• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dragør Kommune

Oprindelige forfattere EiCh og Folke Seneste forfatter Redaktionen

Dragør Kommune, kommune under Region Hovedstaden. Dragør er uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007.

Byrådet i Dragør Kommune består af 15 medlemmer. Eik Dahl Bidstrup (f. 5.11.1974) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Kommunen omfatter den sydligste del af Amager og indgår i ringen af velstående forstadskommuner omkring København. Rollen som soveby er dog af nyere dato. Indtil 1900-t. foregik her en ret selvstændig og helt særegen erhvervsudvikling med baggrund i to forhold: dels beliggenheden ved det befærdede Øresund, dels muligheden for produktion og afsætning af landbrugsvarer. Kommunens to gamle bysamfund, Dragør og Store Magleby, er åbenbare udtryk for hhv. søfarten og landbruget.

Dragør Kommune (Kommunefakta)
279780.801.png 25901449.601.png
Areal (km2) 18
Indbyggertal
1985 12.685
2014 13.977
Byer over 1000 indb. (2014)
Dragør 11.951
Søvang 1688
Kommuner før reformen:
Ingen ændring
Kommunens hjemmeside
Kort over Dragør Kommune
Ordet Dragør kendes fra ca. 1333 som Drakøør, 1. led drage 'skib (med dragehoved)' eller drag 'ilandtrækningssted', 2. led ør 'gruset strandbred'.

Landskabet omfatter hovedsagelig hævet havbund; ved Store Magleby findes dog moræneflade i 3-8 m højde. Terrænet er som på hele Amager overordentlig fladt og skovløst bortset fra den 167 ha store statsskov Kongelunden i vest. Kysten omgives af et flere km bredt fladvand undtagen ved Dragør by, som ligger ud til sejlløbet i Drogden.

Strandengene ved Amagers sydspids, Aflandshage, er et vigtigt fuglebeskyttelsesområde. Det lave land er flere steder værnet af små diger, og landbrugsarealet, som udgør knap halvdelen af kommunen, er intensivt dyrket og drænet.

Dragør gamle by er for størstedelen bygget ca. 1750-1850 og fremtræder som en velbevaret havneby med ensartede, sammenbyggede, okkergule længehuse, adskilt af snævre gader. Dragør var i middelalderen en del af Skånemarkedet og hjemsted for et stort, årligt sildefiskeri. Silden forsvandt, men med sin nøgleposition mellem København og Østersøen kom byen i 1700- og 1800-t. til at spille en ledende rolle i sejlskibsfarten med stor egentonnage og væsentlige indtægter fra lodseri, bjergning og vævning, et i sin tid privilegeret erhverv i en by med mange enker og ugifte kvinder. Tekstilproduktionen fortsatte helt frem til 1982 i kommunens eneste større industrivirksomhed, Wieders Væverier.

Dragør havn.

Dragør havn.

Da lokalskibsfarten ca. 1900 afløstes af landtransport, trådte Dragør ind i landliggeriets æra, bl.a. med Amagerbanens åbning i 1907. Det satte sig efterhånden spor i form af boligbyggeri ved Nordstranden, men også som en tidlig og energisk kampagne for bybevarelse og -forskønnelse. Efter 2. Verdenskrig mangedobledes boligbestanden, bl.a. med baggrund i naboskabet til Københavns Lufthavn i Kastrup, som udbyggedes i flere omgange. Færgeforbindelsen Dragør-Limhamn (ved Malmø) med den betydelige bil- og passagerfart over Øresund blev etableret 1960. Butikslivet i Dragør nød godt af trafikken, indtil ruten blev indstillet 1999.

Dragør Kommune. Sommergæster kommer til Dragør Station omkring 1910. Amagerbanen åbnede 1907 og havde sin storhedstid før 1. Verdenskrig. Det sidste tog til Dragør kørte i 1947. Stationsbygningen er nu postkontor.

Dragør Kommune. Sommergæster kommer til Dragør Station omkring 1910. Amagerbanen åbnede 1907 og havde sin storhedstid før 1. Verdenskrig. Det sidste tog til Dragør kørte i 1947. Stationsbygningen er nu postkontor.

Den lille, næsten udbyggede og socialdemokratiske Dragør Kommune fik et par almennyttige boligbyggerier ved Sydstranden, mens den arealmæssigt større og borgerligt styrede Store Magleby Kommune lod udstykke parcelhusgrunde i tusindvis, hovedsagelig langs grænsen til Dragør. I Store Magleby fortsætter den traditionsrige landbrugs- og gartneridrift; byen er omgivet af åbent land og har stadig karakter af stor landsby, idet en del gårde dog er overgået til anden form for benyttelse.

Langt de fleste erhvervsaktive er funktionærer i kommunerne København og Tårnby, og lufthavnen er en helt dominerende arbejdsplads og en på flere måder mærkbar nabo. Støjen fra 700 starter og landinger er en daglig realitet, mens byggerestriktioner bl.a. har skullet forebygge støjgener i nybyggeriet.

Kommunen har i et vist omfang bevaret et landligt præg og rekreative kvaliteter, der stadig tiltrækker en del turister. Syd for havnearealerne, der nu er frilagt til andre formål, ligger Dragørfort, der er opgivet af militæret. Kongelundsfortet mod vest blev overtaget af Dragør Kommune i 1996; kasernebygningerne er indrettet til Røde Kors-asylcenter.

Forhistorie

Fra Dragør Kommune kendes kun én gravhøj, mens der flere steder er registreret stenalderbopladser, fortrinsvis fra ældre stenalder.

Historie

Efter omfattende debat blev Dragør Kommune i 1974 dannet ved sammenlægning af kommunerne Dragør og Store Magleby. Læs mere om Dragør kommunes historie.