Forstadskommunen Gladsaxe ligger ca. 10 km nordvest for Københavns Centrum, og hele 83 % af kommunen er dækket af bebyggelser og infrastruktur. De forholdsvis få naturområder som Hareskovene, Bagsværd Sø, Smør- og Fedtmosen samt Høje Gladsaxe Park og Gyngemose ligger spredt i kommunen, men bindes sammen af bl.a. åerne og de grønne kiler, der fungerer som økologiske forbindelser.
Ved Lyngby Sø i kommunens nordøstligste hjørne har arkæologer fundet de hidtil ældste spor efter mennesker fra Ertebøllekulturens jægersamler-folk ca. 5400‑ca. 3950 f. Kr. I yngre stenalder, hvor menneskene begyndte at dyrke jorden, blev der anlagt bopladser omkring Mørkhøj ved bl.a. Gyngemose, og bronzealderens folk har bl.a. efterladt sig en stor sten med helleristninger og flere store gravhøje, hvoraf fire er bevaret.
Bebyggelsen i kommunen var sandsynligvis veletableret ved middelalderens begyndelse, hvor det daværende landsogn Gladsaxe Sogn dækkede hele den nuværende Gladsaxe Kommune med landsbyerne Buddinge, Gladsaxe, Bagsværd og Mørkhøj, der stadig udgør kommunens største bysamfund. Gladsaxe Kirke er den eneste af kommunens kirker, der er fra middelalderen. De resterende syv er alle fra 1900-tallet, hvor kommunen undergik en massiv bymæssig udvikling.
Befolkningstallet i Gladsaxe Kommune er formentlig stagneret i 1600-tallet pga. klimaforværring, svenskekrige og epidemier, men er ret hurtigt herefter begyndt at stige. I 1787 havde Gladsaxe Sogn 927 indbyggere. I 1850 var befolkningstallet steget til 1.536. Efter århundredeskiftet udviklede kommunen sig gradvis fra landbrugs- til bysamfund.
Gladsaxe har været en selvstændig kommune siden 1909, og hverken Kommunalreformen i 1970 eller Strukturreformen i 2007 ændrede på dens grænser. Kommunens administrative og kulturelle center med rådhus, bibliotek, flere uddannelsesinstitutioner og politistation ligger dog ikke i byen Gladsaxe men i Buddinge.
Op gennem 1900-tallet blev der bygget et stort antal boliger, og befolkningstallet steg markant. Kommunen kom til at rumme alt fra herskabelige villaer ved Bagsværd Sø til villabyer og store almennyttige boligbyggerier som Høje Gladsaxe og Værebro Park. Også offentlige institutioner etablerede sig her, bl.a. TV-Byen, der tog sit første studie i brug i 1964.
Allerede fra 1930’erne etablerede mange virksomheder sig i kommunen, hvor det daværende Gladsaxe Sogneråd afsatte jord til et af Danmarks første industriområder som del af byplanlægningen. I dag er Gladsaxe med sine 41.369 arbejdspladser den største erhvervskommune af alle Københavns 15 omegnskommuner og endda landets største industrikommune med hele 12.100 industriarbejdspladser. Nærheden til København og de fem S-togsstationer i kommunen gør det let at tiltrække arbejdskraft til de mange virksomheder.
En lang række anerkendte kunstnere har bidraget til Gladsaxe Kommunes omfattende kunstudsmykninger i det offentlige rum. Anker Hoffmanns bronzeskulptur Ung kvinde fra 1956, kaldet »Gladsaxepigen«, står på plænen foran rådhuset og er blevet samlingspunkt for årets studenter. Carl-Henning Pedersen skabte i perioden 1968‑72 mosaikvæggen Universum Fabularum til Grønnemose Skole, og billedhuggeren Bjørn Nørgaard står bag monumentaludsmykningen af Gladsaxe Hovedbibliotek fra 1981. Jørn Utzons Bagsværd Kirke fra 1976 betragtes som et hovedværk i dansk kirkearkitektur, og kirkerummet er udsmykket med tekstiler af billedkunstneren Lin Utzon.
Gladsaxe Kommune under den karismatiske borgmester Erhard Jakobsen blev på mange måder et symbol på den socialdemokratiske velfærd og optræder også i litteraturen, bl.a. i Arne Herløv Petersens romaner om socialisten Pelle, som bliver parcelhusejer i Gladsaxe. I Jorden under Høje Gladsaxe (2002) tegner Camilla Christensen et billede af de kontraster, man vokser op med i et højhuskvarter nær Gyngemose og Kratersøen omgivet af stenalderbopladser, hvor historien er lige så fremtrædende som efterkrigstidens byplanlægning.
