Københavns Kommune (Miljø), København er i dag en ret ren storby, men sådan har det ikke altid været. Fra middelalderen og op til midten af 1800-t. løb spildevandet i gaderne i åbne render. Efter en alvorlig koleraepidemi i 1853 iværksatte man adskillelse af drikkevand og spildevand. Fjernforsyning med drikkevand blev ret hurtigt etableret. Langsommere gik det med kloakeringen. Endnu i slutningen af 1930'erne kørte man nogle steder latrin ud af byen. Indsatsen siden omkring 1970 med miljølovgivning, store investeringer i bl.a. rensningsanlæg, kontrol og ikke mindst befolkningens egen bevidsthed har gjort miljøforholdene gode.

Vandforsyningen baseres næsten udelukkende på grundvand, der tages ind fra en stor del af Nord- og Midtsjælland. Systemet forsyner også adskillige nabokommuner med drikkevand. Spildevandet renses på rensningsanlæggene Lynetten (på nordspidsen af Refshaleøen) og Damhusåen (ved Kalveboderne). De to anlæg renser også spildevand fra syv nabokommuner, mens Avedøre Kloakværk renser for andre nabokommuner. Anlæggene, der tidligere kun rensede mekanisk-biologisk, er 1992-97 udbygget til også at rense for næringssaltene kvælstof og fosfor. Det betyder renere vand i Øresund og Kalveboderne.

Miljøkontrollen står for miljøgodkendelser, tilsyn og beredskab og overvåger miljøtilstanden i vand, luft og jord og mht. støj. Luftforureningen er i forhold til mange hovedstæder beskeden pga. god røgrensning og den udstrakte brug af fjernvarme, blyfri benzin og katalysatorer i biler. En stor del af affaldet forbrændes på Amagerforbrænding; energien herfra udnyttes til kraft- og varmeproduktion. Kalvebod Miljøcenter foretager nedknusning af byggeaffald, kompostering af haveaffald og biologisk rensning af olieforurenet jord. Også en losseplads placeres her. Københavns indre havn har været stærkt forurenet, men takket være fjernelse af havneslam, ophør af skibstrafik og friholdelse for det meste af spildevandet er der nu så rent, at et havnebad har kunnet etableres. Kun efter kraftigt regnvejr kommer der overløb af spildevand i havnen. I så fald lukkes havnebadet i korte perioder.

København rummer en række naturområder, parker og søer, der giver byen karakter. Der kan nævnes Tippen (i Kongens Enghave ved Kalveboderne), hvor den grønbrogede tudse findes, Utterslev Mose med et unikt fugleliv, den rene Damhussø og de indre søer (Skt. Jørgens Sø, Peblinge- og Sortedamssøen) samt Amager Fælled. København vil i samarbejde med organisationer og virksomheder markedsføre byen og Øresundsregionen som "Europas Miljøhovedstad" og derved øge kendskabet til de mange miljøbaserede initiativer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig