I december 2004 underskrev borgmestrene i de daværende Fuglebjerg, Suså, Holmegaard, Fladså og Næstved Kommuner en samarbejdserklæring med henblik på fusion. Det blev med Strukturreformen i 2007 til en ny stor Næstved Kommune, som i 2021 har en befolkning på 83.181 indbyggere. Knap 44.000 af disse bor i Næstved by og ca. 5.000 i forstaden Fensmark, mens Fuglebjerg, Glumsø og Mogenstrup hver har godt 2.000 indbyggere. Yderligere fem byer har over 1.000 indbyggere: Karrebæksminde, Tappernøje, Herlufmagle, Holme-Olstrup og Gelsted. Resten af befolkningen bor i mindre byer eller i landdistrikterne.
Kommunen ligger i et morænelandskab med en meget varieret natur. Mod sydøst har den kystlinje til Præstø Fjord, og mod sydvest i retning af Smålandsfarvandet findes en dobbeltkyst med en indre lækyst omkring Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord med Gavnø og Lindholm og en yderkyst, hvor klinter på Enø og Dybsø veksler med strandvoldssletter som Enø Overdrev. Kommunens landskab gennemskæres af tunneldale fra istiden, herunder Susådalen. Den ca. 83 km lange Suså, der er Sjællands største vandløb, løber langs kommunegrænsen mellem Næstved og nabokommunerne Faxe, Ringsted og Sorø, inden den passerer de to langsøer Tystrup-Bavelse Søerne i kommunens nordlige ende. Derfra løber den sydpå gennem kommunen, passerer Rådmandshaven, som er en af landets ældste lystskove, ind gennem Næstved og helt til Karrebæk Fjord. I kommunens sydøstlige del ligger Mogenstrup Ås, der er Danmarks største af slagsen. Der er større skovområder i kommunens nordlige og østlige del. Holmegaards Mose, der ligger i lavningen nord for Fensmark, er Sjællands største højmose.
Netop i Holmegaards Mose er de første spor af menneskelig aktivitet i kommuneområdet fundet i form af en pilespids fra omkring 12.000 f. Kr. Også fra stenalderen er der gjort fund i mosen i form af en bue i elmetræ, ligesom der er fundet bopladser fra perioden her og ved kommunens kyster. I kommunen er gjort flotte fund fra bronzealderen og jernalderen – herunder en romersk bronzestatuette. Fra vikingetiden er der spor efter omfattende håndværk og international handel ved Dybsø Fjord. I middelalderen opstod en lang række landsbyer, og Næstved blev allerede i 1100-tallet købstad. Færdslen ad Suså gjorde byen central som handelsby. Den fik flere klostre, herunder benediktinerklosteret, der i ca. 1200 flyttede uden for byen, blev til Skovkloster, og senere omdannedes til skolen Herlufsholm. De to sognekirker Sankt Peders Kirke og Sankt Mortens Kirke i Næstved går begge tilbage til tidlig middelalder. Danmarks eneste tilbageværende middelalderlige rådhus og helligåndshus findes også i Næstved.
Kommunen oplevede vækst i 1500-tallet, og efter nedgang i 1600-tallet kom der igen fremgang i 1700-tallet. Sejlruten til Karrebæksminde blev ofte tilsandet, hvorfor anlæggelsen af Den Danneskioldske Kanal blev påbegyndt i 1810. I 1839 kom den holstenske pottemager Joachim Christian Herman Kähler til Næstved og åbnede et værksted, der blev starten på Kählers keramikfabrik, som blev drevet af Kählerfamilien gennem fire generationer. I 1870 kom den første jernbane til kommunen i form af linjen mellem Roskilde og Masnedsund, flere industrier blomstrede op, herunder Maglemølle Papirfabrik. I 1935 etableredes en ny kanal og havn. Næstved voksede kraftigt med etagebyggeri og parcelhusområder. I 1966 blev en 14 etager høj bygning indviet af Næstved Sygehus, der stadig er en af byens store arbejdspladser.
I Fensmark er det tørv fra Holmegaards Mose og opførelsen af Holmegaard Glasværk i 1825, der har præget byens udvikling. Norske, bøhmiske og danske glasarbejdere arbejdede på værket, der først producerede brugsglas og senere glaskunst. Mens emballageglas stadig laves på en fabrik i byen, er produktionen af designglas i dag placeret i udlandet. I 2020 kom der igen liv i de gamle værkbygninger, da Museum Sydøstdanmark åbnede museet og oplevelsescenteret Holmegaard Værk med bl.a. Holmegaard Glasværks prøvesamling og en stor samling fra Kählers keramikfabrik. Vestligt i kommunen ligger byen Fuglebjerg med et stort opland, da den ligger centralt med næsten lige stor afstand til fem større byer. Landevejene herfra samledes ved Torvet i Fuglebjerg, og industri og en større servicesektor opstod sent i 1800-tallet. I byen Glumsø i kommunens nordlige ende oplevedes en større vækst i anden halvdel af 1800-tallet, hvor handlende og håndværkere søgte mod byen. Byens bevarede stationsbygning er karakteristisk for Bedre Byggeskik-bevægelsen. Byen Mogenstrup, der ligger tæt ved Mogenstrup Ås, var center i den tidligere Fladså Kommune.
Næstved Kommune har mange landsbykirker med inventar i bruskbarok. Ti kirker stammer fra gotisk tid. I Vejlø Kirke er prædikestolen båret af ellekvinden Slattenpatten skabt af Abel Schrøder d.y. i 1660’erne. Til Axeltorv i Næstved har Bjørn Nørgaard skabt skulpturen Slattenpatten og hendes døtre fra Rønnebæksholm. Kunst i det offentlige rum involverer med Kunstprojektet Næstved Kunstby også graffitikunst. En af de mange herregårde er Gavnø, der byder på 1700-tals rokoko og tulipanfestival, mens herregården Rønnesbæksholm nu er kunsthal med tre-fire årlige udstillinger og kulturelle aktiviteter. Musik spilles af bl.a. Copenhagen Phil og Næstved Symfonietta, og også teaterlivet er levende med bl.a. Næstved Teater og Dansk Rakkerpak & Faster Cool. Som friluftsaktivitet kan man prøve Den grønne ring gennem de nyligt anlagte skove eller sejle i kano og fiske i Suså. Sommerlivet kan nydes ved Græshoppebroen mellem Karrebæksminde og Enø, mens historisk interesserede læseheste kan forsøge sig med Palle Rosenkrantz’ Tre Aar paa Herlufsholm fra 1927.