Faktaboks

Areal
540,3 km²
Højeste punkt
131,3 m.o.h. (Lysnet)
Kystlinje
0 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Favrskov
Antal sogne
35
Befolkningsudvikling
27.338 personer (1950), 38.063 personer (1980), 48.374 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
90 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
40,9 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
295.532 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

favrskov.dk

Kort over Favrskov Kommune.

.

Favrskov Kommunes logo.

.
Frijsenborg Slot.
.

Hadstens handels- og serviceaktiviteter er koncentreret i den nordligste del af Søndergade i området sydvest for stationen. På fotoet ses handlende og forbipasserende en kølig martsdag i 2019.

.

Området omkring Østergade er Hammels centrum for handel og service. Mod vest kan man se tårnet på Hammel Kirke.

.

Mens de fleste andre nye storkommuner, som blev til efter Strukturreformen i 2007, havde én større kommune som udgangspunkt, var det modsatte tilfældet med Favrskov. Her var det de tre nogenlunde lige store kommuner Hadsten, Hinnerup og Hammel, med hver sin stærke selvforståelse som oplandskommuner til Aarhus, samt den væsentlig mindre Hvorslev Kommune. Ud over disse fire kom også en del af Langå Kommune til at indgå i den nye Favrskov Kommune.

Fraværet af et enkelt bymæssigt tyngdepunkt afspejler sig fx i, at kommunens forvaltninger er spredt ud på de fire forhenværende H-kommuners rådhuse. Dog er Hinnerup valgt til at være kommunesæde.

Processen med at vælge et nyt kommunenavn var ikke helt ligetil, men kommunen, der er kendt for sine mange store herregårde, fik i sidste ende navn efter den tidligere herregård Favrskov uden for Hadsten. Siden sammenlægningen i 2007 har kommunens politiske arbejde i høj grad været præget af arbejdet med at harmonisere vilkårene for kommunens borgere. Især har man arbejdet med at udligne de socioøkonomiske forskelle mellem de tidligere kommuner.

Favrskov Kommune ligger på et frugtbart moræneplateau med mange ådale. Området har siden oldtiden været relativt tæt befolket af mennesker, der kunne ernære sig ved jagt og fiskeri, og allerede i stenalderen udgjorde især Gudenås bredder foretrukne bosætningssteder. En del af de store bopladser fra denne periode blev benyttet i flere tusind år.

Fra jernalderen er der gjort en del fund på de østlige plateauer, og området, der i dag udgør Favrskov Kommune, er præget af bebyggelsesnavne, som stammer tilbage fra denne periode. Også vikingetiden er velrepræsenteret med flere gravfund og metalfund, og der kendes i området til fem runesten, heriblandt Laurbjergstenen fra 800-tallet, en af landets ældste.

Langt størstedelen af kommunens kirker blev opført i middelalderen, og af disse er især Hvorslev Kirke bemærkelsesværdig for sine velbevarede kalkmalerier fra tidlig romansk tid. I samme periode blev der også anlagt en del godser, hvilket kom til at præge landskabet helt frem til i dag. Et af dem er Clausholm, som under grev Conrad Reventlow blev ombygget til et storslået barokanlæg, der er åbent for offentligheden i sommerhalvåret. En anden af kommunens herregårde er nyrenæssanceanlægget Frijsenborg Slot ved Hammel, et af landets største godser med bl.a. det 4.650 ha store skovområde Frijsenborgskovene. Skovene benyttes både til produktion og i høj grad også til jagt, og her finder man bl.a. den største fritlevende bestand af sikavildt i Danmark.

Helt frem til i dag har de fede jorder på egnen således været bestemmende for udviklingen. Andelen af kommunens areal til landbrug og gartneri ligger over landsgennemsnittet, og samlet set ligger 4,8 % af beskæftigelsen i kommunen inden for de primære erhverv, hvilket er betydelig over landsgennemsnittet på 2,2 %. Et af de store tilløbsstykker i kommunen er Hammel Hestemarked, en tradition, der rækker tilbage til dengang, kreaturer og landbrugsprodukter ofte skiftede hænder. I dag er markedet en byfest med bl.a. kræmmermarked, tivoli og salg af heste og smådyr, der hvert år i september tiltrækker op mod 50.000 besøgende.

Favrskov er også en udpræget bosætningskommune for borgere, der pendler til arbejde i andre kommuner, ikke mindst Aarhus, hvilket understøttes af en veludbygget infrastruktur. Den Østjyske Længdebane løber langs Lilleå gennem kommunens østlige område og forbinder Hinnerup og Hadsten med Langå, Randers og Aarhus, mens Ulstrup i kommunens nordvestlige del er station på banen, der løber mellem Langå og Struer. En ny motorvej skal planmæssigt betjene Hammel, som ligger i kommunens sydvestlige hjørne. Dette vil bl.a. være til gavn for en af kommunens store offentlige arbejdspladser, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som tilbyder genoptræning af patienter med erhvervet hjerneskade.

Historisk har en vigtig del af kulturlivet udspillet sig omkring Frijsenborg Slot. I dag udfolder det sig i bl.a. kulturhusene i byerne Hadsten, Hinnerup og Hammel. Projektet »Kunsten ud i Landsbyerne« har som mål at trække kunstnere ud i kommunens mange småbyer, hvor de i dialog med lokale skaber forskellige kunstprojekter.

Kommunenavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Favrskov er fra *1277, hvor formen Farscogh optræder. I senere belæg findes former som Farskov (1547), Faffuerschouff (1664) og Faurskov (1791). Navnet er sammensat af substantivet far, som betyder »vej, overgangssted«; det er i 1600-tallet omtydet til adjektivet fager, som betyder »smuk«. Efterleddet er substantivet skov. Navnet sigter til en skov ved et overgangssted over Lilleå. Navnet har gennem flere århundreder været knyttet til en herregård, som ligger vest for Hadsten, og som blev valgt til at betegne kommunen ved Strukturreformen i 2007.

Kommunevåben

Favrskovs kommunevåben.

.

Kommunevåbenets figur og den grønne farve symboliserer vandløb i en naturrig kommune. Det er godkendt af Rigsarkivet d. 6. august 2007 og er tegnet af Bysted A/S.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I grønt en gennemgående S-formet sølv streng mod dexter voksende ud i to opadbuede sølv strenge og mod sinister i to opadbuede sølv strenge forskudt opover.

Natur og landskab

Plovfurer ned mod østbredden af Lading Sø. Med et areal på ca. 44 ha hører den lavvandede sø til blandt de største i den ellers søfattige Favrskov Kommune. Ligesom kommunens andre større søer er også Lading Sø belastet af tidligere udledninger af spildevand.

.

Det blå-hvide regionaltog har forladt Hadsten Station og er nu på vej sydover mod Hinnerup. Jernbanen er en del af Den Østjyske Længdebane, og på hele strækningen gennem Favrskov Kommune følger den trofast den 37 km lange Lilleå, som først løber mod nord og siden mod vest for så igen at løbe mod nord til kommunegrænsen syd for Langå, hvor den løber ud i Gudenå.

.

Favrskov Kommunes småbakkede landskab med dybe dale blev skabt af isen og smeltevandet under sidste istid. Den frugtbare morænejord gav rige muligheder for landbrug, og området kom tidligt til at huse en række store herregårde. Trods landbrugsudnyttelsen er kommunen i dag forholdsvis skovrig, og Frijsenborgskovene, der fra Hammel strækker sig mod nord og øst gennem kommunen, er med sine i alt 4.650 ha et af landets største private skovdistrikter. Det offentlige skovareal er derimod ret beskedent, men omfatter bl.a. Himmerig Skov, som hænger sammen med den nye Himmerigsskoven, der er anlagt for både at beskytte grundvandet og skabe nye bynære rekreative naturområder.

Op gennem sidste istid skar smeltevandet sig ned i jordoverfladen og gamle forsænkninger, så der opstod en række dale. I dag rummer dalene åer, enge, moser og flere af kommunens få store søer. Blandt dem er Søbygård Sø, der ligger i bunden af en smeltevandsdal, som gennemstrømmes af Gjern og Granslev Åer. Søen er en vigtig rasteplads for trækkende og overvintrende vandfugle. Lading Sø ligger i en smeltevandsdal på grænsen til Skanderborg Kommune, og som Søbygård Sø er den også kendt for sit forholdsvis rige fugleliv. I endnu en smeltevandsdal gennemskærer Gudenå kommunen i nord. Den brede å huser et væld af smådyr som vårfluer, slørvinger, døgnfluer og guldsmede.

Tørvegravning og afvanding har reduceret antallet af moser i Favrskov Kommune betydeligt. I Tinning Mose er resterne af en større højmose dog bevaret, og her kan man opleve det særlige plante- og dyreliv, der knytter sig til den meget næringsfattige naturtype.

Under sidste istid pressede gletsjere flere steder ler fra Paleocæn, Eocæn og Oligocæn op til overfladen. Det har bl.a. skabt bakken Lysnet på grænsen til Randers Kommune. Det plastiske ler blev tidligere indvundet i en lergrav på bakkens sydside, men i dag er indvindingen for længst ophørt.

Siden oldtiden har de mange ådale tiltrukket mennesker, som her kunne ernære sig ved jagt og fiskeri. I dag er det fortrinsvis lystfiskerne, som tester heldet og evnerne på søernes og åernes aborrer, laks og havørreder. Der er også gode muligheder for at opleve naturen til fods eller på cykel ad de mange afmærkede cykel- og vandreruter. Og er dagsture ikke nok, kan man også overnatte undervejs i de mange sheltere eller i fx Himmerig Skov, hvor der er fri teltning.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Favrskov Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Favrskov Kommune.

.

Legenden om de 10.000 martyrer. Udsnit af figurscene i den sengotiske fløjaltertavle i Voldby Kirkes midtskab.

.

I Favrskov Kommune er der fundet talrige spor af bopladser fra ældre stenalders skovjægere langs Gudenå. Fra yngre stenalders agerdyrkere viser gravkultur og pragtfund tydelige tegn på kulturel indflydelse nede fra kontinentet. En del gravhøje kendes fra bronzealderen, og fra denne periode er der også gjort mange fund af våben, der er blevet nedlagt i Gudenå som offergaver.

I jernalderen udviklede bopladserne i området sig til egentlige landsbydannelser, og gravfund ved bl.a. Vrangstrup samt den store skibssætning fra Vejerslev vidner om et tidligt aristokratisk miljø. Også gravfund fra vikingetiden har et aristokratisk præg, og fra denne periode kendes også flere runesten.

I tidlig middelalder anlagdes nye udflytterlandsbyer i især den østlige del af kommunen, hvoraf en del dog kom til at ligge øde som følge af den sorte død i midten af 1300-tallet og den senmiddelalderlige krise.

Agerbruget blev i store dele af kommunen vanskeliggjort af terræn og skov, men de naturlige ressourcer blev i stedet udnyttet til kvæghold og havebrug, og de mange vandløb gav anledning til anlæggelse af vandmøller.

Adelen dominerede som jordbesiddere igennem middelalderen, og især den vestlige del af kommunen er rig på herregårde. En del blev anlagt i 1300- og 1400-tallet, og flere kom til i de efterfølgende århundreder.

I 1600-tallet lå de største landsbyer fortsat i den mere frodige østlige del af kommunen, mens den sydlige og vestlige del var præget af enkeltgårde. Udskiftningen omkring år 1800 skete efter et meget varieret mønster med både blok- og stjerneudskiftninger.

I 1862 blev jernbanen mellem Aarhus og Randers ført igennem det nuværende kommuneområde. Omkring stationerne voksede byerne, der kom til at fungere som lokale centre for handel og håndværk og med tiden også industri.

Befolkningstallet voksede i kommunens byer, mens det gik tilbage i landområderne. Denne udvikling fortsatte for størstedelen af kommuneområdet igennem hele 1900-tallet. Mod slutningen af århundredet havde byerne fået nye beboelseskvarterer og servicefunktioner.

Velfærdssamfundet blev udbygget med børneinstitutioner, skoler og plejehjem, mens Hammel Sygehus blev stadig mere specialiseret. I 2007 med Strukturreformen blev Favrskov Kommune dannet.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Favrskov Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

De fleste danske kommuner har en enkelt hovedby, ofte en forhenværende købstad, men Favrskov har tre omtrent lige store byer, som ikke har været købstæder. Det er kommunesædet Hinnerup samt Hadsten og Hammel; i de tre byer bor næsten halvdelen af kommunens befolkning på i alt 48.374. Noget mindre er Søften, Ulstrup, Thorsø, Folby og Laurbjerg, som har ca. 1.000‑3.000 indbyggere. Tilsammen rummer de ca. en femtedel af befolkningen. Hertil kommer 19 byer med 200‑1.000 indbyggere i hver; de tegner sig for ca. 15 % af befolkningen, og resten, knap en femtedel, bor i landdistrikterne. Kommunens fjerdemindste by, Hvorslev, var kommunesæde i egen kommune i perioden 1970‑2006.

De største byer var eller er stationsbyer; de er vokset op som service- og industricentre i kraft af arbejdsdelingen mellem land og by, og de havde stærk vækst i årtierne efter 2. Verdenskrig. I de seneste årtier har byerne mod sydøst, især Søften og Hinnerup, i høj grad fået en rolle som boligforstæder for pendlere til Aarhus. Men også Hammel og Thorsø, der mistede jernbanen i 1956, har haft vækst i befolkning og erhverv.

Kommunen forventer frem til 2038 et ret stabilt fødselsoverskud og især en stor tilflytning, som man ønsker at dirigere til de større byer ved at lokalisere boligbyggeriet her. Dette skal dels ske ved fortætning af bymidterne, dels i form af nye kvarterer i byernes udkanter. En undtagelse er den planlagte bebyggelse på plateauet over ådalen mellem Hinnerup og Hadsten. Den stemmer imidlertid med et vækstfingerprincip, som Favrskov og Aarhus Kommuner pejler efter. En anden af disse fingre rækker mod Hammel og Thorsø. For de helt små byer og landområderne, som endnu spiller en betydelig rolle i bosætningen, ventes en befolkningstilbagegang.

Læs videre om

Kultur

Clausholm set fra nordvest med frontispice, der indrammer hovedindgangen.

.

Det er Den Gamle By i Aarhus, der har det kulturhistoriske ansvar for de fredede og bevaringsværdige bygninger i Favrskov Kommune, mens det arkæologiske ansvar påhviler Moesgaard Museum, da Favrskov Kommune ikke har et statsanerkendt museum. Modelbane Europa i Hadsten er et større offentligt tilgængeligt modelbaneanlæg, der holdes ved lige af en forening.

Størstedelen af det religiøse liv i kommunen finder sted inden for folkekirken, og medlemskabet af folkekirken ligger over landsgennemsnittet. Indre Mission er aktiv i Hinnerup, hvor den indremissionske valgmenighed Bykirken i Favrskov blev stiftet i 2013 med tilknytning til Grundfør Kirke nær Hinnerup. Hadsten Højskole er en almen grundtvigiansk folkehøjskole, der i 1897 fik sin nuværende placering i Hadsten.

Der er 36 kirker i kommunen. De 32 er romanske, og heraf er flertallet bygget af granitkvadre. Vejerslev Kirke fungerede i middelalderen som klosterkirke. I Hvorslev Kirke findes der kalkmalerier fra tidlig romansk tid, og Voldby Kirke rummer en altertavle, formentlig udført af Claus Bergs værksted tidligt i 1500-tallet. De nyeste kirker er Sankt Pauls Kirke i Hadsten, der blev opført 1918-19, og Ulstrupbro Kirke fra 1953.

Der er kendskab til flere middelalderlige voldsteder, hvoraf tre er bevaret. Et sagn knytter Nørreris Voldsted til Niels Ebbesen, som i 1340 dræbte den holstenske grev Gerhard.

Kommunens 12 herregårde omfatter nogle af landets største som Frijsenborg Slot, Clausholm, Ulstrup og Bidstrup samt Favrskov Hovedgård, der har givet navn til kommunen. Ulstrup, Bidstrup og Clausholm kendes fra middelalderen, men Bidstrups nuværende velbevarede barokanlæg stammer fra 1700-tallet. Frijsenborgs hovedbygning er et fornemt eksempel på historicistisk arkitektur. Favrskov Kommune har flere kulturhuse. Kulturhuset i Hinnerup blev opført i 1993 og udstiller hvert år værker af kunstnergruppen Primus. Kulturhuset InSide i Hammel er fra 1998, og Hadsten Kulturhus Sløjfen blev indviet i 2001.

Med projektet »Kunsten ud i Landsbyerne« er en del skulpturer blevet opstillet i landsbyerne. På torvet i Hinnerup ses Hein Heinsens Hinneruptårnet fra 2006. Desuden findes der rundtom i kommunens offentlige rum værker af bl.a. Erik Heide, Valdemar Foersom Hegndal og Jette Hye Jin Mortensen.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen boede og arbejdede i Hadsten. I dag bor forfatterne Nis Boesdal, Peter Nielsen og Jørgen Børglum Larsen i kommunen.

Busbjerg Spillene opfører årlige amatørforestillinger i Gudenådalen, og der er også et aktivt amatørmusikliv i kommunen, ikke mindst koncentreret om musikskolen og kirkerne.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Flere af vognmandsfirmaet Frode Laursens biler er på vej ud af hovedsædet i Vitten. Firmaet er et af de førende inden for logistikløsninger til dagligvaremarkedet.

.

En central beliggenhed med en smuk og varieret natur og gode vej- og togforbindelser er afgørende faktorer for erhvervsliv og bosætning i Favrskov Kommune. Den omfattende pendling går primært til og fra Aarhus Kommune, som især den østlige del af kommunen er tæt knyttet til.

Den nye kommune blev en realitet med Strukturreformen fra d. 1. januar 2007. Det krævede svære forhandlinger 2004‑05; en opmand og flere folkeafstemninger skulle der til, før de fire H-kommuner sammen med halvdelen af Langå Kommune blev til en ny stor kommune.

Fusionen af Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev Kommuner havde ikke noget naturligt centrum, og forvaltning og sundhedshuse var i 2019 fortsat fordelt over alle de fire tidligere kommuner.

Indkomstniveauet er lidt over landsgennemsnittet, og kommunen har et lavt udgiftsniveau pr. borger på flere centrale områder.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner