Greve Kommune med godt 50.000 indbyggere er en del af det storkøbenhavnske område. Nabokommunerne mod nord er Ishøj og Høje-Taastrup, mod syd ligger Solrød og mod vest Roskilde, mens kommunen mod øst har en ca. 15 km lang kyststrækning, der følger Køge Bugt. Til forskel fra mange andre kommuner forblev Greve i forbindelse med Strukturreformen i 2007 uforandret, skønt der var tanker om fusion med Solrød Kommune. Frem til 2007 var kommunen en del af Roskilde Amt, men blev med amternes nedlæggelse en del af Region Sjælland. Indbyggerne pendler i stort omfang til arbejde i Københavns Kommune, og deres gennemsnitlige indkomst ligger i den højeste ende af Region Sjællands 17 kommuner. Kommunen har i en årrække haft borgerlige borgmestre.
En frugtbar moræneflade kaldet Heden dækker et område mellem Taastrup, Køge og Roskilde. Her er jorden velegnet til dyrkning, og området har traditionelt været brugt til landbrug. Tidligere var her flere herregårde med åbne marker, parker og alléer, men i dag er kun Gjeddesdal tilbage i Greve Kommune. Der findes ikke meget skov i kommunen, der med et samlet skovareal på 3,4 % ligger langt under landsgennemsnittet på 16 %, men det er gennem plantning af ny skov ved at ændre sig. I den vestlige del af kommunen findes Hedeland Naturpark, som deles med kommunerne Roskilde og Høje-Taastrup. Her er et 15 km2 stort areal af tidligere råstofgrave omlagt til natur- og fritidsområde. Langs kysten mod Køge Bugt kan badende benytte sandstrande og klitter, mens ynglende og trækkende fugle er glade for strandengene.
Langs den sydlige del af kyststrækningen er der gjort fund fra ældre stenalders sæsonprægede fiske- og jagtbopladser, og særligt i den sydlige del af Karlslunde Mose er der fundet bopladser fra Ertebøllekulturen. Ved Tune på den frugtbare hede findes flere velbevarede bronzealderhøje, og nordøst herfor, nær Kildebrønde, er udgravet en jernalderlandsby. Fra vikingetiden er fundet bebyggelser ved de nuværende landsbyer, heriblandt Tune, Greve, Kildebrønde og Karlslunde. Alle disse fire landsbyer fik i den tidligere middelalder kirker, mens der ved kysten blot var fiskerlejer, som især opstod omkring det lukrative sildefiskeri.
Efter krige og epidemier i 1600-tallet kom der i 1700-tallet vækst, og i forbindelse med udskiftningen i 1780‑1820 opstod mange husmandsbrug. I Tune åbnede en folkehøjskole i 1867, der i 1871 blev omdannet til Tune Landboskole og som sådan fik succes i landbefolkningen. Gennem uddannelse af mejersker bidrog skolen til, at mejeridriften fik betydning for området. Mønsterlandbruget Gjeddesdal Gods blev toneangivende på mejeridrift, men ellers var mejerierne på egnen fra 1870’erne små private foretagender, der med tiden afløstes af andelsmejerier.
Ved kysten skete fra begyndelsen af 1900-tallet forandringer. Strandlodder blev solgt fra, og sommerhuse og senere badehoteller kom til, ligesom frugt- og granplantager blev anlagt. Også kunstnere fandt til området, hjulpet på vej af bl.a. guldlistefabrikant Henry Chr. Jeppesen og hans bror rammemager og glarmester Wilhelm Jeppesen. De opførte sommerhusene Klinten og Yokun, der gennem ca. 30 år dannede ramme om en kunstnerkoloni, og børn fra København blev i busser inviteret ud til Klinten for at opleve frihed, lys og luft.
Anderledes alvorlige bevæggrunde lå bag etableringen af Mosede Fort, der blev bygget i 1913‑16. Det var et kystbatteri, der blev anlagt for at styrke forsvaret af hovedstaden, og fortet blev taget i brug ved 1. Verdenskrigs begyndelse. I 1915 påbegyndtes anlæggelsen af Tunestillingen, et 22 km langt forsvarsværk, der gik fra Mosede via Tune og helt til Roskilde Fjord. Det kom aldrig til krigshandlinger her, og fortet har siden været brugt som interneringslejr, øvelsesområde og som offentlig strandpark. Efter en restaurering af kasematterne åbnedes her i 2014 et museum under Greve Museum med fokus på danskerne under 1. Verdenskrig.
Den helt store udvikling af kommunen kom i 1960’erne og 1970’erne, især i dens østlige del. Hovedstaden manglede boliger, og mange drømte om hus og have uden for det centrale København. Med afsæt i Køge Bugt-loven i 1961 ændredes området derfor til forstadsbebyggelse med parcelhuskvarterer på begge sider af Gammel Køge Landevej. Køge Bugt Motorvejen kom til i 1972, og S-toget gav efter etableringen i 1976‑79 pendlerne nye transportmuligheder, hvilket især affødte byudvikling omkring stationerne. Kommunens beliggenhed ift. hovedstaden har skabt en stor beskæftigelse inden for engros, transport, bygge- og håndværksvirksomhed. Her findes både Håndværkerbyen og større virksomheder som LEMAN A/S og Blue Water Shipping A/S.
Hele kyststrækningen er i dag tæt bebygget, og det er her, kommunens indbyggere primært bor. Ved Karlslunde Strand findes Karlslunde Stationscenter, Greve Strand huser Greve Gymnasium, og de mange indbyggere kan handle i indkøbscenteret Greve Midtby Center. I Hundige ligger både indkøbscenteret WAVES og Portalen, Greve Teater- & Musikhus, der afholder koncerter, kulturelle events og har eget galleri med nutidskunst.
Kulturelle begivenheder finder også sted på Mosede Fort. Greve Museums anden afdeling kan besøges på Grevegård, som bl.a. fortæller om Hedeboegnens bønder og de særlige hedebosyninger. Fritiden kan også bruges i Strandparken ved Køge Bugt, som rummer Greve Marina, eller i Greve Svømmehal, der blev bygget i 1978 og dengang var Nordeuropas største.