Guldborgsund Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Guldborgsundbroen.

Guldborgsundbroen.

Guldborgsund Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Falster og Østlolland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster, alle i Storstrøms Amtskommune. Kommunen bindes sammen af farvandet Guldborg Sund mellem Falster og Lolland, hvoraf den østligste del tilhører kommunen. Kommunen ligger i Region Sjælland og har administrativt centrum i Nykøbing Falster.

Byrådet i Guldborgsund Kommune består af 29 medlemmer (2014). John Brædder (f. 6.2.1962) fra Lokallisten er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Der er stor forskel på naturforholdene i kommunens to hoveddele. Nordfalster udgør et bakket morænelandskab fra sidste istid, der i Bavnehøj ved Nørre Alslev når 44 m.o.h. Fra Næsgård over Åstrup slynger sig en ca. 10 km lang række af åse, samlet kaldet Falsteråsen, vestpå. Den består af 100-200 m brede og op til 15 m høje, langstrakte bakker. Åsrækken fortsætter langs Møllesø, Hulsø og Virket Sø.

Guldborgsund Kommune (Kommunefakta)
40369216.601.png 25901563.601.png
Areal (km2) 903
Indbyggertal:
1985 63.843
2014 61.007
Byer over 1000 indb. (2014)
Nykøbing F 16.446
Sakskøbing 4539
Sundby 2847
Stubbekøbing 2253
Nørre Alslev 2404
Nordbyen 1714
Nysted 1336
Væggerløse 1353
Idestrup 1207
Eskilstrup 1070
Kommuner før reformen:
Nykøbing Falster Kommune
Nysted Kommune
Nørre Alslev Kommune
Sakskøbing Kommune
Stubbekøbing Kommune
Sydfalster Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Guldborgsund Kommune

Egnen omkring Horbelev er præget af dødis med moser som Maglemose og Horreby Lyng, en af Østdanmarks største højmoser. Langs østkysten nord og syd for fiskerlejet Hesnæs og i området nordøst for Nykøbing Falster findes større skovområder. Fra Gedser Rev løber en israndslinje bestående af morænebakker mod nord langs Sydfalsters vestkyst, der er dannet af et sent isfremstød fra øst i slutningen af sidste istid. Øst herfor ligger en lavtliggende, nu tørlagt strandsø indtil 1 m under havets overflade, Bøtø Nor, der er dannet som en inderlavning. Bræmmer af kystskove har stejle klinter ud mod kysten mod sydøst, der er en udligningskyst. Langs denne udligningskyst mod Østersøen lå oprindelig barriereøerne Langø, Bøtø og Bøtø Fang. Hen over disse øer opførtes efter stormfloden i 1872 det 18 km lange og 4 m høje dige fra Elkenøre i nord til Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde. Uden for diget er der dannet et bredt klitbælte med en meget fin sandstrand, der især bruges fra sommerhusområdet i Marielyst. På Gedser Odde ligger Gedser Fyr, der er Danmarks ældste fungerende fyr, bygget i 1802. Det er et af landets bedste steder til at iagttage fugletræk forår og efterår.

Lollandsdelen af kommunen er derimod en moræneflade, der hælder mod nord fra højder 15-19 m.o.h. og med få vandløb. Fladen gennemskæres af en nordvest-sydøst-gående tunneldal med Sakskøbing Fjord, der fortsætter mod nordvest helt ud til Ståldyb i Smålandsfarvandet. Fjordens inderste, ca. 5 km lange, flodlignende løb breder sig ved nordkysten ud i et ca. 10 km2 stort fladvand, der er uddybet af Oreby Rende ind til havnen i Sakskøbing og af Bandholm Rende til havnen i Bandholm. Tunneldalen har en 5 m høj nordskrænt. Sakskøbing Fjord er en lav, digesikret morænekyst med talrige vige og indskæringer, ofte med eng og rørsump. Nordkysten, der er en vigtig ynglelokalitet for fugle og indgår i et vildtreservat, omfatter også øen Vigsø.

Guldborgsund Kommune. Ved Frejlev Skov tæt på Guldborgsund står den fredede Knækkerygstenen. Dens navn stammer fra 1533, hvor Frejlevbønderne dræbte ridefogeden på stenen. Fotografi fra 2002.

Langs kysten mod syd og øst går de dyrkede marker og skovene gradvis over i stenbestrøede strandenge, der fortsætter i rørsumpe og små vige med store sten, karakteristiske træk for en druknet moræneflade.

Kulturlandskab

Allerede i oldtiden var det attraktivt at bo i Guldborgsund Kommune. Det dokumenteres af, at der er bevaret ikke mindre end 1130 gravhøje og 120 storstensgrave, mens mindst 650 høje og 131 storstensgrave er blevet sløjfet.

Oldtidsfund

På Falster er særlig det fredede Halskov Vænge øst for Bregninge og skovene øst og nordøst for Horbelev rige på fredede gravhøje og andre oldtidsminder. I Halskov Vænge er der fem dysser, to meget store bronzealderhøje og 72 små høje. Man forsøger at holde løvskoven åben ved at lade får græsse i den. Der er i skoven flere spor af højryggede agre, idet området blev udlagt til skov ved udskiftningen.

På Lollandsiden af kommunen er storstensgravene især talrige langs Flintinge Å, i Flintinge Byskov og i Storskov. Ved Flintingegård er fundet en grav fra germansk jernalder, hvor den døde var gravlagt i en båd med sværd og skjold. Ved Flintinge Bro er fundet en stenbygget vej fra førromersk jernalder samt en træbro og en stenvej anlagt i vikingetid eller tidlig middelalder.

Også Berritsgård Storskov på Guldborgland lige vest for Guldborg er rig på oldtidsminder, først og fremmest gravhøje. Sylkehøje består af 50 gravhøje fra yngre bronzealder. Der er endvidere flere rund- og langdysser samt jættestuen Splitovs Høj i skoven, der i øvrigt rummer mange egetræer, der er op til 400 år gamle.

Omkring 100 gravhøje og 20 storstensgrave findes i Frejlev Skov ud mod den del af Guldborgsund, der hedder Bredningen, hvor der endvidere findes stenkredse, bautasten og helleristninger. I en jættestue er der gjort et sjældent fund af hængesmykker fra yngre bronzealder, dannet af støbte bronzekæder. Skoven rummer desuden en stor mængde skovlind, der var det vigtigste træ i stenalderens urskov.

Ved den østligste del af Maribo-søerne mellem Hejrede Sø og Røgbølle Sø har ligget en 1,3 km lang vold med grav, Hejrede Vold, hvoraf 300 meter i 3 meters højde med en grav mod øst er bevaret og fredet. Udgravninger 1995-96 viste, at volden var den østlige del af et halvkredsformet forsvarsværk fra sen jernalder, dateret til år 550. Volden minder meget om et tilsvarende samtidigt anlæg på Falster i Hannenov Skov ved Tingsted Å.

Kirkerne

Kirkerne er påfaldende unge, og langt de fleste er opført af teglsten (munkesten), som man først begyndte at bruge i Danmark ca. 1160. Til gengæld er de næsten alle fra den romanske periode, dvs. fra før ca. 1275. De ældste kirker ligger midt på Falster og er opført af kampesten, frådsten eller kridt.

Mange af kirkerne fik aldrig noget kirketårn, er såkaldt kullede, som fx kirken i Karleby og Lillebrænde på Falster. På Lollandsiden af kommunen er også en del kullede, fx Øster Ulslev og Musse; de har dog en klokkestabel. Engestofte Kirke ved Maribo Sø har heller ikke noget tårn men en tagrytter fra 1660. Kirken, der ligger lige op ad herregården af samme navn, har en usædvanlig fin altertavle, der er et forgyldt træskærerarbejde fra Lübeck fra begyndelsen af 1500-t. Flere af kirkerne på Nordfalster er kalket lyserøde.

Aastrup Kirke.

Aastrup Kirke.

I slutningen af 1400-t. var der travlhed i mange kirker i kommunen med maling af kalkmalerier. Elmelundemesteren malede i Åstrup, Nørre Alslev og Tingsted. En af hans elever var Brarupmesteren, der malede omkring år 1500. I Brarup har han fyldt alle væggene med billeder af meget høj kvalitet. I samme kirke er apsis og korhvælvingen udsmykket med billeder fra henholdsvis 1275 og 1350.

Kippinge Kirke var i middelalderen en berømt valfartskirke, idet kirken ejede et relikvie med flydende dråber af Kristi blod, ligesom Sankt Sørens Kilde var meget besøgt indtil ca. 1800.

På Lollandssiden er der i Slemminge Kirke kalkmalerier fra ca. 1325, ca. 1500 og 1584.

Byerne

I Valdemarstiden var Falster tæt bebygget med landsbyer. De fleste synes at være blevet flyttet i 1300-t. og i den forbindelse anlagt med to rækker parallelle gårde adskilt af en forte, og deres agerjord var organiseret efter solskifteprincippet; se også landsby og dyrkningssystemer. Vålse er det bedst bevarede eksempel på typen, men flytningen kan også sandsynliggøres for Nørre Vedby, Gundslev og Ønslev. I middelalderen blev en del mindre landsbyer nedlagt; der opstod til gengæld bebyggelser ved kysterne efter 1250, bl.a. Ore, Næs, Hesnæs, Bønnet, Skjoltrup og Halskov. Her er også bevaret rester af et kystskovbælte. Det var karakteristisk, at bønderne i de gamle landsbyer svarede landgilde i form af især byg, mens man i Ore og Næs svarede landgilde i form af smør sammen med penge og i Næs desuden ved havre. Alle landsbyer organiserede jorden som trevangsbrug undtagen Skjoltrup og Halskov, der havde alsædebrug, dvs. én vang.

Også på Østlolland havde bønderne trevangsbrug, men ofte således, at de enkelte landsbyer havde deres jord filtret sammen med nabobyernes. Landgilden var hovedsagelig byg, smør og stude. Udskiftningen af landsbyerne strakte sig over en meget lang periode, der begyndte i 1770 i Tårs og endte i Majbølle efter 1844.

Hovedgårde

På Falster var der i Valdemarstiden også mange herregårde, de fleste ganske små. Mange af dem forsvandt og blev udstykket til bøndergårde i løbet af senmiddelalderen, og resten blev erhvervet af kronen ved mageskifter i 1500-t. og begyndelsen af 1600-t., således at kronen i Christian 4.s tid og indtil 1766 ejede al jord på Falster. Udviklingen var modsat på Lolland, hvor kronen afhændede det meste af krongodset til adelige godsejere.

På det vestlige Falster lå i middelalderen fire små hovedgårde, Torkilstrup, Nørre Grimmelstrup, Stadager og Sørup. Sidstnævnte tilhørte indtil Reformationen biskoppen over Fyns Stift, hvortil også Falster hørte. Herefter kom den under kronen og fra 1568 under Nykøbing Len. Disse hovedgårde blev alle udstykket til bøndergårde med undtagelse af Stadager, der i 1576 blev erhvervet af Frederik 2., som udvidede hovedgårdsmarken og omdøbte den til Sophieholm efter sin dronning; den blev udstykket i 1708.

Corselitze og Skørringe hovedgårde kendes begge fra middelalderen. De erhvervedes af kronen i hhv. 1603 og 1604, som derved kom til at eje hele det nordøstlige Falster, idet flere mindre hovedgårde (som Bønnet) var erhvervet og delvis nedlagt tidligere.

Corselitze.

Corselitze.

I 1766 solgte kronen sit gods på Falster ved en stor auktion, hvilket medførte en markant ændring af områdets kulturlandskab og en drastisk forværring af bøndernes vilkår. Af godset sydøst for Maglebrænde oprettedes en hovedgård uden bygninger, Stangerup. Bønderne købte selv godset i 1786 og udstykkede hovedgårdsmarkerne. Hovedgården Karlsfelt oprettedes ligeledes uden bygninger og blev købt af J.F. Classen. I 1919 blev gården udstykket og solgt. Classen købte også Corselitze ved krongodssalget og bestemte, at godset efter hans død skulle omdannes til Det Classenske Fideikommis. Til dette hører Næsgård Agerbrugsskole, opført i 1799, og hele skovområdet langs Østersøen. Hovedbygningen på Corselitze blev opført som et landsted i nyklassicistisk stil i 1774-77 formentlig med Andreas Kirkerup som arkitekt.

I de fleste landsbyer skete udskiftningen i 1790'erne, hvorefter der ofte blev oprettet husmandssteder. Udflytningen var dog først endeligt afsluttet i anden halvdel af 1800-t.

Ved auktionen i 1766 blev Vestfalster fordelt på seks nyoprettede hovedgårde, Egensegård (fra 1795 Valnæsgård), Skørringe, Vennerslund (det gamle Stadager), Vestensborg, Hvededal og Stangerupgård. De to sidste hovedgårde blev dog ikke opført, men eksisterede kun i bogholderimæssig forstand.

I 1766 blev Nykøbing Slots Nørre Ladegård købt af agent Johan Chr. von Westen (1701-74), der omdøbte den til Vestensborg. I 1793 købte kronen Vestensborg tilbage, hovedgårdsmarken blev udparcelleret, og bønderne blev selvejere. Hovedgården Gammel Kirstinebjerg blev udskilt fra Vennerslund (ligeledes oprettet 1766) i 1783, for at bønderne skulle have kortere afstand til hoveriarbejdet.

Ved auktionen i 1766 solgtes også krongodset (ryttergodset) på Sydfalster, og der oprettedes to store hovedgårde, Orupgård og Gjedsergård. Bønderne i Gedesby, Marrebæk, Højet og Væggerløse købte sig dog fri allerede i 1770-71 og gennemførte udskiftningen i 1778 som nogle af de første på Falster. Væggerløse blev først udskiftet i 1814, og bønderne under Orupgård blev først selvejere i midten af 1800-t. på godsejer Edward Tesdorphs initiativ.

Krenkerup.

Krenkerup.

På Lolland var der mange flere gamle hovedgårde. På øen Borgø i Maribo Søndersø ligger voldstedet af Revshaleborg, der var krongods på Valdemar 2. Sejrs tid, men blev nedbrudt af bønder i det store oprør 1256. Kronen ejede også fra 1200-t. indtil 1496 hovedgården Engestofte. Også Orebygård var krongods, men gik i slutningen af 1300-t. over til privat eje. Berritsgård tilhørte fra 1382 til begyndelsen af 1500-t. slægten Pøiske, og derefter slægten Huitfeldt indtil 1655. Godset indgik sammen med Orebygård i baroniet Guldborgland 1784-1922. Ved dets ophævelse i 1922 blev der fra de to godser udstykket 47 husmandsbrug og ti tillægsparceller.

Hovedgården Krenkerup kendes fra slutningen af 1300-t., da den tilhørte slægten Gøye; den indgik i 1736 sammen med Rosenlund og Nørregård (kendt fra slutningen af 1400-t.) i stamhuset Krenkerup, som i 1799 udvidedes med Nielstrup; alle indgik i 1815 i grevskabet Hardenberg-Reventlow. Ved grevskabets ophævelse i 1924 blev der fra Nørregård udstykket ni husmandsbrug og fra Nielstrup fjorten brug.

På Sydøst-Lolland præges kulturlandskabet af de store hovedgårde Ålholm og Bramsløkke. Ålholm kendes fra begyndelsen af 1300-t., da det var krongods og administrativt centrum for denne del af Lolland. Hovedbygningen, der ligger på en holm i Nysted Nor er en ejendommelig blanding af en middelalderborg på nordsiden og med en stærkt ombygget facade mod syd. 1734-1921 var de to godser en del af grevskabet Christiansholm ved familien Raben-Levetzau. Ved grevskabets opløsning blev der fra begge godser udstykket husmandssteder. Bramsløkke kendes fra 1423, da den tilhørte slægten Godov; i 1500-t. tilhørte den slægten Mormand og 1677-1731 slægten Schack.

Industri og service

Farøbroerne. Med en samlet længde på 3322 m udgjorde de to Farøbroer fra åbningen i 1985 til færdiggørelsen af Storebæltsforbindelsens Vestbro den længste broforbindelse i Danmark.

Nykøbing Falster har siden jernbanens indførelse været et vigtigt knudepunkt. I 1872 åbnede banen Orehoved-Nykøbing. Kun i Nørre Alslev gav den anledning til udvikling af en stationsby. Banen blev i 1886 ført videre til Gedser. Samme år blev Gedser Havn anlagt med dampskibsrute til Warnemünde; 1903-95 blev ruten besejlet med jernbanefærger. 1874-75 blev jernbanebroen over Guldborgsund bygget, og jernbanen Nykøbing-Sakskøbing-Maribo-Nakskov åbnede. Med særligt henblik på transporten af sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster anlagdes i 1910 jernbanen Nysted-Nykøbing Falster-Stubbekøbing. Den blev nedlagt for persontrafik i 1961, og godstrafikken ophørte i 1966. Endelig blev strækningen Nykøbing-Rødby Færge, der indgår i Fugleflugtslinjen, åbnet i 1963.

Efter indvielsen af Farøbroerne i 1985 er færgesejladsen mellem Stubbekøbing og Bogø indskrænket til sommer- og turistsejlads.

Det oprindelige overfartssted til Sjælland var Gåbense. Landevejen fra Gåbense til Nykøbing blev anlagt i årene 1815-29 og fra Gåbense til Sakskøbing over Guldborg 1820-26.

Sydmotorvejen fra Udby, nord for Vordingborg, til Ønslev på Falster over Farøbroerne blev åbnet i 1985, og fortsættelsen til Sakskøbing via Guldborgsundtunnelen i form af en 2-sporet motortrafikvej blev taget i brug i 1988.

Guldborgsund Kommune har mange turistmæssige attraktioner og kommunen satser bevidst på oplevelsesindustrien som fx Middelaldercentret ved Nykøbing, hvor man både forsker i og formidler middelalderens håndværk og teknik, Krokodille Zoo ved Nørre Alslev og Døllefjelde-Musse Marked. Erhvervslivet er ud over landbruget præget af små og mellemstore virksomheder.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Filer

FilTilføjet af 
[+25901563.601.svg (466.16 kB)

Guldborgsund Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Admin

05/02/2009

[+40369216.601.svg (3.08 kB)

Guldborgsund Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2006. Koggen med sejl over en bølge og farverne guld og rødt spiller på sundets navn og viderefører motiver eller farver fra de våbener, som de seks oprindelige kommuner førte. Nykøbings, Nysteds og Stubbekøbings våbener havde skibsmotiver, i Sydfalsters våben var der bølger, og Sakskøbings og Nørre Alslevs våbenfarver var guld og rødt.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
09/05/2014
MHansen
03/09/2013
Redaktionen
03/09/2013
Oprindelige forfattere
K-EF
30/01/2009
NGB
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki