Faktaboks

Areal
886,1 km²
Højeste punkt
29,5 m.o.h. (Birket Bavnehøj)
Kystlinje
298 km
Region
Sjælland
Stift
Lolland-Falsters
Provsti
Lolland Vestre Provsti, Maribo Domprovsti
Antal sogne
49
Befolkningsudvikling
65.717 personer (1950), 57.940 personer (1980), 40.539 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
46 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
48,8 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
251.288 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

lolland.dk

.
Lolland Kommunes logo
Lolland Kommunes logo
Af .
Handelsliv i Søndergade i Nakskov, hvor to- og treetagers købstadsbygninger fra 1600-tallet og frem til 1900-tallet er med til at give gadebilledet et blandet og varieret udtryk.
.

Giraffer ved foderstanden i Knuthenborg Safaripark i maj 2020. Forårets åbning blev udsat pga. restriktionerne under coronapandemien, men gæsterne strømmede til, da muligheden kom. Parken var omfattet af en statslig støttepakke, der den sommer halverede billetpriserne.

.
Lollands nordkyst er flad og sandet som her mellem Kragenæs og Ravnsborg Voldsted. Mange steder vokser der rørskov. Rørskoven består af tagrør, som er en plante, man normalt finder ved ferskvand. Den vidner derfor om, at havvandet langs kysten ikke er særlig salt.
.

Lolland Kommune blev dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af de syv kommuner: Maribo, Holeby, Højreby, Rødby, Nakskov, Rudbjerg og Ravnsborg. I dag har kommunen ca. 40.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i de tre største byer: Nakskov, Maribo og Rødby. Kommunen har yderligere 15 byer med mindst 200 indbyggere samt en lang række småbyer. Nabokommunen mod øst er Guldborgsund Kommune, der rummer Falster og den østlige del af Lolland. Nabokommunen mod vest, på den anden side af Langelandsbælt, er Langeland Kommune, hvortil der går færge fra Tårs. I kommunens nordlige farvand, Smålandsfarvandet, ligger øerne Femø, Fejø-Skalø, Askø-Lilleø, Vejrø og Rågø samt en række andre mindre øer og holme. Mod syd venter Tyskland og resten af Europa.

Landskabet i Lolland Kommune er overvejende fladt, og den gode landbrugsjord har dannet grundlag for de mange herregårde, herunder Pederstrup, Knuthenborg og Søholt. Kommunens sydlige kyst er kendetegnet ved Det Lollandske Dige og store inddæmmede områder, der skal sikre mod nye voldsomme oversvømmelser som den, der fandt sted i 1872. De inddæmmede områder fører over i to landtanger – Hyllekrog i sydøst og Albuen i vest. Maribosøerne, som kommunen deler med Guldborgsund Kommune, ligger i den østligste del af kommunen, mens små og store skove findes spredt i kommunen. Af dyrearter kan nævnes den rødhovedede and, som kan ses i bl.a. Røgbølle Sø, og brandmusen, der stammer fra de østeuropæiske stepper og formentlig er kommet hertil i oldtiden.

I slutningen af sidste istid var Østersøområdet én stor slette, og de første mennesker kom gående sydfra, ganske tørskoede, til det område, der i dag er Lolland Kommune. Der er spor efter stenalderen flere steder, herunder et stykke tyggegummi fundet ved Syltholm ved Rødbyhavn. Bronzealderen er repræsenteret ved gravhøje, og fra jernalderen er gjort rige fund. Særligt skal nævnes Hobygraven, der er en af Nordeuropas rigeste grave fra ældre romersk jernalder. Der findes runesten fra vikingetiden, og i middelalderen voksede tre byer frem, som efterhånden blev købstæder: Nakskov, Maribo og Rødby.

Nakskov var den største af de tre købstæder og opstod i 1200-tallet. Den lå strategisk for både søfart og handel og var mødested for danske konger og hansestæderne. I midten af 1600-tallet blev byen belejret af svenskerne, og en granat ramte Sankt Nikolai Kirke. Nakskov voksede og udviklede sig til en havne og industriby med sukkerfabrik 188283 og ikke mindst Nakskov Skibsværft, der etableredes i 1916. Her byggedes både DSB-færger og skibe som Skoleskibet Danmark og Jutlandia. Værftet lukkede i 1987 efter mange års økonomiske problemer, mens sukkerfabrikken stadig producerer.

Maribo stammer tilbage fra 1400-tallet og voksede op omkring klosteret Mariebo ved Søndersø, som hørte til den svenske birgittinerorden. Efter Reformationen blev klosterkirken til sognekirke, og i 1803 blev den smukt beliggende kirke til domkirke i Lolland-Falsters Stift. Byen fik bryggeri i 1895, og også her etableredes en sukkerfabrik 1896-97.

Rødby i syd stammer tilbage fra 1200-tallet og lå ved Rødby Fjord med direkte adgang til Østersøen, men tilsanding af fjorden og oversvømmelser truede byen. I slutningen af 1800-tallet inddæmmedes fjorden. I 1963 kunne færgehavnen i Rødbyhavn indvies med færgeforbindelse til Tyskland. I 1988 anlagdes feriebyen Lalandia, og i dag findes omkring 700 sommerhuse omkring feriebyen.

Blandt alle danske kommuner har Lolland det største landbrugsareal til sukkerroer. Den første sukkerfabrik i området blev etableret i 1872 ved Holeby. Det var starten på en omfattende sukkerroeproduktion, der stadig eksisterer. Dyrkningen af sukkerroer var og er en omfattende arbejdsproces, og fra slutningen af 1800-tallet hentedes østeuropæisk arbejdskraft. Især har mange polakker været en del af arbejdsstyrken. Katolske traditioner, kirker og foreninger blev derved en del af livet i kommunen. Kulturlivet byder i dag bl.a. på Reventlow-Museet ved herregården Pederstrup, hvor man kan opleve kunst af bl.a. guldaldermaleren C.W. Eckersberg. Museet drives af Museum Lolland-Falster. Der er en omfattende mængde af kunst i det offentlige rum, og flere forfattere har skrevet om deres lollandske hjemstavn, herunder Helle Helle, der er kendt for romanen Rødby-Puttgarden fra 2005.

Lolland Kommune er ramt af udfordringer med faldende befolkningstal og sociale problemer. Men visionerne for kommunen er præget af optimisme. Vestas’ vindmølleindustri har fundet plads i det tidligere værftsområde i Nakskov, og to af Danmarks største turistattraktioner, Lalandia og Knuthenborg Safaripark, findes i kommunen. Projektet Naturlandet Lolland-Falster skal inspirere til nye naturoplevelser, og det storslåede land-artkunstværk Dodekalitten peger også fremad mod flere oplevelser og turisme. Ved Rødbyhavn vil i de kommende år opstå en gigantisk bygge og arbejdsplads i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Og når de første lastvogne, tog og personbiler i 2029 efter planen dukker op fra Femern Bælts dyb i Rødbyhavn på Lolland og ved Puttgarden på Femern, er det drømmen om en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland, der endelig er realiseret. Midt mellem København og Hamborg vil Lolland Kommune være en port til Europa, og det er kommunens håb, at den centrale placering kan bidrage til en ny begyndelse i et område af Danmark, der ellers er plaget af en række udfordringer.

Kommunevåben

Lolland Kommunes våben
Lolland Kommunes våben
Af .

Lolland Kommune anvender et logo indsat i skjoldform. Motivet er det flade landskab med en høj himmel, hvor der ses et gåsetræk.

Kommunenavnets betydning

Stednavnet Lolland er overleveret meget tidligt i en engelsk kilde fra 800-tallet i formen *Læ¯ land (afskrift ca. år 900). Den ældste hjemlige, men latiniserede form, er 1140 Lalandiam. I Kong Valdemars Jordebog *1231 (afskrift ca. år 1300) findes formerne Laland og Lalandia. Yngre former er fx 1333 Lalandie, 1465 Loland, 1572 Lollannd, og et kort dateret 1652 har formen Laland. Forleddet er substantivet gammeldansk »lå, overskyllet, smal indskæring/rende langs kysten«. Efterleddet er substantivet land. Navnets betydning er »landområdet med overskyllede, smalle indskæringer langs kysten«.

Natur og landskab

Maribosøerne, her Søndersø, danner et af Danmarks største søkomplekser. Søerne og deres omgivelser blev fredet i 1957. Fredningen blev først og fremmest gennemført pga. søernes skønhedsværdier, og der blev lagt vægt på at bevare den frie udsigt fra de omliggende veje.

.

Lolland Kommune, som dækker det centrale og vestlige Lolland, er kendt for sit flade landskab, hvor landbrug har afgørende betydning, fordi jorden er meget frugtbar. Ikke mindre end omkring tre fjerdedele af kommunens areal anvendes til landbrug. Kun i den nordlige del af kommunen finder man et mere bakket landskab, som dog aldrig når op i højder på mere end 30 m.o.h. Mange steder brydes det flade landskab af store og små skove, som ligger spredt rundt i kommunen. Den mest markante afbrydelse er Maribosøerne. Den største sø, Søndersø, ligger syd for Lolland Kommunes næststørste by, Maribo, og sølavlandet er omgivet af enge og skove i et landskab præget af herregårde. Søerne er et populært udflugtsmål, og om sommeren er der endda bådfart på Søndersø.

Helt anderledes ser landskabet ud i de store inddæmmede områder, som især optræder i den sydlige del af kommunen. Her er der fladt og mange steder meget åbent. Inddæmningerne vidner ikke blot om, at man har ønsket mere landbrugsland, men også om menneskets kamp mod naturen for at undgå katastrofale oversvømmelser. Mod øst og mod vest går disse inddæmmede områder over i to lange landtanger, Hyllekrog og Albuen, som på hver sin måde er meget særprægede.

Naturen i Lolland Kommune er meget righoldig og præges af, at kommunen ligger i det sydlige Danmark. Det kommer til udtryk ved, at sydligt udbredte arter af dyr og planter findes mere eller mindre udbredt i kommunen og ikke andre steder i landet.

Nord for Lolland ligger nogle mellemstore øer i Smålandsfarvandet. Den korte afstand til Lolland og den veludbyggede færgefart betyder, at der ikke blot bor forholdsvis mange mennesker på øerne, men at de også besøges af mange turister, ikke mindst cyklister og gående.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over middelalderen til år 2000 i Lolland Kommune.
.
Tidslinje over oldtiden i Lolland Kommune.
.
I Hobygravens store sæt af service blev der fundet to sølvbægere. Sølvbægrene vejer hver for sig omkring 1 kg og er udsmykket med scener fra Iliaden. De er antagelig fremstillet af en græsk sølvsmed i Romerriget i Italien omkring Kristi fødsel. I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn, Silius. Fra år 14 til år 21 hed den romerske militærkommandant i Mainz netop Silius. Hoby-bordservicet er måske en alliancegave fra Silius til en lollandsk stammehøvding.
.

De første mennesker, der kom til den nuværende Lolland Kommune, var jægere, som fulgte med renerne ind i Danmark før 12.000 f.Kr. Flere steder i kommunen er der spor efter ældre stenalders jæger-samlere og yngre stenalders agerdyrkere, bl.a. et stykke tyggegummi fundet ved Syltholm samt et stort antal dysser og jættestuer. Bronzealderens befolkning har efterladt sig klynger af gravhøje flere steder i landskabet og spor efter beboelse. Fra jernalderen er der gjort flere rige fund, bl.a. stormandsgraven fra Hoby. Fund fra vikingetiden, heriblandt flere runesten, tyder på, at store områder var bebyggede. En række stednavne i området er af vendisk oprindelse, et tegn på bosættelse fra vendernes side, der fortsatte op i middelalderen.

Den gode jord førte til tæt bebyggelse i middelalderen, men først fra omkring år 1200, da venderangrebene var ovre, begyndte opdyrkningen af kystområderne. Fra middelalderen kendes tre købstæder: Nakskov, Rødby og Maribo. Nakskov og Rødby fik betydning for korn- og kvæghandelen til de tyske områder, mens Maribo voksede frem omkring et birgittinerkloster. De fleste af landsognekirkerne blev først opført i 1200-tallet eller senere, hvilket tyder på en forholdsvis sen befolkningsvækst i middelalderen sammenlignet med andre dele af landet.

Byernes vækst efter middelalderen hæmmedes af, at bønder og fis kere samt herregårdene havde gunstige handelsprivilegier. Nakskov fik en række kongelige privilegier i 1500-tallet, hvilket fik stor betydning for byens økonomiske situation. Området kom senere til at lide under svenskekrigene; Nakskov var belejret af svenske tropper i 1659. Befolkningstallet stagnerede, faldt og voksede først igen fra 1700-tallet. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted ca. 1780-1810, og de fleste steder valgtes blokudskiftninger, hvor gårdene blev flyttet fra landsbyen ud på marken; desuden blev mange husmandsbrug oprettet i forbindelse med udskiftningen.

Jernbanen kom til den nuværende Lolland Kommune i 1869, og i de følgende årtier anlagdes flere baner. En stormflod i 1872 førte til store ødelæggelser og mange omkomne, hvorefter der blev anlagt et stort dige langs Lollands sydkyst, og store områder blev indvundet. Rødbyhavn blev anlagt som ny havneby i årene 1909-12. I 1870’erne gik mange landbrugere over til dyrkning af sukkerroer, og Nakskov Sukkerfabrik blev etableret 1882-83; også Maribo fik en sukkerfabrik. Roedyrkningen krævede en omfattende arbejdskraft, og der blev fra 1890’erne hentet mange sæsonarbejdere fra især Polen. Nakskov fik skibsværft i 1916, hvilket blev områdets største arbejdsplads. Fra 1963 var der færgefart mellem Rødbyhavn og Puttgarden i Tyskland. I slutningen af 1900-tallet lukkede flere af de store industrier, ligesom antallet af landbrugsbedrifter faldt, og vandringen bort fra landområderne fortsatte. I samme periode fik byerne nye parcelhuskvarterer, der kom sommerhusområder flere steder, og man begyndte at satse på turisme, fx med Knuthenborg Safaripark og Lalandia ved Rødby.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Lolland Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021)
Befolkning og areal i Lolland Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021)
Af .

Lolland Kommune har 18 byer med mindst 200 indbyggere. Størst er de tre gamle købstæder, industribyen Nakskov, administrationscenteret Maribo og markedsbyen Rødby; tilsammen rummer de 50 % af befolkningen. Men hele 28 % bor i småbyer med færre end 200 indbyggere eller helt spredt. Statistikken skelner ikke her, men helt små klynger eller rækker af huse er karakteristiske for Lolland Kommune, og de ligger godt spredt, dog med færre på Sydlolland, som rummer store ubeboede landindvindinger.

Kommunen er blevet en af Danmarks tyndest befolkede. Siden 1970 er landets folketal vokset med 19 %, men i samme periode faldt områdets folketal med 32 %. Mens faldet især ramte i landområderne, gik ingen byer helt fri. Hidtil har intet initiativ kunnet standse affolkningen, som skyldes afvandring af særligt den yngre befolkning, hvilket bidrager til en aldersfordeling med flere ældre og færre unge samt tilsvarende lave fødselstal. Denne vedvarende befolkningsmæssige tilbagegang har konsekvenser for bystrukturen, hvad kommuneplanen fra 2017 da også forholder sig til. Kommunen forventer færre levedygtige byer i fremtiden og vil derfor satse på de daværende otte største byer: Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Bandholm. I erhvervsgrundlaget ligner hverken den fysiske produktion eller turismen en sikker løsning. Landbrug og industri har således længe været stærkt på retur, og turismen, som er udsat for hård konkurrence fra andre egne, er desuden konjunkturfølsom. Store forventninger knyttes derfor til Femern Bælt-forbindelsen, som især vil berøre den mest stagnationsramte del af kommunen med en gigantisk byggeplads ved Rødbyhavn og en fremtidig togstation nær Rødby. Her ligger også en flyveplads, foreløbig uden ruteflyvning, men pladsen kan udvides. Området omtales i kommuneplanlægningen som udviklingsområdet Lolland Syd, hvor bosætning, erhverv og logistik samt turisme skal udvikles i et samspil mellem oplandsbyen Rødby, erhvervscenteret Holeby, turismecenteret Rødbyhavn samt motorvejsadgangen og den kommende station.

I et kortere perspektiv har Lolland Kommune sammen med to store fonde iværksat en plan, Nakskov 2030, for revitalisering af kommunens største by. Det gælder især renovering af bymidten og forbindelsen til havnen, hvor der skal skabes et attraktivt miljø.

Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare

De fire byer, der alle har en baggrund som gamle landsbyer, var kommunecentre indtil 2007. Deres indbyggertal faldt mellem 10 % og 13 % fra 2010 til 2020.

Med 1.384 indbyggere er Holeby størst af de fire, men den har dog ikke præg af stationsby, skønt den blev det allerede i 1874. Den spreder sig over et større område 8 km syd for Maribo og var administrationsby i Holeby Kommune. Vestligst ligger Gammel Holeby med en fritliggende middelalderkirke. Stationen på Maribo-Rødby-banen blev lagt 2 km østpå og blev center for industri, også efter banens nedlæggelse.

Søllested 9 km øst for Nakskov har 1.345 indbyggere og var hovedby i Højreby Kommune. Den passeres af Lollandsbanen fra 1874, der krydser Hovedgaden-Højrebygade i niveau. Gaden flankeres af klassisk stationsbyarkitektur. Den tårnløse kirke ligger lige nord for byen.

Horslunde med 619 indbyggere ligger 10 km nordøst for Nakskov og var 1915-67 stationsby på banen Nakskov-Kragenæs. Horslunde var hovedby i Ravnsborg Kommune og blev i 2010 kåret som årets landsby med henvisning til beboernes indsats for servicesektoren og kulturlivet.

Den mindste af de fire, Dannemare med 408 indbyggere, ligger 8 km sydøst for Nakskov. Den har en nyromansk kirke efter middelalderkirkens brand i 1895. Byen havde station på Nakskov-Rødby-banen 1926-53 og var center for Rudbjerg Kommune, om end rådhuset lå lidt vest for byen. Dannemare fremtræder som en dobbelt husrække langs Bygaden, suppleret med en udstykning af parcelhuse og almene boliger nord for kirken og plejehjemmet.

Læs videre om

Kultur

På Horslunde Kirkegård ligger en del af slægten Reventlow begravet. Under en marmorplade under det hvide snedække ligger lensgreve Christian Ditlev F. Reventlow, der bl.a. var en af ophavsmændene til 1700-tallets landboreformer. Ved hans side under den anden marmorplade ligger hans hustru, Sophie Frederikke Louise Charlotte Reventlow. De forreste gravminder er nære slægtninge.

.

Richard Winthers Hus i Vindeby er en enestående dokumentation af et kunstnerliv, da huset overalt er dekoreret med vægmalerier. Under pseudonymer som Ricardo da Winti og da Nivå udviklede han, hvad han kaldte genbrugsklassicisme, en eklektisk stil, der var inspireret af alle historiske tider, kulturer og stilarter. Huset, der i sig selv er én stor installation, viser malerier, skulpturer og eksempler på fotografier taget med selvudviklede fotoapparater og støbte linser.

.

Lolland Kommune er kendetegnet ved økonomisk og kulturel dobbelthed. På den ene side forbindes området med historier om en nedslidt industri, lukkede arbejdspladser og sociale problemer, og på den anden side med storslåede landbrugs- og herregårdsmiljøer. Kommunens 30 herregårde ligger tæt og vidner om en frugtbar landbrugsjord. Flere herregårde kan spores tilbage til middelalderen, inklusive Rudbjerggård, der med sin hovedbygning fra 1600-tallet stadig fremstår som et renæssanceanlæg. Halstedkloster, der formentlig er Lolland-Falsters ældste kloster, eksisterede muligvis allerede så tidligt som i 1170’erne. Den tidligere klosterkirke indgår i dag som den nordlige fløj i et trefløjet anlæg, hvor den hvide hovedfløj fra midten af 1800-tallet står som et imponerede eksempel på historicismens arkitektur.

I det nordlige Lolland, omgivet af skove, parker og træer, ligger Pederstrup, der huser Reventlow-Museet, og i Ridehuset findes kunstnersammenslutningen Kunstudstilling LF. Herregården var tidligere bolig for Reventlowslægten og har siden 1940 fortalt historien om grev Christian Ditlev F. Reventlow, Lollands største godsejer og en af hovedmændene bag landboreformerne i 1700-tallet. I overensstemmelse med tidens ånd bestilte Reventlow en række værker af guldalderens kendte malere, bl.a. C.W. Eckersberg og Jens Juel. Museet drives af Museum Lolland-Falster, der har det kulturhistoriske og arkæologiske ansvar i kommunen.

Som en del af den lollandske kulturarv står Museum Polakkasernen i Tågerup, der siden 1984 har fungeret som museum og mindestue for de polske landarbejdere, der kom til området som sæsonarbejdere omkring år 1900, bl.a. for at beskæftige sig med markarbejde og optagning af sukkerroer. De polske roepiger er foreviget i malerier, bl.a. Polske roearbejdere i marken ved Øllingsøe på Lolland fra ca. 1910 af Johannes Wilhjelm og Richard Winthers Uden titel (Roepiger) fra 1996-97.

Den polske indvandring og arbejdernes vilkår i det tidlige 1900-tal er skildret i Hilmar Wulffs forfatterskab. Nakskov var en havne- og industriby med et aktivt arbejdermiljø, men det ændrede sig med skibsværftets lukning i 1987. Litterære beskrivelser af livet i Danmarks sociale og geografiske udkant findes i bl.a. Rødby-Puttgarden af den lokalfødte Helle Helle og i Henrik Hohle Hansens roman Kære Gud, lad mig ikke dø på et lokum.

Men Lolland Kommune er meget mere end nedlagte virksomheder og social deroute. Området byder på et blomstrende kultur- og foreningsliv. Med ca. 450 registrerede foreninger, bl.a. Cykling uden alder og Iværksætter Lolland, er der tilbud til alle aldre. Kommunen er desuden kendt for ølejrene på Femø og Vejlø, begge oprettet i 1971. Kvindelejren på Femø var og er en lejr, hvor kvinder mødes for at debattere, feste og dele erfaringer i et fælles frirum, mens Vejlølejren opstod med fokus på det simple liv og som et opgør med forbrugerisme.

Folkemusiktraditionen lever stadig på Lolland og opretholdes af bl.a. Højreby Spillemandslaug. Der findes en lang række musikforeninger og -arrangører inden for både klassisk og rytmisk musik. Musikudbuddet til børn og unge er stort med bl.a. børneorkestrene Nakskov Garden og Maribo Borgervæbning samt Lolland Musikskole, der har afdelinger flere steder. I 1867 blev det første Nakskov Teater indviet, og siden 2007 har kommunen haft sit eget egnsteater, NørregadeTeatret, der holder til i Maribos gamle elværk.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Sådan forestiller Femern A/S sig, at det kommer til at se ud ved Rødbyhavn, når tunnelen under Femern Bælt efter planen åbner i 2029. Tunnelen bliver en 18 km lang sænketunnel med to jernbanespor og en motorvej, der er tosporet i begge retninger. Det vil tage ca. syv min. for tog og ca. ti min. for biler at køre gennem. En stor del af kommunens visioner for fremtiden handler om potentialet i den nye infrastruktur.
.

Lolland Kommune er i begyndelsen af 2020’erne præget af store sociale problemer og et langsomt, men støt faldende befolkningstal. Samtidig har de efter danske forhold meget lave boligpriser været med til at tiltrække borgere, der giver nye udfordringer for kommunen.

Trods striben af negative nøgletal er byrådets fremtidsvisioner præget af optimisme. Det skyldes ikke mindst troen på de positive effekter af anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Det er et af Danmarks hidtil største infrastrukturprojekter og vil betyde, at transporttiden mellem Rødbyhavn og Puttgarden nedsættes til omkring ti min., når tunnelanlægget efter planen fra 2029 står klar med motorvej og jernbane under Femern Bælt.

I løbet af 2020’erne bliver byggeriet den klart største arbejdsplads på Lolland, og når tunnelen tages i brug, er forventningen, at det i markant omfang vil forbedre Lolland Kommunes position som turistmål. Samtidig vil det betyde, at mange flere virksomheder vil se det attraktive i en placering tæt på den nye infrastruktur, der bringer Lolland tæt på Berlin og på Hamborg, to af Europas rigeste byområder. Ud over motorvejsforbindelserne ventes de nye hurtige eldrevne tog at få væsentlig betydning. Det indgår i den samlede plan, at jernbanen til Rødbyhavn elektrificeres og udbygges, således at der på strækningen nordpå kan køres med op mod 200 km i timen. Sammen med den nye bro over Storstrømmen kan det også medvirke til at rykke Lolland meget tættere på København. I planerne indgår en ny station i Holeby til afløsning af Rødbyhavn Station.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner