Faktaboks

Areal
38,8 km²
Højeste punkt
56,8 m.o.h.
Kystlinje
4 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Kongens Lyngby
Antal sogne
6
Befolkningsudvikling
45.964 personer (1950), 52.013 personer (1980), 55.472 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
1.430 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,6 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
356.864 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

ltk.dk

Kort over Lyngby-Taarbæk Kommune.

.
Bygningerne i Brede Værk vidner om fortidens produktion.
.
Marienborg - statsministerens officielle bolig.
.

Lyngby-Taarbæk Kommunes logo.

.
Ved Ulvedalene i Jægersborg Dyrehave signalerer træernes gulnende blade vinterens komme.
.

Lyngby-Taarbæk er en af Københavns velhavende, nordlige forstæder. Indkomstniveauet er højt, og over 60 % af ungdomsårgangene tager en videregående uddannelse. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er både uddannelses- og erhvervsmæssigt af stor betydning, og kommunen er præget af en høj andel af videnstunge virksomheder.

Kommunen, som er en del af Region Hovedstaden, har haft sine nuværende grænser siden 1921 og forblev selvstændig efter Strukturreformen i 2007. Det Konservative Folkeparti overtog i 1950 flertallet i kommunalbestyrelsen fra Socialdemokratiet og har siden, med kun én undtagelse, beklædt borgmesterposten i kommunen.

Af Københavns omegnskommuner har Lyngby-Taarbæk det største antal fredede fortidsminder pr. km2, blandt andet pga. naturbeskyttelse af store arealer ved Jægersborg Dyrehave, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Der er gjort mange oldtidsfund i kommunen, hvoraf de ældste er flinteredskaber fra Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). Arkæologer har udgravet flere overpløjede bronzealdergrave på Dyrehavegårds jorder, og ved Lyngbygårdsvej har man fundet langhuse fra bl.a. yngre germansk jernalder. Ud over landsbyerne Lyngby, Virum og Lundtofte fandtes også landsbyerne Stokkerup og Møllestrup, som siden er blevet nedlagt. Middelaldersognet Lyngby omfattede i store træk samme areal, som Lyngby-Taarbæk Kommune gør i dag.

Lyngby Kirke stammer fra 1100-tallet, men flere om- og tilbygninger er foretaget i senmiddelalderen. Selv om kommunen formodentlig ikke blev så voldsomt ramt under pesten, tyder byggeaktiviteterne i kirken på, at der alligevel opstod en frigørelse af ressourcer mellem ca. 1350 og 1450. Taarbæk Kirke er fra 1864, og kommunens øvrige fem kirker er alle fra 1900-tallet.

Kommunen har flere vigtige bygningsværker, herunder Sorgenfri Slot, Frederiksdal og Marienborg. Sidstnævnte står til rådighed for Danmarks statsminister.

Ud over landbruget, som var det største erhverv i middelalderen, blev der bygget flere møller ved Mølleå, som især blev brugt som kornmøller. Møllerne fik deres storhedstid i 1700-tallet, og både Brede og Raadvad Møller udviklede sig til regulær industri. Inden Brede Mølle lukkede i 1956, havde den både haft krudtproduktion og kobberværk og havde dannet grundlag for Danmarks største klædefabrik. Ved Brede Klædefabrik og Raadvad Knivfabrik blev møllerne omdrejningspunkt for hele fabrikssamfund med produktionsbygninger, arbejderboliger og skole.

Sidst i 1800-tallet var landbruget blevet overhalet af industrien som det største erhverv i kommunen. I dag formidles den tidlige industrihistorie fra Brede Værk i den gamle klædefabrik, der er Danmarks største fredede industrianlæg, mens Frilandsmuseet i Sorgenfri fortæller dansk landbokulturs historie gennem en enestående række af bygninger og landskaber fra 1600-tallet til 1950.

I 1863 var den første jernbane blevet anlagt gennem kommunen, og i 1900-tallet gik det stærkt med udbygningen af især Kongens Lyngby og Taarbæk. Med S-toget, der kom til i 1936, opstod der nye bydannelser ved stationerne Virum og Sorgenfri. Danmarks første motorvej, der blev indviet i 1956 og gik tæt forbi Kongens Lyngby, bidrog også til den stadige udbygning af Københavnsegnens infrastruktur. Befolkningstallet i Lyngby-Taarbæk Kommune toppede i 1965 med 65.015 indbyggere. Omkring 1960 var en gradvis ændring af erhvervsstrukturen fra industri til bl.a. forskning og administration begyndt. Udviklingen blev godt hjulpet på vej af udflytningen af Danmarks Tekniske Højskole, nu DTU, fra København til Kongens Lyngby, der blev indviet i 1974.

Terrænet i Lyngby-Taarbæk Kommune består af bakket moræneland og et dallandskab dannet ved slutningen af sidste istid, hvor Nordøstisen dækkede store dele af Nordsjælland. Smeltevandet under isens rand gravede dale ud under isen og skabte de tunneldale, der i dag udgør Mølleådalen og dalen fra Lyngby Sø til Klampenborg. Skovene udgør hele 28 % af kommunens areal, hvilket ligger en del over landsgennemsnittet på 16 %. Jægersborg Dyrehave i øst, med Christian 6.s jagtslot Eremitagen, udgør kommunens største samlede skovområde, men også Lyngby Åmose og Frederiksdal Skov er store skove. De mange naturområder i kommunen har et forgrenet stinet og flere cykelstier, der forbinder dem til bydelene. Der er rig mulighed for at bade og sejle i kano, kajak og robåd, og Raadvad Naturskole tilbyder undervisning til folkeskoler fra Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte Kommuner.

Jægersborg Dyrehave har tiltrukket kunstnere som P.C. Skovgaard, Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen, og landstedet Sophienholm, som i dag danner ramme om kunstudstillinger, var i 1800-tallet flittigt besøgt af kunstnere. Eksempelvis var Bertel Thorvaldsen en god ven af husets ejere, storkøbmanden Constantin Brun og forfatteren Friederike Brun. En lang række kunstnere har og har haft bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune, bl.a. Aksel Jørgensen og Bodil Kaalund samt Bjørn Wiinblad, hvis keramiske værker har opnået status som designklassikere.

Lyngby-Taarbæk Kommune har flere store årlige begivenheder, der trækker mange til, bl.a. Hubertusjagten og Eremitageløbet i Jægersborg Dyrehave. Dyrehavsbakken, der primært holder åbent hen over sommeren, har stor folkelig appel, ligesom Cirkusrevyen, der hvert år spidder samtidens kendte og politikere i en satirisk revy. I Ulvedalene er der friluftsteater i sommermånederne med store dramatiske værker opført af bl.a. Det Kongelige Teater.

Kommunevåben

Lyngby-Taarbæks kommunevåbener.

.

Som den eneste kommune i Danmark fører Lyngby-Taarbæk Kommune to våbener, et våben for hver del af kommunens dobbeltnavn. I våbenet for Lyngby henviser strømmen med møllehjul til Mølleå, kronen til, at området tidligere var krongods, og lynggrenene til navnet. For Taarbæks vedkommende henviser figurerne til fiskeri, da Taarbæk opstod som et fiskerleje. Våbnene blev udarbejdet af Anders Thiset og taget i brug i 1916. De blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 22. januar 1944.

Våbnenes blasonering (beskrivelse): To sammenstillede skjolde, 1: I rødt en som en sparre stillet gennemgående sølv strøm, hvori tre rode møllehjul, ledsaget foroven af en guld krone og to sølv lynggrene, forneden af to krydslagte sølv lynggrene. 2: I blåt to krydslagte årer hen over en opadvendt bådshage foran en fiskeruse, alt sølv.

Natur og landskab

I kanten af Frederiksdal Skov forstyrrer fotografen en fiskehejre, som går på vingerne ud over Furesø, mens dens artsfælle står afventende i vandkanten. Siden fiskehejren blev jagtfredet i 1980, er bestanden tredoblet. I Lyngby-Taarbæk Kommune kan den i dag ses ved alle de store søer, som ud over Furesø også omfatter Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

.

Den lille grønsisken er en ret fåtallig ynglefugl i Danmark, men er til gengæld en almindelig vintergæst. Om foråret og sommeren æder den hovedsagelig granfrø, mens det om vinteren er frø af især birk og el, som står på menuen. Og har frøsætningen i Nordskandinavien været knap, kan elle- og birketræerne i Lyngby Åmose og langs Mølleå tiltrække meget store flokke af de grønligt gule finker.

.

Landskabet i den aflange Lyngby-Taarbæk Kommune, som strækker sig fra Øresund i øst til Furesø i vest, blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Kommunen har et stort skovareal, der sammen med bebyggelserne skjuler meget af det oprindelige landskab. Især i Jægersborg Dyrehaves åbne land kan man dog stadig se spor efter isens bevægelser og de gamle kystklinter fra tiden, hvor havet stod flere meter højere end i dag. Derudover vidner to dybe dale om erosion og smeltevandets bevægelser under isen. Begge dale gennemskærer kommunen fra vest mod øst. Bedst kendt er Mølleådalen, som huser Mølleå, der med sin stabile vandføring har været udnyttet til mølledrift på hele sit nedre løb.

Allerede i stenalderen bosatte mennesker sig langs søerne, åerne og kysten, hvor de levede af jagt og fiskeri. Dengang var havniveauet højere end i dag. Kysten lå derfor længere inde i landet, og en del af Mølleådalen var en smal fjord. I dag ligger det meste af kommunens kystnære bebyggelser på et marint forland, som er dannet i tiden efter stenalderen.

Den østlige del af kommunen domineres i dag af Jægersborg Dyrehave, hvis afvekslende landskab af åbent land, græsningsskove og småsøer dækker mere end en fjerdedel af kommunens areal. Dyrehavens mange naturtyper giver den en meget høj biodiversitet af bl.a. svampe og biller. De gamle, hule træer huser et stort antal hulrugende fugle og flere arter af flagermus, mens vandhuller og småsøer er leve- og ynglested for frøer, tudser og salamandere samt den sjældne, farvestrålende lægeigle. Når det gælder dyrelivet er det dog de store bestande af krondyr, dådyr og sikaer, som kendetegner Dyrehaven og fortæller, at den tidligere var en del af den kongelige vildtbane. I 1600-tallet var Jægersborg Dyrehave bl.a. scene for den pompøse parforcejagt, og den blev derfor også en del af det parforcejagtlandskab, som i 2015 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Kommunens forholdsvis høje befolkningstæthed og nærheden til hovedstaden betyder, at naturområderne er vigtige rekreative områder, og de benyttes flittigt. Netop Jægersborg Dyrehave er sammen med Dyrehavsbakken og Jægersborg Hegn nord for kommunegrænsen Danmarks mest besøgte skovområde. I skovområderne findes både cykelstier, vandreruter og ridestier, og i Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø kan man ro i kano, kajak eller robåd, mens der i Furesø og Øresund også er mulighed for en svømmetur.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Lyngby-Taarbæk Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Lyngby-Taarbæk Kommune.

.

Tegning af Hvidegårdsgraven og fundmaterialet i det franske Le Magasin Pittoresque fra 1864. Udgravningen af den senere så berømte Hvidegårdsgrav i 1845 var den første arkæologiske undersøgelse udført efter videnskabelige metoder i Danmark. Den viste bl.a., at graven kan have tilhørt en troldmand.

.

Cirka 13.000 år gamle flinteredskaber fra Brommekulturen er de ældste vidnesbyrd om menneskers tilstedeværelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. De følgende årtusinders store miljømæssige forandringer i Sydskandinavien giver sig også til kende i området; fx indvandrede uroksen til Danmark i Maglemosetid, hvilket kommer til udtryk i fundet af en økse af urokseknogle. De mange gravhøje, der er bevaret i området, stammer fra tiden efter, at befolkningen var blevet bønder, dels fra yngre stenalder, dels fra ældre bronzealder. Det nok mest mærkværdige fund fra bronzealderen er imidlertid Hvidegårdsgraven, som muligvis rummer en gravlagt troldmand. Jernalderen og vikingetiden er derimod kun sparsomt repræsenteret, da de områder, denne bebyggelse menes at have ligget i, i dag er præget af tæt bymæssig bebyggelse.

Den generelle befolkningsvækst i tidlig middelalder og i højmiddelalderen førte til anlæggelsen af flere bebyggelser i området, og det synes ikke at have været så hårdt ramt af pest og krise, som det ellers kendes fra det nordsjællandske område. Landbruget var hovederhvervet i middelalderen, ved kysten suppleret med fiskeri, og der blev anlagt kornmøller langs Mølleå.

Landsbyerne Lyngby, Virum og Lundtofte udviklede sig samtidig til at blive de største landsbyer i området. Et særegent træk var, at der fra omkring år 1800 lå huse uden jord, som antagelig var pensionist- eller håndværkerhuse; langs Strandvejen lå villaer.

Mølledriften langs Mølleå udviklede sig i 1800-tallet til at blive fabrikssamfund i Raadvad og Brede med fremstilling af bl.a. krudt, våben, papir og klæde.

I 1863 blev Nordbanen og Lyngby Station indviet, og siden kom en række jernbaner til kommunen. Flere industrivirksomheder blev etableret, og befolkningstallet steg, hvilket førte til byudvikling, især i Kongens Lyngby. I slutningen af 1800-tallet anlagdes flere militæranlæg som en del af Københavns Befæstning. Op gennem 1900-tallet skete der en betydelig udbygning af kommunen, og infrastrukturen blev forbedret: I 1936 blev S-togsdrift indført i kommunen, og 20 år senere blev Hørsholmvejen ført gennem området.

Under Besættelsen blev der fra bl.a. Taarbæk Havn arrangeret transport af jøder til Sverige.

I perioden 1970‑90 skete der et fald i befolkningstallet, hvorefter det steg igen, om end langsomt. Flere industrivirksomheder lukkede; et modstykke hertil var nye arbejdspladser som Lyngby Storcenter og Danmarks Tekniske Højskole (det senere DTU).

Læs videre om

Byer

Lyngby Hovedgade løber gennem det centrale Kongens Lyngby og er byens hovedgade med et bredt udvalg af handels- og servicebutikker, der betjener beboere fra hele kommunen og oplandet. Oprindelig var gaden en del af Kongevejen til Nordsjælland. Mod syd løber gaden over i Lyngbyvej, der mod København passerer Gentofte og Hellerup.

.

Befolkning og areal i Lyngby-Taarbæk Kommunes byer (2018).

.

Visualisering af den kommende Hovedstadens Letbane, her vist ved stoppet Lyngby Centrum, der er et af de kommende syv stop i kommunen.

.

Virum Torv var en del af en større byplan for Virum, der blev udarbejdet i 1930’erne.

.

Den travle Lyngby Hovedgade bidrager til at gøre Kongens Lyngby til et handelscentrum for et større område.

.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i alt 55.472 indbyggere. Danmarks Statistik opgør ikke indbyggertallet for kommunens enkelte bydele men opgør samlet bybefolkningen i Lyngby-Taarbæk til 55.054. I Trap Danmark beskrives kommunens fire bydele nemlig Kongens Lyngby (inkl. Lyngby Vest og Ulrikkenborg), Virum, Lundtofte (inkl. Hjortekær) og Taarbæk. De tre førstnævnte bydele ligger i kommunens vestlige del og er delvis sammenvokset, mens Taarbæk ligger i øst ud til Øresundskysten adskilt fra de andre bydele af Jægersborg Dyrehave.

Kommunen har næsten alle danske landskabsformer repræsenteret: skove, sletter, moser, bakker, tunneldale, åer, søer, strande og sund. Naturområderne er som grønne kiler medvirkende til, at borgerne har nem adgang til grønne områder, uanset om de bor i parcelhuse eller etagebyggerier. Fra Jægersborg Dyrehave med Eremitageslottet er der udsyn til Øresund og en modsvarende markant synlighed fra Strandvejen.

Landsbyerne Lyngby, Virum og Lundtofte kan spores tilbage til middelalderen, mens fiskerlejet Taarbæk og herregårdslandskabet Frederiksdal er opstået i 1600-tallet. Ved Mølleå opstod små industrisamfund fra 1600-tallet ved nogle af de mange vandmøller: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Raadvad og Strandmøllen.

Kongens Lyngby var allerede i 1800-tallet et regionalt handelscentrum, og selvom der også lå en del industrivirksomheder i byen, lå de spredt og dominerede ikke bybilledet. For såvel arbejdere, borgere og bønder som for de kongelige på vej til Sorgenfri Slot var Lyngby Hovedgade nåleøjet gennem byen, indtil jernbanen og siden omfartsveje aflastede trafikken. Da S-banenettet ved udvidelsen til Holte i 1936 fik stationer i Lyngby, Sorgenfri og Virum, øgedes tilflytningen, og Lyngby-Taarbæk fik karakter af at være forstadskommune til hovedstaden med den øgede pendlingsmulighed. Denne udvikling blev cementeret med Fingerplanen i 1947 og Byreguleringsloven i 1949, som blev taget i anvendelse for at koncentrere Københavnsegnens byudvikling omkring stationer og sikre de landskabskiler, der kunne etableres mellem de radiale baner, der som fingre på en hånd havde deres udspring i København.

Virum og Sorgenfri var præget af moderne byplanlægning med flere, samlede bebyggelser og butikscentre ved stationerne. Lyngby Vest og Ulrikkenborg lå nærmere det centrale Kongens Lyngby og fik derfor færre byfunktioner tildelt ved planlægningen.

I 1950’erne blev en ny bydel, Fortunen, opført som en parkbebyggelse med lave etageboliger og rækkehuse øst for Lyngby på arealer, som Københavns Kommune tidligere havde opkøbt. Den var planlagt med center og højhuse på ti etager, rækkehuse og enfamilieshuse. Planen blev reduceret, da en del af arealet kom til at indgå i det 100 ha store areal, hvortil udflytningen af Danmarks Tekniske Højskole, nu Danmark Tekniske Universitet, fra Øster Voldgade i København blev påbegyndt i 1960. Der var på det tidspunkt ikke flere ledige arealer til andet nybyggeri i kommunen, hvilket medvirkede til, at befolkningstallet i 1965 toppede på 65.015. Nye byggerier er sket ved byfortætning.

Kommunen er nu velforsynet med nord-syd-gående trafiklinjer. Mod øst løber Strandvejen og Kystbanen, længere mod vest Helsingørmotorvejen, Nærumbanen og Lyngby Hovedgade, der er en del af den gamle Kongevej, og vest herfor S-togslinjen mod Hillerød og Lyngby Omfartsvej, der mod sydvest krydser Hillerødmotorvejen. En ny letbane er planlagt langs Ring 3 fra Ishøj til Lundtofte i et samarbejde mellem ti kommuner på strækningen.

Læs videre om

Kultur

Tidstypisk skovgård fra Halland fra 1600‑1700-tallet på Frilandsmuseet.

.

Det Blå Hus.

.

Mudderet sprøjter til alle sider, da Magasindammen krydses under Hubertusjagten i 2017.

.

Frilandsmuseet i Sorgenfri åbnede i 1901 og er sammen med industrimuseet i Brede en enestående kulturhistorisk, industrihistorisk og landskabelig seværdighed i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sophienholm er et andet stort trækplaster, og ud over at være et eksempel på klassicistisk bygningskunst er Sophienholm også udstillingssted for kunst. I den tilhørende park finder man skulpturer af Eli Benveniste, Kirsten Lockenwitz og Pontus Kjerrman.

Ikoniske værker som den riflede Lyngbyvasen begyndte at blive produceret på Lyngby Porcelæn i 1930’erne. I Det Blå Hus boede og arbejdede Bjørn Wiinblad, der især gjorde sig bemærket ved sine keramiske arbejder. Inden for litteraturen har Thorstein Thomsen hentet inspiration i barndommen til Lyngbytrilogien, ligesom Henrik og Helle Stangerup brugte deres opvækst i Sorgenfri og Virum i deres romaner.

Sommeren er højtid for udflugter til og i kommunen. Dyrehavsbakken er åben, og Cirkusrevyen byder på den satiriske vridemaskine for året, der gik, mens dramatikken er i højsædet med friluftsspillet i Ulvedalene.

Af kommunens mange foreninger er især Lyngby Boldklub kendt, og deres professionelle afdeling har været danmarksmestre to gange. Også de uniformerede korps er rigt repræsenteret, og spejderne står for flere af kommunens traditioner, som fx Mølleåsejladsen, der har været afholdt siden 1962. Andre velkendte traditioner er Hubertusjagten og Eremitageløbet, der begge er store tilløbsstykker. Sidstnævnte lægger vejen forbi et af kommunens to slotte: Eremitageslottet. Kommunens andet slot, Sorgenfri Slot, er ligesom Eremitageslottet fra 1700-tallet og med Lauritz de Thurah som arkitekt. Herregården Frederiksdal ligger ved Mølleå tæt ved borgbanken Hjortholm. Omkring Lyngby Kirke ligger Bondebyen med velbevarede huse og gårde.

I kommunen findes syv kirker, hvoraf Lyngby Kirke stammer fra middelalderen. Hertil kommer en katolsk menighed. Lyngby Præstegård er fredet og ligger naturskønt ved Lyngby Kirke i Bondebyen. Præst B.F. Rønne, der stiftede Det Danske Missionsselskab, havde i en årrække embedsbolig i præstegården.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Luftfoto af DTU Lyngby Campus med Helsingørmotorvejen og Jægersborg Dyrehave i baggrunden.

.

Morgentrafik over Geels Bakke.

.

Som nabokommunerne mod nord og syd – Rudersdal og Gentofte – er Lyngby-Taarbæk blandt de mest velhavende af Københavns forstadskommuner.

Befolkningstallet har siden begyndelsen af 1990’erne været støt stigende.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) spiller en central rolle i kommunen. Ud over at være en stor arbejdsplads og uddannelsesinstitution er det en afgørende del af et erhvervsmiljø, der tiltrækkes af den omfattende forskning.

Politisk har kommunen siden 1950 været præget af Det Konservative Folkeparti, der med én undtagelse har beklædt borgmesterposten, ofte med støtte fra Socialdemokratiet. Denne konstellation er ofte blevet omtalt som Lyngbymodellen og har senest vist sin bærekraft efter valgene i hhv. 2013 og 2017, hvor Sofia Osmani (K) med støtte fra Socialdemokratiet har fået borgmesterposten.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner