzausgave; i 1910 blev der udstykket 20 husmandsbrug fra hovedgården. Vosnæsgård kendes fra 1486. Skårupgård tilhørte i 1522 kronen, men blev i 1654 mageskiftet til Gunde Rosenkrantz; hovedbygningen i bindingsværk er opført i 1770.

Landsbyerne er enten anlagt langs kanten af ådalene som fx vejbyen Fulden eller på moræneplateauet som fortebyerne True og Kvottrup. Flere landsbyer har udviklet sig som stationsbyer, og er i dag (2001) udbygget med parcelhuse og boligblokke.

I dyrkningsfællesskabets tid var der stor forskel på bøndernes udnyttelse af markerne. I Ning Herred syd for Aarhus var landsbyernes jorder inddelt i tre vange. Den ene var dyrket hvert år, og de to andre blev skiftevis besået i fire år (med sædskiftet byg-rug-rug-havre) og lå fælled i fire år. I Hasle og Vester Lisbjerg Herreder nord og vest for Aarhus havde landsbyerne bortset fra Åby Sogn trevangsbrug med sædskiftet byg-rug-fælled. Udskiftningen fandt sted 1779-99.

I 1862 åbnede jernbanestrækningen Aarhus-Randers som første del af den østjyske længdebane. Der var stationer i kommunen i Brabrand og Mundelstrup. I 1868 blev strækningen Fredericia-Aarhus færdig med stationer i området i Hasselager og Aarhus H. I 1877 blev Aarhus forbundet med Ryomgård og dermed med Grenaa. Det er en nærbane, der har 13 stationer i kommunen.

Privatbanen Aarhus-Odder-Hov (Hads-Ning Herreders Jernbane) blev anlagt i 1884 og har hovedstationer i Aarhus H., Viby J., Tranbjerg, Mårslet, Beder og Malling. Privatbanen Aarhus-Hammel-Thorsø var i funktion 1902-56. Den havde stationer i Carl Blochsgade, Viby Nord, Stavtrup, Ormslev og Harlev og trinbræt i Thorvaldsensgade

Læs mere om Aarhus Kommune.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
23/04/2013
Redaktionen
04/01/2011
Ekspert
BuNi
Oprindelig forfatter
K-EF
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki