Faktaboks

Areal
213,5 km²
Højeste punkt
86,6 m.o.h. (nær Multebjergs top)
Kystlinje
0 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Hillerød
Antal sogne
15
Befolkningsudvikling
23.454 personer (1950), 39.817 personer (1980), 50.109 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
235 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,1 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
308.438 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

hillerod.dk

Kort over Hillerød Kommune.

.

Hillerød Kommunes logo.

.
Ungdomsboligerne Lanternen ligger tæt på Hillerød Station og er nabo til en afdeling af Københavns Professionshøjskole.
.

Gadeliv på handelsgaden Slotsgade i centrum af Hillerød.

.

Hillerød Kommune er en indlandskommune i Nordsjælland, som ligger mellem Arresø og Strø Bjerge i vest og Esrum Sø og Sjællands største skov, Gribskov, i øst. Landskabet er især præget af morænesletter og et bakket terræn med vand- og mosehuller formet af dødis fra den sidste istid. Egnen omkring Hillerød er del af et ældre randmorænelandskab, Gribskovbuerne, som har toppe over 70 m, og som udgør Nordsjællands rygrad.

Skovene dækker godt en fjerdedel af Hillerød Kommunes areal og gør den til en af landets mest skovrige. De store skovområder – den sydlige del af Gribskov og Store Dyrehave, hvor kongerne i 1600- og 1700-tallet drev parforcejagt – ligger på de sandede jorder mod øst, mens de mere lerede områder syd for Arresø i den vestlige del af kommunen i højere grad er præget af åbne landbrugsarealer.

Hillerød Kommune blev dannet i 1970, og ved Strukturreformen i 2007 blev kommunen udvidet til også at omfatte Skævinge Kommune og en del af Slangerup Kommune. Hillerød blev samtidig sæde for Region Hovedstaden.

Med sine godt 32.000 indbyggere er Hillerød suverænt kommunens største by. De næststørste byer, Skævinge, Nødebo og Ny Hammersholt, har hhv. 2.631, 2.040 og 1.307 indbyggere. Hillerød ligger kun 33 km nordvest for København, og kommunen er både en del af det storkøbenhavnske arbejdsmarked og – med både S-togs- og motorvejsforbindelse til hovedstaden – en udpræget udpendlerkommune.

Talrige oldtidsfund dokumenterer menneskelig aktivitet i Hillerød Kommune helt tilbage fra den over 12.000 år gamle Brommekultur. Der er fundet flere bopladser fra yngre stenalder, fx Ullerødgård i Hillerød, og gruber og moseofringer fra bronzealderen. I jernalderen koncentrerede bosættelsen sig især i den vestlige del af kommunen omkring forhøjninger og i kanten af moserne, hvor der blev gravet efter tørv, og skattefund med bl.a. arabiske (kufiske) mønter peger på udstrakt international kontakt i vikingetiden. I tidlig middelalder var den vestlige del af kommunen fortsat den tættest bebyggede med mellemstore sogne af store landsbyer, mens den østlige del stadig havde et tæt skovdække og store sogne af enestegårde eller små landsbyer, bl.a. Nødebo Sogn. I løbet af middelalderen spredte bebyggelserne sig langsomt mod øst, da mere skov blev ryddet til græsning og agerdyrkning.

Op gennem middelalderen og renæssancen var en stor del af den nuværende Hillerød Kommune i kongens eje, og det gav kun plads til få herregårde: Favrholm, Hillerødsholm, Lyngbygård og Stenholt. Favrholm og Hillerødsholm blev imidlertid erhvervet af Frederik 2., som ombyggede Hillerødsholm til kongeslot og gav det navnet Frederiksborg Slot. Byen Hillerød opstod fra 1560’erne omkring byggeriet og senere driften af slottet. Sønnen, Christian 4., der blev født på slottet i 1577, rev det oprindelige slot ned og opførte det renæssanceanlæg, som – trods nedbrændinger og genopbygninger – stadig står som Hillerøds centrale vartegn. Helt enestående er Frederiksborg Slotskirke, som næsten gik fri af storbranden i 1859 og stort set har sin oprindelige udformning med pragtinventar i behold.

Kunsten og kunsthåndværket i Hillerød Kommune knytter sig i høj grad til Frederiksborg Slot, som siden 1878 har fungeret som nationalhistorisk museum med bl.a. en enestående samling af portrætter og historiemalerier samt møbler og kunstindustri fra de sidste 500 år. En række malere har ladet sig inspirere af landskaberne og ikke mindst af slottet, bl.a. Christen Købke og J.Th. Lundbye. Af lokale kunstnere fra moderne tid har især Kurt Trampedach opnået stor anseelse.

Kommunen har et rigt kultur- og foreningsliv. Klaverfabrikken i Hillerød er en af de førende institutioner i regionen for dem, der selv ønsker at arbejde med kunst, musik og teater. Amatørteatergruppen Mastodonterne, der begyndte i Fredensborg i 1988, holder nu til i Hillerød og opsætter familieforestillinger, især musicals. Hillerød Musik & Teater arrangerer koncerter, og på den 300 år gamle Nødebo Kro, som drives af frivillige, kan man høre både jazz, klassisk og musik for børn.

Fremtiden for Hillerød Kommune står i høj grad i vækstens tegn. Kommunen har fokus på et nyt byudviklingsområde syd for Hillerød, Favrholm, som får egen station, og hvor Nordsjællands nye sygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, skal ligge. Hospitalet forventes færdigt i 2022. Udviklingen vil cementere Hillerøds position som kommunens – og Nordsjællands – centrale hovedby.

Kommunevåben

Hillerøds kommunevåben.

.

Kommunevåbenets elementer er inspireret af udtrykkene »Nordsjællands hjerte« og »Kongernes Nordsjælland« og især af Christian 4., der havde veneration og betydning for området. Våbenet spiller således på Christian 4.s personlige emblem, en krone og et hjerte, og farverne er de oldenborgske farver guld og rødt. Hjertet kan også ses som et søblad og betegner kommunens beliggenhed mellem Arresø og Esrum Sø. Våbenet er komponeret af Ronny Andersen. Den nuværende version af våbenet er tegnet af designbureauet Rumfang. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. maj 2007.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I rødt et guld søblad hvorover en guld krone.

Natur og landskab

Nysgerrige køer nyder den græsklædte mark sidst på sommeren. I baggrunden ses Bramaholm Skov, hvor den sjældne blomst tandrod gror.

.

Vidtstrakte skove, talrige moser og store søer gør Hillerød til en naturrig kommune. Landskabet består overvejende af jævne morænesletter og småbakkede dødislandskaber, som blev dannet under sidste istid. I vest præges det ellers flade landskab af bakkeryggen Strø Bjerge, mens egnen omkring Hillerød indgår i Gribskovbuerne. Da istidens store gletsjere smeltede bort, steg havniveauet. Det betød, at de lavtliggende områder blev oversvømmet af Littorinahavet (Stenalderhavet), og Arresølavningen blev et sund. Samtidig med havstigningen begyndte landet at hæve sig, og med tiden blev dele af Littorinahavets gamle havbund til tørt land, mens Arresø blev afsnøret fra Kattegat, og de tidligere fjorde blev til brede ådale.

Ud mod Arresø, i et af de tidligere havdækkede områder, ligger Lille Lyngby Mose, som i dag dækkes af enge, tilgroede tørvegrave, rigkær samt pile- og birkekrat. Mosen har et rigt fugleliv, og havørnene, som yngler i den lille Nejede Vesterskov længere mod nordøst, kan opleves jage i mosen året rundt. Om foråret og i sensommeren får havørnene ofte selskab af trækkende fiskeørne. Den hvide og mørkebrune fiskeørn er en sjælden ynglefugl i Danmark, men har ynglet regelmæssigt i Vandmosen i Gribskov siden 2012.

Kommunen er en af landets skovrigeste og rummer den sydlige del af Sjællands største skov, Gribskov, samt Store Dyrehave og en række mellemstore skove som Nejede Vesterskov, Freerslev Hegn, Brødeskov og Lystrup Skov. Både Store Dyrehave og det meste af Gribskov har siden Reformationen været kongens skove, og de blev begge benyttet til den parforcejagt, som Christian 5. indførte i 1670. Det karakteristiske skovlandskab med de stjerneformede vejsystemer, som blev benyttet under jagten, blev i 2015 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Vest for Gadevang ligger Strødamreservatet, der drives som et forskningsareal. Gennem tiden har reservatet bl.a. været genstand for undersøgelser af fugleadfærd, skovforyngelse og udledning af drivhusgasser. Der er ikke offentlig adgang til Strødamreservatet, men det opvejes af de mange andre naturområder i kommunen, hvor der er rig mulighed for at dyrke friluftsliv. Hvert år besøges bl.a. Gribskov og Store Dyrehave af flere hundrede tusinde mennesker, der udnytter det netværk af vandreruter, cykelruter og mountainbikespor, som på kryds og tværs gennemskærer naturområderne.

Læs videre om

Historie

Frederiksborg Slotssø med renæssanceslottet Frederiksborg Slot i baggrunden.

.

Tidslinje over oldtiden i Hillerød Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Hillerød Kommune.

.

Siden ældre stenalder har de store vådområder i kommunen udgjort et attraktivt jagt- og fiskeriområde. De ældst kendte spor efter menneskelig aktivitet stammer fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). Talrige fund fra de yngre Kongemose- og Ertebøllekulturer (ca. 6400-ca. 3950 f.Kr.) viser desuden, at menneskets tilstedeværelse i området blev mere markant i de følgende årtusinder. Fra yngre stenalder, hvor landbruget blev indført, kendes et stort antal bopladser, fx Ullerødgård i Hillerød. Både yngre stenalders mange storstensgrave og bronzealderens gravhøje, der tidligere prægede landskabet, er i de fleste tilfælde blevet sløjfet. Der er ikke fundet bronzealderhuse, men der er blevet afdækket gruber fra bopladserne og moseofringer fra perioden. I jernalderen lå bebyggelsen stadig omkring moserne. Der kendes ikke meget til vikingetidens bebyggelse, men der er gjort flere skattefund, der vidner om befolkningens vidtstrakte kontaktnet.

I middelalderen blev den østlige del af det nuværende kommuneområde koloniseret. Kongen besad store områder, fx Gribskov. Siden faldt befolkningstallet dramatisk i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet; flere bebyggelser blev forladt, men de frigivne ressourcer muliggjorde bl.a. tilbygninger på kirkerne i senmiddelalderen.

I tiden efter Reformationen var området præget af mange større landsbyer. Hillerød voksede op ved Frederiksborg Slot fra 1560’erne; hoffet fraflyttede imidlertid slottet til fordel for Fredensborg Slot omkring 1720. Udskiftningen førte fra slutningen af 1700-tallet til, at antallet af huse på landet steg kraftigt, mens antallet af gårde stort set var konstant.

I løbet af anden halvdel af 1800-tallet steg indbyggertallet meget, ikke mindst i Hillerød. Landbrug var det vigtigste erhverv, men skovbrug havde også betydning. Hillerød fik i 1864 jernbaneforbindelse til København og Helsingør, og i 1880’erne og 1890’erne åbnede en række jernbanestrækninger fra Hillerød til byer nord for kommunen. I løbet af 1900-tallet var stadig færre indbyggere beskæftiget inden for landbrug, mens industri og håndværk og, fra 1970’erne, servicesektoren blev de vigtigste erhverv. Hillerød vedblev op gennem 1900-tallet at tiltrække arbejdskraft fra områderne omkring Hillerød Kommune. Jernbanen fra Hillerød til København blev i 1968 til en S-togsforbindelse, og Hillerødmotorvejen åbnede i kommunen i 1978.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Hillerød Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017). * Byen Hillerød ligger i både Hillerød og Fredensborg Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Hillerød Kommune.

.

Hillerød Kommune domineres af hovedbyen Hillerød. Byens andel af kommunens samlede befolkning er omtrent to tredjedele; en andel, der vil vokse yderligere med realiseringen af planen for den nye bydel Favrholm og med det eksisterende hospitals overgang til boligområde. Kommunens øvrige 13 byer har alle færre end 3.000 indbyggere; de syv endda færre end 1.000. De fleste af de 13 byer er tidligere landsbyer, som med landbrugets mekanisering og transportens effektivisering har fået overvejende boligfunktion. Nogle, fx Alsønderup og Uvelse, har bevaret visse fysiske landsbytræk, mens andre, som Gadevang og Meløse, er rene villabyer. Nogle har private arbejdspladser som fx Skævinge eller offentlige som fx Nødebo, men alle er udpendlerbyer. Det gælder også de to hurtigtvoksende stationsbyer Skævinge og Gørløse. Byen Hillerød udgør et center for denne pendling, men er med sin placering i den storkøbenhavnske fingerstruktur selv en del af dette arbejdsmarked.

Læs videre om

Kultur

Modsætningen mellem den kraftige modellering og den yndefulde kvindekrop er slående i Nathalie fra 1988 af Kirsten Dufour.

.

Det kulturhistoriske Museum Nordsjælland, som dækker en stor del af det nordsjællandske område, har hovedkvarter i Hillerød. Museet varetager desuden det daglige ansvar for parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, som er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det Nationalhistoriske MuseumFrederiksborg Slot fortæller 500 års danmarkshistorie og drives som en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.

Fra 1800-tallet kom grundtvigianismen til at spille en rolle i Hillerød Kommune. I 1895 grundlagdes den grundtvigianske Frederiksborg Højskole, som i 1937 blev slået sammen med Grundtvigs Højskole.

Frederiksborg Slot blev anlagt af Frederik 2. I 1560 erhvervede han herregården Hillerødsholm, som han derpå omskabte til slot. Christian 4. lod i begyndelsen af 1600-tallet Frederiksborg nyopføre som et prægtigt renæssanceslot. Slottet blev i 1859 hærget af en voldsom brand, men genopført med økonomisk støtte fra brygger J.C. Jacobsen. Branden var en national katastrofe, der også blev skildret i litteraturen.

En række malere lod sig inspirere af landskaberne og ikke mindst af slottet, bl.a. Christen Købke og J.Th. Lundbye. Af moderne malere fra Hillerød har Kurt Trampedach opnået stor berømmelse. Hillerød har flere gallerier og udstillingssteder, fx Annaborg, der er hjemsted for Hillerød Kunstforening, og Vandrehallen på Hillerød Bibliotek. Dertil kommer et antal værker i det offentlige rum, fx skulpturen Nathalie af Kirsten Dufour på Torvet i Hillerød.

Kulturhuset Klaverfabrikken er et af regionens førende spillesteder.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Hillerød er kommunen i midten. Fra Hillerød Station er der ud over S-tog til København også lokaltog i retning mod Hundested, Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør. Her Lille Nord mod Helsingør.

.

Hillerød Kommune er i flere henseender Nordsjællands centrum. Byen Hillerød er regionshovedstad og et trafikalt knudepunkt. Samtidig er den Nordsjællands største handelsby, en betydelig uddannelsesby og hjemsted for det største hospital. Kommunen rummer også en række af landsdelens største arbejdspladser inden for administration og industri og har en omfattende ind- og udpendling.

Der er et stigende befolkningstal og en række store udbygningsplaner, som i bydelen Favrholm bl.a. omfatter et nyt hospital og en ny togstation. Befolkningen har indkomster og formuer et godt stykke over landsgennemsnittet.

Strukturreformen betød kun en mindre udvidelse pr. 1. januar 2007, hvor Skævinge Kommune og Uvelse Valgdistrikt blev en del af den nye Hillerød Kommune. Socialdemokratiet og Venstre er de største partier. Fra 1997 til 2017 er fem af de seks kommunalvalg endt med en socialdemokratisk borgmester.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner