Assens Kommune

Naturforhold

Landskabet blev formet i istidens sidste periode af en stor gletscher, der rykkede gennem Lillebælt fra Det Sydfynske Øhav. Ved sin afsmeltning afsatte Lillebæltsgletscheren randmoræner parallelt med kysten, mens den østlige del af kommunen var dækket af dødis fra en tidligere nedisning. Kommunens lange kyststrækning mod Lillebælt fra Helnæs Bugt i syd til Emtekær Nor ved kommunens nordgrænse omfatter også halvøerne Helnæs og Torø og øen Bågø. Det er en udligningskyst vekslende mellem klinter og lavtliggende områder afgrænset fra havet ved strandvolde, der er skabt ved bølgernes transport af materiale.

Assens Kommune (Kommunefakta)

Areal (km2)	512
Indbyggertal
1985	42492
2012	41443
Kommunens hjemmeside
Kort over Assens Kommune
Om navnets oprindelse: 1231 Asnæs, 'næsset med bevoksning af ask eller asp'.
Byer over 1000 indb. (2004)
Assens	5841
Glamsbjerg	3151
Vissenbjerg	3089
Aarup	2618
Tommerup St. by	2136
Haarby	2372
Tommerup	1544
Ebberup	1264
Brylle	1157
Kommuner før reformen:
Assens Kommune
Glamsbjerg Kommune
Haarby Kommune
Tommerup Kommune
Vissenbjerg Kommune
Aarup Kommune

Især kysten langs Helnæs, der er forbundet med Fyn ved en dæmning, byder på en imponerende natur med klinter foran stenede sandstrande. Lillebæltsgletscheren mødte i kommunens sydlige del Storebæltsgletscheren, og resultatet blev De Fynske Alper, der strækker sig ind i kommunens sydlige del ved Jordløse mellem Brobyværk og Helnæs Bugt. Bakkerne mellem Glamsbjerg og Aarup er derimod randmoræner fra Storebæltsgletscheren, hvor Frøbjerg Bavnehøj når op på 131 m. I den vestlige del af kommunen omkring Assens skabte isen en bølget moræneflade med en frugtbar leret jordbund. Kommunens østlige del mellem Glamsbjerg, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup er derimod præget af, at der her i istidens sidste fase lå store mængder dødis, hvori der opstod søer omgivet af is. I søerne aflejredes ler, og da den omgivende is smeltede, stod aflejringerne tilbage som flade bakker med lagdelt, stenfrit ler, der siden blev brugt i teglværkerne.

Kulturlandskab

Det afvekslende landskab har altid gjort kommunen til et attraktivt sted at bo, hvilket talrige bevarede oldtidsminder i området vidner om. Således stammer nogle af de største fund fra den ældre stenalder, Maglemosekulturen. Bl.a. er der i den tidligere sø Neverkær nord for Aarup fundet spor af bopladser fra ca. 7000 f. Kr. Ved Voldtofte, syd for Glamsbjerg, ligger den usædvanligt store høj Lusehøj, der viste sig at stamme fra bronzealderen (ca. 800 f. Kr.) og indeholde en særdeles rig stormandsgrav. Allerede fra oldtiden ser man markante forskelle i kulturlandskabets udvikling i kommunens tre landskabstyper: Kystområderne, morænesletten og længst mod øst skovbygden.

Sletten var tæt befolket med store samlede landsbyer i jernalderen, hvorimod skovbygden for alvor blev koloniseret og bebygget sent i middelalderen. Det skete ofte i form af små landsbyer eller enkeltgårde, hvilket anes tydeligt omkring Vissenbjerg. Her er der tale om en særegen bebyggelsesstruktur, idet der ligger ti landsbyer i regelmæssig stjernefigur rundt om kirken. De kan i højmiddelalderen være blevet udstykket fra en større kirkelandsby, som derved blev opløst. At flere landsbyer har den sene navneendelse -bølle bekræfter dette.

Før udskiftningen, der fandt sted 1785-92, var dyrkningssystemet uregelmæssigt vangebrug med op til fem vange til hver by, eksempelvis i landsbyen Tværskov nord for Vissenbjerg. De relativt få og små gårde ligger uregelmæssigt langs en vej, der slynger sig mellem bakkerne. Langt de fleste landsbyer havde i fællesskabstiden det samme dyrkningssystem, nemlig to store vange, der hver blev dyrket i to år med korn, hvorpå de i to år udlagdes til græs. Kulturlandskabet i området var før udskiftningen dels præget af hovedgårdenes store, indhegnede marker og dels af landsbyernes vange, der blev dyrket af bønderne i fællesskab.

Bebyggelsen i det frugtbare område omkring Assens består af store gamle landsbyer med middelalderlige sognekirker af granit eller frådsten med undtagelse af kirkerne på halvøen Helnæs og på Bågø i Lillebælt. Alle kirkerne omkring Glamsbjerg stammer fra romansk tid, de fleste opført i rå kampesten. Flemløse Kirke er bygget meget tidligt, antagelig ca. 1100, og er opført af frådsten. Dreslette kirke er opført i kvadersten og gennemgik 1785-87 en større ombygning ved godsejer Niels Ryberg, hvorved bl.a. tårnet blev indrettet til observatorium.

Et vigtigt element i landbrugsøkonomien i 1500-t. og 1600-t. var produktionen af stude, der blev opdrættet hos bønderne og efter en vinters staldfodring på hovedgårdene eksporteret via havnen i Assens til Årøsund. Mange borgere i Assens var involveret i denne handel. Muligheden for studeopdræt, den gode jord og de nært beliggende skovområder gjorde tidligt i middelalderen kommunens område attraktivt for adelen, som her opførte talrige hovedgårde.

En af de ældste er hovedgården Hagenskov i Sønderby Sogn, der kan følges tilbage til 1251. Margrete 1. gjorde Hagenskov til centrum for forvaltningen af krongodset i Sydvestfyn. I 1667 skænkede Frederik 3. dette gods til Niels Banner, der i taknemmelighed ændrede slottets navn til Frederiksgave. I 1962 fik slottet ved kongelig bevilling igen navnet Hagenskov, hvis nuværende hovedbygning blev opført 1774-76 af storkøbmanden Niels Ryberg. Denne foretog meget tidligt en rationel udskiftning af bøndergodset (Helnæs 1769 og Sønderby 1776), hvorimod nabogodset Brahesborgs landsbyer først blev udskiftet 1791 eller senere. Til gengæld blev de fleste bønder under Brahesborg selvejere i 1830'erne, mens bønderne under Frederiksgave måtte vente indtil 1854.

Omkring Glamsbjerg var der tre hovedgårde: Brahesholm, Krengerup og Søholm, der fra slutningen af 1600-t. udgjorde et samlet godskompleks og indtil 1953 var under samme ejer. Fælles for de tre gårde var gode skov-, eng- og græsningsresurser. Brahesholm var en landsbyhovedgård, der fra 1421 omtales som Vedtoftegård. Fra 1673 kaldtes den Brahesholm efter den afdøde ejer, Christence Brahe (d. 1672). Gårdens fæstegods blev frasolgt tidligt i 1800-t. Krengerup er en typisk skovhovedgård med meget lidt agerjord; den er opstået som en enkeltgård ca. 1585. Gården har et meget velbevaret bygningskompleks fra ca. 1770. Efter 1850 oplevede landbruget i området en betydelig vækst, der især var baseret på mejeribrug, svineavl og dyrkning af sukkerroer. Dyrket, frugtbar morænejord udgør stadigvæk hovedparten af kommunen, og landbrugsarealet har været meget stabilt gennem 1800-t. og 1900-t. Strukturændringen i landbruget er dog slået kraftigt igennem, idet antallet af bedrifter er reduceret til ¹/₃ siden 1970, og den gennemsnitlige brugsstørrelse er hævet fra 15 til 45 ha. Især sukkerroeavlen er betydningsfuld, men også svineavl er fremherskende; desuden findes en del kvæg med tilhørende store grovfoderarealer.

Industri og service

Jernbanen Nyborg-Middelfart blev anlagt i 1865 og har stationer i kommunen i Skalbjerg, Bred og Årup. Læs mere om industri og service i Assens kommune.