Lolland Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Færgen sejler fra Kragenæs mod Fejø.

Færgen sejler fra Kragenæs mod Fejø.

Lolland Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Midt-og Vestlolland i Region Sjælland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Holeby, Højreby, Maribo, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg og Rødby i Storstrøms Amtskommune. Kommunen omfatter hele den vestlige del af Lolland med øerne Fejø og Femø. Det administrative centrum er Maribo.

Byrådet i Lolland Kommune består af 31 medlemmer (2014). Holger Schou Rasmussen (f. 20.4.1965) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Landskabet præges af frugtbare lerede moræneflader samt af inddæmmede arealer ved Rødby og Nakskov Fjorde. I området ved Birket ud mod nordkysten findes et imponerende morænebakkelandskab omkring Birket og Ravnsby. Her ligger Lollands højeste punkt, bronzealderhøjen Birket Bavnehøj (30 m.o.h.), og et nordøst-sydvest-gående strøg af flere grubeformede moselavninger med stejle skrænter, fx Uglemose og Ravnsby Mose, der er dannet som dødishuller i smeltevandssand. I dette særprægede landskab blev et område på 372 ha, Ravnsby Bakker, fredet i 1974.

Lolland Kommune (Kommunefakta)
40340262.601.png 26587812.601.png
Areal (km2) 892
Indbyggertal:
1985 55.897
2014 43.528
Byer over 1000 indb. (2014)
Nakskov  12.866
Maribo  5923
Rødby  2092
Rødbyhavn  1634
Søllested  1458
Holeby 1423
Kommuner før reformen:
Holeby Kommune
Højreby Kommune
Maribo Kommune
Nakskov Kommune
Ravnsborg Kommune
Rudbjerg Kommune
Rødby Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Lolland Kommune

Det flade landskab brydes af et svagt-markeret tunneldalsystem, der fra Nakskov strækker sig mod nordøst. Omkring Maribo er Maribosøerne et smukt dødispræget søområde med skov, der udgør et betydningsfuldt rekreativt område med talrige vige, næs, småøer og holme og med Maribo Domkirke liggende lige ned til Søndersø.

Efter stormfloden i 1872 sikredes Lollands sydkyst med et 63 km langt dige, og herved dannedes bl.a. den i 1989 fredede, 11 km2 store Saksfjed Inddæmning, der først blev endeligt tørlagt i 1950'erne. I inddæmningen ses flere holme, der har ligget som øer i den tidligere fjord, og langs diget findes enge og tagrørssumpe. Området er bl.a. rasteområde for trækfugle. Sydvestkysten fra Albuen til Hyllekrog er derfor nu en udligningskyst, men var oprindelig en meget uregelmæssig morænekyst.

Albuen er en 6 km lang tange, der adskiller Søndernor i Nakskov Fjord fra Langelandsbæltet bestående af strandenge og lave klitter. Ved fyret (opført 1958) lå i 1400-t. en plads, hvor der blev saltet og handlet med sild i meget store mængder. De danske bønder og deres karle fangede sildene i Langelandsbæltet, konerne rensede og saltede sildene i tønder. Køberne var købmænd og skippere fra hansestæderne, der mod at levere salt købte de saltede sild, som blev eksporteret til store dele af Europa. Silden forsvandt i midten af 1500-t.

På den inddæmmede og afvandede Rødby Fjord er der vekslende jordbundsforhold med gamle, sandede strandzoner. De vigtigste afgrøder er korn og sukkerroer. På den tidligere fjordbund dyrkes også kartofler og frøgræs. Inden inddæmningen 1873-1930 havde den lavvandede fjord adskillige øer og indskæringer og lå bag en række langstrakte barriereøer. Inddæmningerne ved Rødby Fjord og Nakskov Fjord ligger under havniveau. Ved Nysted og Nakskov findes samlinger af små moræneøer på lavvandede flak, mens nordkysten er en bugtet lækyst. 

Kulturlandskab

I det tætbebyggede område på den gode jord er der fortsat bevaret 360 gravhøje fra oldtiden, men kun 18 storstensgrave. Der er i tidens løb sløjfet mindst lige så mange.

Fejø. Kirken på Fejø ligger helt ned til vandet, således at man kunne sejle direkte til kirken fra de omkringliggende småøer.

Ved Hoby har man fundet den rigest udstyrede grav i Danmark fra ældre romersk jernalder med bl.a. to enestående sølvdrikkebægre; se også Hobyfundet. Ved Pederstrup øst for Horslunde findes jættestuen Kong Svends Høj, der med sit 12,4 m lange kammer er Danmarks næststørste jættestue. Ved restaureringen i 1991 blev der ved randstenene ved indgangen fundet ofrede lerkar og flintredskaber. Under jættestuen var der spor af pløjning med ard.

De fleste kirker i kommunen er opført relativt sent, ca. 1200, i senromansk tid af røde teglsten (munkesten). Især i den vestlige del af kommunen er der mange kullede kirker, dvs. uden tårn; klokkerne er de fleste steder ophængt i senmiddelalderlige klokkehuse, der er opført af egetømmer og beklædt med brædder. Dette er tilfældet i Birket Kirke ved kysten nordvest for Maribo. Kirken er opført ca. 1350 og udvidet ca. 1500. I den forbindelse fik de nye hvælvinger fine kalkmalerier. Kirken ligger midt i et oldtidslandskab med store bronzealderhøje.

Tirsted Kirke nordvest for Rødby er opført ca. 1200 af teglsten i romansk stil med et herskabsgalleri. Den blev hårdhændet restaureret i 1891. Der er i kirkens kor en spændende billedfrise af 46 kalkmalerier, ifølge en indskrift betalt af Henning Kabel til Tostrup (nuv. Kristianssæde) ca. 1400.

Halsted Kloster.

Halsted Kloster.

Østofte Kirke har velbevarede kalkmalerier fra slutningen af 1300-t., og der er kalkmalerier i Tågerup Kirke fra 1400-t. Halsted Kirke, som var opført oprindelig som sognekirke i den romanske periode af granitkvadre, var den nordlige fløj af Halsted Kloster, der blev stiftet i slutningen af 1200-t. som et munkekloster under benediktinerordenen. Ved Reformationen blev klostret med dets gods konfiskeret og lagt under kronen.

Lige øst for Kragenæs på nordkysten ligger voldstedet Ravnsborg, antagelig opført i 1330'erne af den holstenske greve Johan den Milde. I 1347 overgik det til kong Valdemar 4. Atterdag og var 1504-94 et kongeligt hovedlen på Vestlolland. Det store voldsted vidner om borgens oprindelige store militære betydning.

Landsbyerne var før landboreformerne og udflytningen gennemgående meget store og lå især på vestkysten, tilbagetrukket fra kysten. Landsbyerne i kommunen havde før udskiftningen en interessant variation i deres dyrkningssystemer. I den østlige del af kommunen var der trevangsbrug med to års brug efterfulgt af ét års hvile, således som det var tilfældet på Østlolland, Falster og størstedelen af Sjælland. I den midterste del af Lolland Kommune havde man firevangsbrug, mens landsbyerne i den vestligste del havde femvangsbrug; se også dyrkningssystemer. Landgilden var hovedsagelig byg uanset dyrkningssystem.

Nakskov Fjord. Enehøje ejes af staten med naturgenopretning for øje.

Den fede jord på Lolland tiltrak både bønder og herremænd, og de sidste udnyttede jorden og bønderne til at oprette talrige og meget tætliggende herregårde. På Falster købte kronen adelen ud under Frederik 2. og Christian 4. ved mageskifter, men på Lolland blev 1500-og 1600-t. adelens storhedstid, hvilket de mange bevarede herregårde viser.

I reformperioden i slutningen af 1700-t. spillede grev C.D.F. Reventlow på Pederstrup under grevskabet Kristianssæde en betydelig rolle i spidsen med reformer som udskiftning, hoveriafløsning, indførelse af selveje og udflytning, hvilket smittede af på hele egnen. Dette betød, at de nævnte reformer stort set alle var gennemført på hele Lolland før 1800.

På grund af de store hovedgårdsmarker var der imidlertid for lidt jord til de mange bønder og husmænd og deres børn. Tusindvis af mennesker udvandrede derfor fra Lolland til Amerika og Australien i slutningen af 1800-t. Paradoksalt nok fremkom samtidig en profitabel, men samtidig arbejdskrævende ny afgrøde, sukkerroen, hvortil Lollands fede lerjord var fortræffeligt egnet. Godsejerne og de større bønder kom i mangel på arbejdskraft, som måtte importeres fra Sverige og Polen. I en tidligere "polakkaserne" i Tågerup 4 km sydøst for Rødby er indrettet et museum, der fortæller om sæsonarbejdernes hårde vilkår.

Blandt de mest seværdige herregårde i Lolland Kommune er Rudbjerggård, øens eneste herregård bygget i bindingsværk. Den ligger på et middelalderligt voldsted, Kristianssæde, opført i 1690 i tidlig barokstil, der 1729-1924 var centrum for det meget store grevskab af samme navn. Pederstrup er tegnet af arkitekten C.F. Hansen og opført 1813-22. Her findes et fint museum for C.D.F. Reventlow og reformtiden samt en stor landskabelig have.

Parken i Knuthenborg er anlagt i 1860'erne af den engelske landskabsarkitekt Edward Milner. En 2 m høj granitmur i en længde på 8 km omgiver parken med fire monumentale porte. Godsets hovedbygning blev opført 1866 i engelsk stil. Søholt (hovedbygning 1804) ved sydsiden af Maribo Sø har også åbnet sin barokpark, anlagt ca. 1690, for publikum.

Industri og service

Kommunen har et stabilt og særdeles frugtbart landbrugsland, der er karakteriseret ved usædvanlig mange store brug med pompøse hovedbygninger. Udviklingen i landbruget siden 1970'erne har medført en reduktion i antallet af småbrug til en syvendedel; gårde over 100 ha omfatter nu mere end en tredjedel af landbrugsarealet, og behovet for arbejdskraft er mindsket drastisk i takt med mekaniseringen. De små øer Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet har alle en særdeles frugtbar jord og et mikroklima, som gør dem velegnet til frugtavl, især pærer og æbler. På de tre øer er der en del sommerhuse.

Jernbanerne fik stor betydning for udviklingen af kommunen. I 1874 blev den lollandske hovedbane fra Nykøbing Falster over Sakskøbing og Maribo til Nakskov åbnet. Den blev 1915-67 suppleret med jernbanen Nakskov-Kragenæs, hvilket skabte forbindelse til færgen til Fejø, og 1926-53 af hensyn til især sukkerroeproduktionen med jernbanen Nakskov-Rødby. Jernbanen fra Maribo til Rødby blev i 1874 ført igennem kommunen og i 1912 videreført til Rødbyhavn. Banens godstrafik understøttede områdets sukkerroeproduktion. Persontrafikken på strækningen ophørte 1963 ved anlæggelsen af Fugleflugtslinjen fra Nykøbing Falster til Rødby Havn med tilhørende motorvejsanlæg fra Sakskøbing til Rødby Havn. Dette gav til gengæld en betydelig byvækst. Færgerne til Puttgarden i Tyskland, havnen og de tilknyttede aktiviteter er vigtige arbejdspladser, men med åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 mistede Rødbyhavn store trafikmængder, især godstrafik, og mange arbejdspladser.

Maribo Domkirke.

Maribo Domkirke.

De gamle skibsværftsarealer i Nakskov er nu omlagt til Nakskov Industri- og Miljøpark. En vindmøllefabrik blev i slutningen af 1990'erne startskuddet til en omfattende erhvervsudvikling for hele egnen efter mange års krise. Nakskov profilerer sig med miljøvenlige løsninger, bl.a. er der etableret et avanceret pyrolysebaseret fjernvarmeværk og biorensning (vha. piletræer) af slam. Store investeringer af bl.a. offentlige midler er planlagt for den fortsatte omdannelse af havnearealet. Kommunen satser hårdt på at vende udviklingen i området bl.a. med Forskerpark Lolland som et kommende center for virksomheder inden for altnernativ energi, bl.a. Wind Power Academy, Ravnsborg Havforskningscenter og Nakskov Brintforskningscenter.

I Holeby er der også sket en industriel udvikling med Danisco Seeds, der forædler og producerer frø, først og fremmest sukkerroefrø.

Knuthenborg Safaripark og Lalandia, et stort badeland og feriecentrum vest for Rødbyhavn, er store turistattraktioner.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Filer

FilTilføjet af 
[+26587812.601.svg (469.34 kB)

Lolland Kommune. Kommunens placering i forhold til de øvrige kommuner i regionen.

Admin

17/02/2009

[+40340262.601.svg (13.65 kB)

Lolland Kommune. Kommunens våben.

Admin

17/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
22/06/2014
christi@n
29/08/2012
Redaktionen
23/04/2012
Ekspert
BuNi
Oprindelig forfatter
K-EF
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki