Læsøs isolerede beliggenhed og øens geologi har skabt betingelserne for en særegen natur og kulturhistorie. Under sidste istid blev Kattegat dækket af en flere hundrede meter tyk is. Vægten af isen trykkede jordskorpen ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. En effekt af landhævningen var dannelsen af Læsø, som for ca. 4.900 år siden steg op af havet.
Selv om naturgrundlaget på og især omkring Læsø er rigt, har den sandede jordbund aldrig været særlig velegnet til landbrug. Befolkningen har derfor været tvunget til at finde alternative næringsveje for at opretholde livsgrundlaget.
I løbet af middelalderen blev sydesalt læsøboernes vigtigste indtægtskilde. Saltudvindingen medførte dog, at man i stor stil fældede skovene for at skaffe brænde til at fyre op under saltkedlerne. Skovene forsvandt, hvilket førte til sandflugten, som hærgede Læsø fra især 1500- til 1700-tallet. Manglen på byggematerialer og brændsel betød desuden, at man begyndte at bruge ålegræs som tækkemateriale. Derved opstod de karakteristiske tangtage.
Med skovenes forsvinden og en forværring af klimaet ophørte saltproduktionen, der først blev genoptaget i 1991. Sandflugten begrænsede landbruget til små »haver«, som var beskyttet af tørvegærder. Landbruget var kun til selvforsyning og blev hovedsagelig drevet af kvinderne. Mændene tilbragte en stor del af året på havet, hvor de ernærede sig ved skudehandel eller som sømænd. Når mændene var hjemme, drev de kystnært fiskeri. Det var dog kun en bibeskæftigelse, og først fra begyndelsen af 1900-tallet blev helårsfiskeri på dybvandsgrund en hovedindtægtskilde.
Med sine blot 1.817 fastboende indbyggere er Læsø befolkningsmæssigt Danmarks mindste kommune. Om sommeren mangedobles befolkningstallet af turister, som fra 1960’erne i stadig større antal besøger øen. Ud over turismen er fiskeriet stadig et af Læsøs vigtigste erhverv.
Læsøs natur og beliggenhed har siden første halvdel af 1800-tallet også inspireret en række kunstnere; blandt dem malerne Asger Jorn og Per Kirkeby, der begge købte gårde på øen og brugte dem som atelierer.