Da mange danske kommuner blev lagt sammen ved Strukturreformen i 2007, forblev Fredericia Kommune uændret med et indbyggertal på ca. 50.000. Kommunen er geografisk centralt placeret ved Lillebælt og har Middelfart Kommune som genbo på den fynske side af bæltet og omkranses derudover af de jyske nabokommuner Vejle og Kolding. Kommunen er tæt befolket, og lidt over 80 % af befolkningen bor i hovedbyen Fredericia, mens ca. 10 % bor i de mellemstore byer Taulov og Skærbæk.
Kommunens historie går langt tilbage. Der er spor efter mennesker i Fredericia Kommune helt tilbage til ældre stenalder med talrige levn efter Maglemose- og Ertebøllekulturerne. Fredericia blev grundlagt i 1650 som en strategisk placeret fæstningsby af Frederik 3. i et forsøg på at modstå yderligere angreb på landet sydfra. Samme år fik byen købstadsrettigheder. Fredericia udgjorde primært et landforsvar opbygget som et nederlandsk fæstningssystem med lige gader, høje volde, bastioner og en bred demarkationslinje.
Fæstningsbyen har tre gange været involveret i krig. Første gang under svenskekrigene i 1657 og sidste gang i 1864. I 1849, under 1. Slesvigske Krig, lykkedes det den danske hær at jage de belejrende slesvig-holstenere på flugt. Slaget ved Fredericia, som begivenheden kaldes, markeres i byen hvert år d. 5.-6. juli under navnet 6. Juli-Dagene med bl.a. kransenedlæggelser og kanonsalutering, ligesom kampen og mindet herom er beskrevet af bl.a. B.S. Ingemann og H.C. Andersen. I 1858 rejstes bronzestatuen Landsoldaten, der er udført af H.W. Bissen. Den står ved Prinsens Port og viser en menig, ukendt soldat med et gevær i den ene hånd og en fredelig bøgegren i den anden.
Med den nye landegrænse i 1864 mistede fæstningen sin betydning, og den blev nedlagt i 1909, hvorefter byen kunne udvikle sig uden for voldene. I dag er der anlagt ca. 16 km stier på voldene, der udgør en af landets største byparker. Ved en arkitektkonkurrence i 2017 er der skabt en helhedsplan for voldene.
For at tiltrække købmænd og håndværkere til den nye by gav Christian 5. i 1674 særlige økonomiske og retslige privilegier og ikke mindst religionsfrihed til borgere, der ville bo, virke og leve i Fredericia. Katolikker, jøder og reformerte franske flygtninge fra Brandenburg tog imod invitationen, og senere, i 1745, fik også baptister adgang til at udøve deres tro i den religiøse fristad. De katolske og reformerte menigheder er stadig aktive i kommunen med hhv. 331 og knap 200 medlemmer i 2020.
Allerede fra middelalderen voksede færdslen mellem Fyn og Jylland gradvis som følge af den korte afstand over Lillebælt syd for Erritsø. Landsdelene blev fast forbundet med den første Lillebæltsbro i 1935, og i 1970 udvidedes kapaciteten med en sekssporet motorvejsbro.
Erhvervsmæssigt er kommunen præget af den centrale placering midt i den danske infrastruktur og som en del af Trekantområdet, der knytter erhvervsmæssige bånd med Kolding og Vejle og flere omgivende kommuner. Kommunen gennemkrydses af flere nationale trafikale hovedårer med østvest- og nord-syd-gående motorveje og jernbaner, og ved Taulov ligger et af landets vigtigste transportcentre. Placeringen, der giver let adgang til store dele af Danmark og Europa, har medført oplagte erhvervsmuligheder inden for stordrift, forarbejdning og logistik. Kommunen har ligeledes qua sin placering fået en særlig rolle i det danske energisystem med Skærbækværket, der ligger ud til Lillebælt, og et stort olieraffinaderi nord for Fredericia, der kom til i 1960’erne. Danmarks største energiselskab, Ørsted A/S, har hovedsæde i kommunen, ligesom det statsejede selskab Energinet, der ejer landets overordnede el- og gasnet, opererer herfra. Endelig er der Carlsberg, som siden 1970’erne har haft sin bryggerivirksomhed i Fredericia og stadig er en af kommunens store arbejdspladser.
I 1990’erne opstod et musicalperformancemiljø omkring Fredericia Teater, og i år 2000 indviedes Musicalakademiet som led i en kommunal satsning på denne kunstart. Også på Højskolen Snoghøj undervises i teater, musical og scenografi. En konkursmelding fra Fredericia Teater i 2020 har kastet det ud i en usikker fremtid. Håndbolden ligger i sikre hænder hos både kvinder og mænd med placering i hhv. 1. division og Håndboldligaen, ligesom fodbold og triatlon sammen med Museerne i Fredericia fylder i fritids- og kulturlivet. Kommunen har 11 kirker, hvor en af de nyeste er Christianskirken med bronzeportalen Alfa og Omega og alterudsmykning af Bjørn Nørgaard. Ny kunst findes også langs motorvejen ved Taulov, hvor 40 m høje bemalede elmaster udgør Nils Erik Gjerdeviks værk I midten af Trekantsområdet fra 2011.
Et stort antal vandre- og cykelstier gør det muligt at opleve kommunens særlige natur og landskab på tæt hold. Den 15 km lange tunneldal Elbo Dal blev skabt i sidste istid og rummer Spang Å og Rands Fjord, der efter en inddæmning i 1866 nu er en sø, og som siden 2014 har været hjemsted for et havørnepar i søens sydvestlige ende. Populære badestrande findes på den nordlige del af halvøen, der adskiller Vejle Fjord og Lillebælt. På halvøens sydside ligger Treldeskovene, der som et ud af 15 natursteder i landet er udvalgt til Danmarks Naturkanon af Miljøministeriet i 2018. Skovene ender ved stejle klinter og et dramatisk kystlandskab forårsaget af skred i det plastiske Lillebælt Ler. Geologien kan også fornemmes langs kommunens sydlige kyst, hvor klinterne ved Hagenør og Sønderskov viser kystaflejringer fra Tidlig Miocæn – millioner af år før Frederik 3. overhovedet tænkte på at anlægge Fredericia.