Jammerbugt Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jammerbugt Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Nordjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Kommunens administrative centrum er Brovst.

Byrådet i Jammerbugt Kommune består af 27 medlemmer (2014). Mogens Christen Gade (f. 8.3.1961) fra partiet Venstre er borgmester siden 2007.

Kommunen har navn efter Jammerbugt, som den grænser til mod nord og vest, mens den mod syd afgrænses af Limfjorden. Heri ligger de to tidligere øer Øland og Gjøl. Kommunens område svarer stort set til de historiske retskredse Han Herred og Hvetbo Herred. 

Jammerbugt Kommune (Kommunefakta)
39153144.jpg 31547607.601.png
Areal (km2) 873
Indbyggertal:
1985 38102
2014 38351
Byer over 1000 indb. (2004)
Aabybro  4738
Fjerritslev  3377
Pandrup  2856
Brovst  2738
Kås  2022
Biersted 1692
Nørre Halne 1195
Kommuner før reformen:
Brovst Kommune
Fjerritslev Kommune
Pandrup Kommune
Aabybro Kommune
Kommunens hjemmeside
Oversigtskort: Jammerbugt Kommune

Naturforhold

I stenalderen bestod området af en række øer, der ragede op i Litorinahavet. Undergrundens lag af skrivekridt og limsten (danskekalk) ligger højt, og de enkelte øer består af sådanne lag, der er blevet hævet langs brudlinjer af salthorste i undergrunden. I istiden blev øernes kanter afrundede, og på overfladen blev aflejret et lag moræne af sand og ler. Et særligt godt eksempel er Klim Bjerg, hvor man i gamle kalkgrave kan finde fossiler fra kridttiden. Efter istiden begyndte landet at hæve sig, og gradvist blev nutidens landskab dannet, ved at de gamle øer blev forbundet med lavtliggende enge og overdrev på den hævede litorina-havbund.

Landskabet er derfor præget af usædvanligt skarpe profiler. Mest markant er den ca. 65 m høje indlandskrænt Lien, der strækker sig nogle km øst for Slettestrand til Tranum parallelt med kysten og adskilt fra havet af en smal bræmme af hævet havbund med enge, klithede og klitter samt sandstrand. Vanderosion har skåret dybe furer ned i skræntens sider, hvad Fosdalen, der udmunder ved Lerup Kirke, og Langdalen giver et tydeligt indtryk af.

Vest for Slettestrand fortsættes den samme struktur i Svinklovene, der er formet af regnvandet i skrivekridtet. Svinkløv Plantage dækker nu de fleste strukturer. Lige vest for Slettestrand har Slette Å skåret sig ned gennem de tynde morænelag til undergrundens kridt i en 2 km lang, smuk dal, der gennem bevoksninger med skovfyr, ædelgran, havtorn og ene går fra Hjortdal Kirke til udløbet i havet tæt ved Svinkløv Badehotel, hvis maleriske træbygninger er fra 1925.

Kommunen har nogle af landets bedste badestrande ud mod Jammerbugten bl.a. ved Slettestrand, Blokhus og Rødhus. Ved Limfjorden lavede man i 1919 en dæmning, der forbandt øerne Øland og Gjøl med fastlandet. Derved blev Ulvedybet til en indsø, der er et meget vigtigt reservat for trækfugle. Den nyeste inddigning er anlagt nord om Ulvedybet ca. 1980 og har muliggjort opdyrkning i Ølands Vejle.

Mod nordøst ligger den opdyrkede højmose Store Vildmose, som Ryå afvander til Limfjorden. Mosens sydvestlige randparti blev fredet i 1973 og ligger dels i naturtilstand, dels som et bælte af tørvegrave.

Kulturlandskabet

Naturen gav fortidens bønder i kommunen mulighed for at udnytte stærkt varierende resurser. De kunne fiske i Vesterhavet, grave lyngtørv i klitheden og havde agerbrug på morænejorden på de tidligere øer midt i kommunen. I fællesskabstiden havde man et dyrkningssystem, der skelnede stærkt mellem den intensivt dyrkede indmark og den ekstensivt dyrkede udmark, der lå hen som græs i mange år, efter at være blevet dyrket i få år. Mellem agerjorden lå store strækninger med hævet havbund, hvorpå der var fugtige enge til høslet og overdrev til græsning samt moser til tørvegravning. Endelig var der ud mod Limfjorden store engområder og fiskeri — primært ål og sild — i Limfjorden.

Af samme årsag var området tæt befolket allerede i oldtiden. Herfra er talrige mindesmærker. Middelalderens og nyere tids godsejere var også tiltrukket af området især med henblik på opdrætning og opfedning af stude. 

Jetsmark kirke, Jammerbugt.

Jetsmark kirke, Jammerbugt.

Af kommunens middelalderlige kirker er bl.a Jetsmark Kirke i Pandrups industriområde. Kirken er fra 1100-t. og fik i 1474 et tårn, hvælvinger i skib, kor og apsis, og på hvælvingerne lod Jep Friis, biskop i Børglum, en lokal kunstner udsmykke kirken med særdeles fantasifulde kalkmalerier, der afspejler senmiddelalderens idéverden. I våbenhuset står der en runesten fra ca. 950.

Blandt de mest fremtrædende herregårde er Bratskov ved Brovst, hvis hovedbygning er bygget af munkesten, hvidkalket og fra midten af 1500-t. Sidefløjene er derimod i bindingsværk og fra midten af 1700-t. Ved omfattende dræningsarbejder i slutningen af 1700-t. fik gårdens ejere indvundet betydelige landbrugsarealer mod Limfjorden. Gården ejes af Jammerbugt Kommune og bruges som kulturhus.

Kokkedal blev under det store jyske bondeoprør i 1441 brændt af bønderne. Ved Sankt Jørgensbjerg sydøst for Kettrup Kirke slog kong Christoffer 3. af Bayern 6.6.1441 bondehæren. Gården tilfaldt derefter Anders Nielsen Banner til Asdal, der lod opføre den nuværende hovedbygning mod vest i gule munkesten. Sidefløjene blev opført kort tid efter med kamtakkede gavle, og hele anlægget er hvidpudset med vandfyldte grave på alle sider. Kokkedal har siden 1988 været hotel og kursuscenter.

De to hovedgårdes ejere havde i lange perioder et meget betydeligt opdræt af stude baseret på græsning og høslet i marskengene ud mod Limfjorden. 

Oxholm.

Oxholm.

På Øland blev der ca. 1175 oprettet et nonnekloster under Benediktinerordenen, der blev kaldt Ø Kloster. Det blev ved Reformationen overtaget af kronen, men i 1573 mageskiftet til Frants Banner og omdøbt til Oxholm.

Langs kysten er der mange norske stednavne, Fosdalen, Lien, St. Olavs kilde m.fl. De vidner om den omfattende norske skudehandel, der blev praktiseret på kysten i 1600-og 1700-t. Nordmændene medbragte tømmer og jern på deres skuder, som de trak op på den flade strand. Her købte de saltet eller røget kød og fisk samt korn og smør af de lokale bønder.

Kommunens strækninger ud mod Jammerbugten var fra 1600-t. stærkt plaget af sandflugt, som truede med at ødelægge agerjorden og engene. Derfor blev der fra midten af 1800-t. iværksat omfattende anlæg af plantager især med plantning af bjergfyr, rødgran og enkelte steder med sitkagran og ædelgran.

Industri og service

Jammerbugt Kommune. Pandrup i den nordøstlige del af kommunen nød godt af væksten i it-industrien fra slutningen af 1990'erne indtil afmatningen kort inde i det nye årtusinde. I Pandrup lå bl.a. produktionsafdelingen hos Bosch Telecom Danmark A/S, som i blomstringstiden havde 1400 ansatte. Virksomheden blev senere solgt, fabrikken lukket og dens aktiviteter flyttet til Fjernøsten. Siden har der været flere forsøg på at genetablere produktion af elektroniske forbrugsgoder på fabrikken. Fotografi fra 1998.

Den gamle landevej mellem Aalborg og Thisted snoede sig gennem Hanherred tæt på vestkysten. Ved anlæggelsen af den nye landevej i 1830 blev Kollerup Kro flyttet til Fjerritslev, hvor der også blev lagt en station, da banen Nørresundby-Fjerritslev blev åbnet 1897; den blev 1904 ført videre til Thisted, men lukket igen 1969. Jernbanen Aabybro-Løkken-Hjørring, populært kaldet Fiskeekspressen, var i drift 1913-63. Ved Ryå trinbræt løb den sammen med Fjerritslev-Aalborg-jernbanen.

Der opstod stationsbyer i Aabybro, Brovst og Fjerritslev, der er servicecenter for Hanherred. Erhvervslivet i Fjerritslev er i øvrigt præget af mindre industrier, bl.a. hovedsædet for slagteriet Tican i Thisted og en møbelfabrik.

I Vildmosen produceres spisekartofler, og mosens statsejede jorder i Sandels Fenner og Ringfenner samt i Sandmosen udlejes til græsning. Centralgården midt i Vildmosen huser en økologisk landbrugsskole og en naturskole. I den øvrige del af kommunen findes spredte kvæg- og svinebrug; der avles især korn og flere steder kartofler. Nær Brovst ligger en afdeling af Rose Poultry i det tidligere Skovsgaard Fjerkræslagteri.

En stor del af arbejdsstyrken pendler til Aalborg-Nørresundby-området samt til Aabybro, hvor der er en del mindre industrier og handelsvirksomheder. Vigtige brancher er jern- og metalindustri samt elektronikindustri. Pandrups position i "Det Digitale Nordjylland" trues dog af udflytningen af arbejdspladser til Fjernøsten. Mere end 1000 mennesker mistede deres job, da virksomheden Flextronics i løbet af 2004 indstillede sine aktiviteter i byen.

Turisme er et dominerende men sæsonbetonet erhverv i kommunen langs den 60 km lange badestrand mod Jammerbugten. Overnatningskapaciteten er stor med ca. 12.000 sommerhuse, adskillige campingpladser og hoteller. Turismens tyngdepunkt ligger i Blokhus og omegn, herunder Fårup Sommerland.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Jammerbugt Kommune. Pandrup i den nordøstlige del af kommunen nød godt af væksten i it-industrien fra slutningen af 1990'erne indtil afmatningen kort inde i det nye årtusinde. I Pandrup lå bl.a. produktionsafdelingen hos Bosch Telecom Danmark A/S, som i blomstringstiden havde 1400 ansatte. Virksomheden blev senere solgt, fabrikken lukket og dens aktiviteter flyttet til Fjernøsten. Siden har der været flere forsøg på at genetablere produktion af elektroniske forbrugsgoder på fabrikken. Fotografi fra 1998.

© Dette billede må du ...

Jammerbugt Kommune. Udsmykning af en rundkørsel i Jammerbugt Kommune. Kurt Tegtmeier (f. 1950) har lavet skulpturen Nordstjernen og det grønne bølgende landskab, fuldført i 2004. Det er det eneste land art-projekt i Danmark.

© Dette billede må du ...

Jammerbugt Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

© Dette billede må du ...

Jammerbugt Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2006. Den flyvende måge markerer Jammerbugtens kystlinje mellem blåt hav og grønt land og skal forbindes med kommunens ønske om udsyn, overblik og dynamik.

Viser 4 af 4 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+31547607.601.svg (582.04 kB)

Jammerbugt Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/03/2014
christi@n
26/02/2012
Redaktionen
28/03/2010
Ekspert
BuNi
Oprindelige forfattere
K-EF
31/01/2009
NGB
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki