Faktaboks

Areal
676,8 km²
Højeste punkt
121,4 m.o.h.
Kystlinje
102 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Næstved
Antal sogne
40
Befolkningsudvikling
55.098 personer (1950), 72.405 personer (1980), 83.181 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
123 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,6 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
293.669 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

naestved.dk

Kort over Næstved Kommune.

.

Næstved Kommune logo.

.

Et vue over Næstved by og havn i februar: Forrest i billedet ses parcelhuskvarteret, og bagved, i den grønne bygning, holder Zealand – Sjællands Erhvervsakademi til. Herefter løber kanalen, og på den anden side af den ligger havneområdet flankeret af de store røde bygninger, der tidligere husede Maglemølle Papirfabrik. Bagerst anes kysten med skov og strand.

.
Martens Røgeri ligger lige ved klapbroen i Karrebæksminde og har åbent til frokost i sommersæsonen. Karrebæksmindebroen er 90 m lang og forbinder Karrebæksminde med Enø. Broen blev indviet i 1936. Når større skibe skal passere til eller fra Næstved, skal broen åbnes, hvilket meldes til og koordineres med brovagten.
.

I december 2004 underskrev borgmestrene i de daværende Fuglebjerg, Suså, Holmegaard, Fladså og Næstved Kommuner en samarbejdserklæring med henblik på fusion. Det blev med Strukturreformen i 2007 til en ny stor Næstved Kommune, som i 2021 har en befolkning på 83.181 indbyggere. Knap 44.000 af disse bor i Næstved by og ca. 5.000 i forstaden Fensmark, mens Fuglebjerg, Glumsø og Mogenstrup hver har godt 2.000 indbyggere. Yderligere fem byer har over 1.000 indbyggere: Karrebæksminde, Tappernøje, Herlufmagle, Holme-Olstrup og Gelsted. Resten af befolkningen bor i mindre byer eller i landdistrikterne.

Kommunen ligger i et morænelandskab med en meget varieret natur. Mod sydøst har den kystlinje til Præstø Fjord, og mod sydvest i retning af Smålandsfarvandet findes en dobbeltkyst med en indre lækyst omkring Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord med Gavnø og Lindholm og en yderkyst, hvor klinter på Enø og Dybsø veksler med strandvoldssletter som Enø Overdrev. Kommunens landskab gennemskæres af tunneldale fra istiden, herunder Susådalen. Den ca. 83 km lange Suså, der er Sjællands største vandløb, løber langs kommunegrænsen mellem Næstved og nabokommunerne Faxe, Ringsted og Sorø, inden den passerer de to langsøer Tystrup-Bavelse Søerne i kommunens nordlige ende. Derfra løber den sydpå gennem kommunen, passerer Rådmandshaven, som er en af landets ældste lystskove, ind gennem Næstved og helt til Karrebæk Fjord. I kommunens sydøstlige del ligger Mogenstrup Ås, der er Danmarks største af slagsen. Der er større skovområder i kommunens nordlige og østlige del. Holmegaards Mose, der ligger i lavningen nord for Fensmark, er Sjællands største højmose.

Netop i Holmegaards Mose er de første spor af menneskelig aktivitet i kommuneområdet fundet i form af en pilespids fra omkring 12.000 f. Kr. Også fra stenalderen er der gjort fund i mosen i form af en bue i elmetræ, ligesom der er fundet bopladser fra perioden her og ved kommunens kyster. I kommunen er gjort flotte fund fra bronzealderen og jernalderen – herunder en romersk bronzestatuette. Fra vikingetiden er der spor efter omfattende håndværk og international handel ved Dybsø Fjord. I middelalderen opstod en lang række landsbyer, og Næstved blev allerede i 1100-tallet købstad. Færdslen ad Suså gjorde byen central som handelsby. Den fik flere klostre, herunder benediktinerklosteret, der i ca. 1200 flyttede uden for byen, blev til Skovkloster, og senere omdannedes til skolen Herlufsholm. De to sognekirker Sankt Peders Kirke og Sankt Mortens Kirke i Næstved går begge tilbage til tidlig middelalder. Danmarks eneste tilbageværende middelalderlige rådhus og helligåndshus findes også i Næstved.

Kommunen oplevede vækst i 1500-tallet, og efter nedgang i 1600-tallet kom der igen fremgang i 1700-tallet. Sejlruten til Karrebæksminde blev ofte tilsandet, hvorfor anlæggelsen af Den Danneskioldske Kanal blev påbegyndt i 1810. I 1839 kom den holstenske pottemager Joachim Christian Herman Kähler til Næstved og åbnede et værksted, der blev starten på Kählers keramikfabrik, som blev drevet af Kählerfamilien gennem fire generationer. I 1870 kom den første jernbane til kommunen i form af linjen mellem Roskilde og Masnedsund, flere industrier blomstrede op, herunder Maglemølle Papirfabrik. I 1935 etableredes en ny kanal og havn. Næstved voksede kraftigt med etagebyggeri og parcelhusområder. I 1966 blev en 14 etager høj bygning indviet af Næstved Sygehus, der stadig er en af byens store arbejdspladser.

I Fensmark er det tørv fra Holmegaards Mose og opførelsen af Holmegaard Glasværk i 1825, der har præget byens udvikling. Norske, bøhmiske og danske glasarbejdere arbejdede på værket, der først producerede brugsglas og senere glaskunst. Mens emballageglas stadig laves på en fabrik i byen, er produktionen af designglas i dag placeret i udlandet. I 2020 kom der igen liv i de gamle værkbygninger, da Museum Sydøstdanmark åbnede museet og oplevelsescenteret Holmegaard Værk med bl.a. Holmegaard Glasværks prøvesamling og en stor samling fra Kählers keramikfabrik. Vestligt i kommunen ligger byen Fuglebjerg med et stort opland, da den ligger centralt med næsten lige stor afstand til fem større byer. Landevejene herfra samledes ved Torvet i Fuglebjerg, og industri og en større servicesektor opstod sent i 1800-tallet. I byen Glumsø i kommunens nordlige ende oplevedes en større vækst i anden halvdel af 1800-tallet, hvor handlende og håndværkere søgte mod byen. Byens bevarede stationsbygning er karakteristisk for Bedre Byggeskik-bevægelsen. Byen Mogenstrup, der ligger tæt ved Mogenstrup Ås, var center i den tidligere Fladså Kommune.

Næstved Kommune har mange landsbykirker med inventar i bruskbarok. Ti kirker stammer fra gotisk tid. I Vejlø Kirke er prædikestolen båret af ellekvinden Slattenpatten skabt af Abel Schrøder d.y. i 1660’erne. Til Axeltorv i Næstved har Bjørn Nørgaard skabt skulpturen Slattenpatten og hendes døtre fra Rønnebæksholm. Kunst i det offentlige rum involverer med Kunstprojektet Næstved Kunstby også graffitikunst. En af de mange herregårde er Gavnø, der byder på 1700-tals rokoko og tulipanfestival, mens herregården Rønnesbæksholm nu er kunsthal med tre-fire årlige udstillinger og kulturelle aktiviteter. Musik spilles af bl.a. Copenhagen Phil og Næstved Symfonietta, og også teaterlivet er levende med bl.a. Næstved Teater og Dansk Rakkerpak & Faster Cool. Som friluftsaktivitet kan man prøve Den grønne ring gennem de nyligt anlagte skove eller sejle i kano og fiske i Suså. Sommerlivet kan nydes ved Græshoppebroen mellem Karrebæksminde og Enø, mens historisk interesserede læseheste kan forsøge sig med Palle Rosenkrantz’ Tre Aar paa Herlufsholm fra 1927.

Kommunevåben

Næstved Kommune våben.

.

Våbenets hovedfigur, Sankt Peters to krydsede nøgler, kendes fra et segl fra 1280, som anvendtes af abbederne ved Sankt Peders Kloster. I et segl fra 1421 ses nøgler, krone og bølger. Fra 1500-tallet (dokumenteret fra 1519) og frem til år 1900 var nøgler og bølger udeladt, og i stedet anvendtes en krone eller tre kroner. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. maj 2007. Blasonering (beskrivelse): I blåt to krydslagte guld nøgler under en guld krone og over en sølv strøm.

Natur og landskab

Den sydvendte klint ud for Kristiansholm Plantage er under erosion, og der er derfor mange steder anlagt stenhøfder for at beskytte kysten. På dette sted følges kysten af en aflang randmorænebakke, der blev skabt foran en gletsjer i sidste istid. Randmorænebakken danner også den op til 25 m høje Klinteby Klint, der ses i horisonten.

.

Næstved Kommune har med sin beliggenhed på Sydsjælland et mildt klima. Dette sammen med, at kommunen ligger i et bølgende morænelandskab med mange vandløb og kyster, gør, at den har en særdeles varieret natur. I nord og øst ligger flere store skovområder. De fleste er privatejede, men der er adgang efter Naturbeskyttelseslovens regler. Skovene er varierede, og store dele er med løvtræer og med en artsrig skovbundsflora og fugleliv.

En stor del af kommunen ligger inden for få kilometer fra Suså, der på lange strækninger danner kommunegrænser i øst og nord, før den ved Tystrup-Bavelse Søerne endelig går mod syd. I kommunen findes også Holmegaards Mose, som er Sjællands største område med højmose. Mosen er præget af mange års tørvegravning og dræning, men store projekter forsøger nu at genskabe mest muligt af den.

Da kommunen strækker sig tværs over Sydsjælland, får den både kystlinje i øst og i sydvest. Det gælder særligt i sydvest, hvor kysten er en del af den sydsjællandske dobbeltkyst, og hvor øer og landtanger afskærer beskyttede lagunefjorde. Det giver særdeles gode forhold for fugleliv både i yngletiden og i træktiden.

Der er gode muligheder for friluftsliv i kommunen, og skovene giver rige muligheder for vandreture. Lige omkring Næstved er der anlagt offentlige skove netop med henblik på friluftsliv. På søerne og Suså og ud for kysterne er der muligheder for badning og sejlads med fx kano. Ligeledes giver åerne og kysterne gode muligheder for fiskeri.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Næstved Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Næstved Kommune.

.

Syd for Tystrup Sø, højt i landskabet, ligger Sjællands længste dysse, Kellerøddyssen.

.

Det tidligste spor efter mennesker i den nuværende Næstved Kommune er en pilespids fra omkring 12.000 f. Kr. fundet i Holmegaards Mose. Fra samme område senere i ældre stenalder stammer en bue i elmetræ, som er den ældste af sin slags i verden. Der er fundet mange stenalderbopladser i kommuneområdet, ikke mindst ved kysterne og i Holmegaards Mose, hvor der er lokaliseret usædvanlig mange bopladser for et indlandsområde. Yngre stenalders befolkning anlagde mange storstensgrave, hvoraf en del stadig er bevaret. I affaldsgruber og gravhøje fra bronzealderen er der fundet flere genstande, hvoraf nogle er usædvanlig flotte. Fra jernalderen er gjort fund, som tyder på omfattende bosættelser, samt en sølvskat og en romersk bronzestatuette. Ved Dybsø Fjord er der fundet rester efter en produktions- og anløbsplads fra vikingetiden med spor efter omfattende håndværk og international handel.

Ved middelalderens begyndelse var store dele af området endnu skovdækket, men i de følgende århundreder opstod en lang række landsbyer, især som følge af befolkningsvækst. Erhvervsmæssigt var området især præget af landbrug, mens de kystnære områder havde en del fiskeri. Det kuperede terræn i dele af kommuneområdet førte dog til, at meget af arealet lå uopdyrket hen i perioden. Suså var en vigtig færdselsåre, og Næstved blev et knudepunkt for de sydsjællandske landeveje, og den udviklede sig til en betydelig handelsby. Næstved blev købstad allerede i 1100-tallet og fik i løbet af middelalderen flere klostre. Et af dem var et benediktinerkloster, der omkring år 1200 flyttede fra byen til Suså og herefter kaldtes Skovkloster. Ud af dette kloster voksede den senere skole Herlufsholm.

I tiden efter middelalderen bestod bebyggelsen på landet især af små og mellemstore landsbyer. Området havde mange herregårde. Ved udskiftningen ca. 1780‑1810 valgte næsten alle landsbyerne en kombination af stjerne- og blokudskiftning. Næstved oplevede vækst i 1500-tallet, fulgt af krise i 1600-tallet; først noget ind i 1700-tallet kom der igen fremgang. Byen fik stigende problemer med tilsanding af sejlruten til ladepladsen ved Karrebæksminde, hvilket gav anledning til anlæggelse af Den Danneskioldske Kanal. Opførelsen af Holmegaard Glasværk i 1825 førte snart til, at en fabriksby opstod ved værket.

Den første jernbane i kommunen var linjen mellem Roskilde og Masnedsund fra 1870; andre linjer anlagdes derefter. Større nye industrier begyndte at opstå i Næstved i anden halvdel af 1800-tallet, bl.a. Maglemølle Papirfabrik, mens de øvrige områder fortsat var præget af landbrug.

I 1935 åbnede en ny kanal og havn i Næstved, der fik stor betydning for udviklingen for såvel opland som byens industri. Især i anden halvdel af 1900-tallet voksede Næstved kraftigt, og der kom både omfattende etagebyggeri og parcelhusområder. En del af den ældre industri forsvandt, mens ny kom til. I 1990 blev den østlige del af kommunen gennemskåret af Sydmotorvejens sidste etape.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Næstved Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).

.

Næstved Kommune er lidt tyndere befolket end Danmark som helhed. Bystrukturen domineres helt af hovedbyen Næstved, som har 53 % af befolkningen. Hertil kommer, at den næststørste by, Fensmark, med 6 % reelt er en forstad til Næstved, som den knyttes endnu tættere til, i takt med at det kun 1 km brede bælte af åbent land mellem de to byer bliver urbaniseret.

Kommunen har yderligere otte byer med mere end 1.000 indbyggere. Fire af dem har eller har haft jernbane; det gælder Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup og Tappernøje, mens Fuglebjerg voksede i kraft af sit opland, Mogenstrup som råstofby og kommunecenter, Gelsted som udpendlerby og den gamle havne- og fiskeriby Karrebæksminde som servicecenter for landliggere. I tiåret 2010‑20 var der befolkningsvækst i hele kommunen og samtidig en omfordeling fra de små bebyggelser til de større byer, især til Næstved. Fremtidig byvækst skal foregå i Næstved, Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Tappernøje, og der er konstateret behov for andre boligformer end det traditionelle parcelhus. Næstved tiltrækker arbejdskraft, men har oplevet et nettotab af arbejdspladser siden 2010 og har selv en betydelig udpendling mod hovedstadsområdet.

Byrådet er opmærksomt på, at udvikling af storcenterområdet i Næstved Nord truer bymidtens detailhandel og dermed bykvaliteten. De investeringer, der har gjort det trafikalt tilgængelige Næstved Nord til Sydsjællands handelscenter, vejer dog tungt. Og der er store lokale forventninger til en opgradering af den såkaldte Gedesti, rute 54 mellem Næstved og Sydmotorvejen. Et andet byplanspørgsmål drejer sig om den mulige flytning af Næstveds endnu aktive erhvervshavn til Ydernæs for enden af den knap 4 km lange Næstved Kanal fra 1938. Herved vil den allerede igangværende omdannelse af det nuværende havneområde blive fremmet, og det bliver en forlængelse af bymidten med boliger, lette erhverv og rekreative kvaliteter.

Læs videre om

Kultur

Gavlmaleriet ved Rådmandshaven er skabt af den tyske streetart-kunstner Mr. Woodland med titlen Fowler (Fuglejægeren) i 2016 i forbindelse med projektet Næstved Kunstby. Siden 2010 har byen satset på gadekunst som en ny kunstart i byens rum. Gadekunst er ofte udført af anonyme kunstnere og illegalt, men i Næstved er kunstnerne inviteret til at udsmykke byen.

.

Streetart ved Næstved Station i juni 2021 i forbindelse med den første Næstved Kunstby Festival. På festivalen blev udstillet og skabt graffitiværker, og her ses, fra venstre til højre, værker af r_u_i_n_, Harry Bones samt Wane One.

.

Næstved Kommune er rig på kulturhistorie. Ikoniske glasværker og keramik er produceret i kommunen, siden Danmarks første glasværk, Holmegaard Glasværk, blev oprettet i 1825, og den keramiske virksomhed Kählers keramikfabrik i 1839. I Fensmark har man siden 2020 kunnet udforske de to samlinger Kählerkeramik og Nordens største glassamling Holmegaard Glasværk på Holmegaard Værk, der i dag er museum og oplevelsescenter. Før da lagde Boderne i Næstved hus til samlingerne. Boderne hører under Museum Næstved, der har det kulturhistoriske og arkæologiske ansvar i kommunen. Den gamle herregård Rønnebæksholm er i dag Næstved Kommunes kunsthal, men var i 1840’erne og 1850’erne et centrum for grundtvigianismen.

Fra middelalderen findes 16 voldsteder, hvoraf de fleste er synlige i dag. Der er hele 26 herregårde, der spænder over anlæg fra mange århundreder.

I kommunen findes en lang række romanske landsbykirker med gotiske ombygninger og et rigt inventar i bruskbarok, der er skåret af lokale billedskærere. Desuden er der ti kirker fra gotisk tid, bl.a. Vejlø Kirke, der rummer et af kommunens ældste gotiske kalkmalerier, en tronende Kristus fra ca. 1275‑1325. Kirkens prædikestol er berømt for sin bærefigur af ellekvinden Slattenpatten, skabt af den lokale billedhugger Abel Schrøder d.y. i 1660’erne. Schrøderfamilien prægede i det hele taget områdets kirker fra begyndelsen af 1600-tallet, og deres håndværk findes spredt over hele kommunen, bl.a. i Herlufsholm Kirke, hvor prædikestolen blev lavet af Ejler Schrøder i 1625.

Det storslåede Herlufsholm er skildret i flere forfatterskaber, bl.a. af Adam Oehlenschläger, Palle Rosenkrantz og senest af Jussi Adler-Olsen i Fasandræberne (2008). Fensmark Præstegård var digteren Christian Winthers første barndomshjem, og landskabet omkring Næstved er beskrevet i Hjortens Flugt fra 1855.

Kendte kunstnere som L.A. Ring, Godfred Christensen og G.F. Clement færdedes i området og besøgte i 1800-tallet den lokale kunstner Rudolf Bertelsen, der underviste på Herlufsholm Kostskole. I dag pryder en lang række kunstværker det offentlige rum, bl.a. Munke fra 1997 af Jens Andersen på Munkebakken i Næstved og Slattenpatten og hendes døtre fra Rønnebæksholm fra 2010 af Bjørn Nørgaard på Axeltorv i Næstved. Kunstprojektet Næstved Kunstby består af ca. 22 graffitiværker af kunstnere som CMP ONE, HuskMitNavn og ECB.

Ved Nørre Tvede ligger Sjællands eneste motorbane, Nisseringen, hvor motorklubben Næstved Motorklub MC holder til. Sydsjællands største kulturcenter, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, findes også i Næstved. Kommunens teatertraditioner, der rækker tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, bliver i dag opretholdt af bl.a. Næstved Teater, Dansk Rakkerpak & Faster Cool samt Næstved Revyen. Musiklivet varetages bl.a. af en lang række orkestre, fx Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester, Næstved Symfonietta, Midtsjællands Kammerorkester, Næstved Byorkester og de to brassbands Chapean Brass Band og Gefion.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Axeltorv i Næstved, her set i retning af Hjultorv, ligger i centrum af den gamle købstadskerne og byder på såvel detailhandel som restauranter og caféer.

.

Med over halvdelen af kommunens indbyggere er hovedbyen Næstved det ubestridte centrum. Det blev afgørende for den proces, der fra d. 1. januar 2007 medførte, at den tidligere Næstved Kommune fusionerede med fire tilgrænsende landkommuner. Da beslutningerne blev taget i 2004, var det udslagsgivende, at Næstved var det naturlige centrum, og at alle de fire landkommuner – med hver under 9.000 indbyggere – var for små til at kunne fortsætte som selvstændige.

Den nye storkommune fik en hård begyndelse, hvor tab af arbejdspladser medvirkede til en presset økonomi og førte til skattestigninger. Fra 2010’erne har Næstved Kommune udviklet sig som handels- og bosætningskommune, hvor Næstved er handelscenteret, og byens nye boligområder er centrale for den forventede fortsatte vækst i befolkningstallet.

Der er en stor og voksende udpendling og dermed en tættere tilknytning til det storkøbenhavnske arbejdsmarked. Også bygge- og anlægssektoren er præget af, at størstedelen af kunderne findes i Storkøbenhavn.

Politisk har den nye Næstved Kommune siden sin dannelse fortsat Næstveds historiske tradition for at have en borgmester fra Socialdemokratiet. Region Sjælland inddeler sine 17 kommuner i tre grupper, og sammen med seks andre midt- og østsjællandske kommuner hører Næstved til midtergruppen sammen med blandt andre Ringsted og Sorø Kommuner.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner