Norddjurs Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Norddjurs Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Midtjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Grenaa, Rougsø, Nørre Djurs samt den østlige del af Sønderhald Kommune, nemlig sognene Auning, Fausing, Vester Alling og Øster Alling. Øen Anholt i Kattegat hører også til kommunen, der har administrativt centrum i Grenaa.

Byrådet i Norddjurs Kommune består af 27 medlemmer (2014). Jan Petersen (f. 25.1.1958) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Kommunen omfatter det nordlige Djursland med en kystlinje ud mod Kattegat og Randers Fjord på 114 km. Længst mod øst udgør Fornæs med sit høje fyrtårn Jyllands østligste punkt.

Norddjurs Kommune (Kommunefakta)
40340267.jpg 25901761.601.png
Areal (km2) 721
Indbyggertal:
1985 -
2006 38.430
2014 37.925
Byer over 1000 indb. (2014)
Grenaa  14.601
Auning  2984
Allingåbro  1807
Ørsted  1457
Kommuner før reformen:
Grenaa Kommune
Nørre Djurs Kommune
Rougsø Kommune
Sønderhald Kommune (del af)
Kommunens hjemmeside
Kort over Norddjurs Kommune.

Langs Kattegat syd for Grenaa ligger en bræmme af hævet havbund, litorinaflade, med moræneøer som Havknude og Annebjerg. Selve kysten er opbygget af strandvolde og klitter. Den sydlige og største del af Grenaa ligger på denne flade. Ved kommunens sydligste hjørne ligger Glatved Strand med et 160 ha stort område, hvorfra der siden midten af 1800-t. har været en omfattende udvinding af kalk. Senere iværksattes udvinding af grus, og der anlagdes en udskibningsmole på stranden. De gamle kalk- og grusgrave ud mod kysten er udlagt til kontrollerede lossepladser, mens udvindingen af sten og grus fortsætter mod nordvest. Nord for Grenaa findes et storbakket landskab, hvor kalkundergrunden ligger nær overfladen og har indvirket på terrænformen. Det samme er tilfældet i de lodrette klinter i Sangstrup og Karlby Klinter, mens Gjerrild Klint har stejle skrænter af moræneler med sand- og gruslag.

Nordkysten er en udligningskyst, og bagved ligger tidligere bugter med hævet havbund fra Litorinahavet. Kattegatkysten har gode badestrande samt sommerhusområder ved Udbyhøj, Store Sjørup, Lystrup Strand og Skovgårde. Den ydre del af Randers Fjord og Kattegatkysten ned til Lystrup Strand er en del af et stort naturbeskyttelsesområde.

Den største del af kommunen består af et storbakket moræneland ofte med en tydelig sydvest-nordøstlig orientering, med højder på 30-50 m.o.h. dannet af isen under sidste istid. På lange strækninger afgrænses kommunen mod syd af Kolindsund, der blev dannet som en tunneldal under isen, der kan følges fra Grenaa Havn mod vest til Ryumgård og Pindstrup, hvor smeltevandet under isen har haft forskellige afløb videre mod vest. Efter istiden blev dalen et sund under den postglaciale havstigning, der ved den efterfølgende landhævning blev afspærret fra havet og lukket til en stor indsø på 2400 ha., der havde udløb ved Grenaa. I 1872 begyndte man her et af Danmarks største afvandingsprojekter, der forvandlede den gamle havbund til et fladt landskab med dyrkede marker ved gravning af en 48 km lang ringkanal og en 18 km lang midtkanal. Bunden af Kolindsund ligger 1-2 m under havniveau, og ved Enslev pumpes en del af områdets afstrømning op i ringkanalen.

To sandede randmorænebakker strækker sig fra nordkysten til Kolindsund; den ene løber mellem Bønnerup Strand og Ginnerup og udnyttes til råstofgravning ved Glesborg, den anden fra Fjellerup til Stenvad. Mellem randmorænerne ligger en smeltevandsslette, der afvandes af den skarpt nedskårne Ørum Å. Vest for Ramten ligger et kuperet dødislandskab med mange søer og moser. En stor sø er efter sænkning af grundvandsspejlet delt i Ramten Sø og Dystrup Sø; 190 ha blev fredet i 1971.

Længere mod vest består terrænet af to øst-vest-gående morænerygge (50-60 m.o.h.) adskilt af tunneldalen med Oksenbæk. Sydgrænsen løber langs Alling Å i endnu en tunneldal; dalene forenes vest for Auning og løber ud i en tværgående, bred smeltevandsdal, som i stenalderen udgjorde et sund mellem Grund Fjord og Kolindsund. Dalene fremtræder med flad bund og har siden 1950'erne og 1960'erne været afvandet. Morænelandskabet afgrænses mange steder af skovdækkede, stejle skrænter med dybe erosionsdale. Terrænet er stærkt kuperet ved Gammel Estrup, hvor Helligbjerg med sine 79 m.o.h. rejser sig højt over dalbunden. Nord for Fausing ligger en slette med aflejringer fra en tidligere issø.

Længst mod nordvest består landskabet af to moræneområder, der er adskilt af en 3-4 km bred dal med hævet havbund fra Litorinahavet mellem Grund Fjord og Hevring Hedes strandvolde og lave klitter. Det nordvestlige moræneområde ligger ca. 20-40 m.o.h. og har udgjort en ø i Litorinahavet. Morænen afgrænses af stejle, gamle, ofte skovklædte kystklinter. Det østlige moræneområde har den bedste jord omkring Vivild og Lystrup. Syd for Gjesing ligger randmorænebakker i op til 64 m højde. Den øvrige del af moræneområdet er fladt med flere dødishuller, udfyldt af småsøer og moser, hvor der tidligere har været tørvegravning. 

Kulturlandskab

Kommunens kystområder og de tidligere søer har altid tiltrukket indbyggere. Fra stenalderen kendes talrige fund fra Ertebølle-kulturen med bl.a. køkkenmøddinger ved Mejlgård Strand. Der findes desuden mange storstensgrave, bl.a. langdyssen ved Hindmosen og megalitkomplekset ved Tustrup, hvor en jættestue, to dysser og et kulthus danner en helhed. Ved Kirial blev der i 1967 fundet en sølvskat med over 80.000 hele og fragmenterede mønter, nedlagt ca. 1365 i to jerngryder.

Norddjurs Kommune. Mindesten for de 40 danske soldater, der døde, da de i 1811 forsvarede bastionen på Anholt mod engelsk angreb.

Kyststrækningen ud mod Kattegat var i middelalderen dækket af skov, men i rydninger opstod en række hovedgårde, Stensmark i øst, Katholm og Hessel. Inde i landet blev hovedgården Lykkesholm anlagt i 1552 af Erik Juel, og Fævejle ved Kolindsund. Den største hovedgård i kommunen, Hevringholm, kendes fra 1377 og tilhørte slægten Rosenkrantz indtil 1597. Gården blev delvis udparcelleret 1795, og i 1921 blev der fra hovedparcellen udstykket 17 statshusmandsbrug. Stor var også Gjesingholm, der kendes fra 1445, da den tilhørte Essenbæk Kloster, og dette tilhørsforhold fortsatte indtil Reformationen. Gården skiftede navn til Løvenholm i 1674, da den indgik i grevskabet af samme navn, oprettet af Ditlev Rantzau. Grevskabet blev nedlagt 1742, og 1796 blev halvdelen af bøndergodset frasolgt; det ældste parti af hovedbygningen er fra 1570. 

Gammel Estrup set fra sydøst. Hovedbygningen, som er omgivet af dobbelte vandgrave, rummer Jyllands Herregårdsmuseum; avlsbygningerne bagved huser Dansk Landbrugsmuseum. Foto fra 1990.

Den ældste af hovedgårdene i kommunen er Holbækgård, der kendes fra ca. 1300. Den tilhørte i lange perioder slægten Munk. Efter Reformationen kom den til slægten Stygge indtil 1613, da den kom til slægten Skeel (indtil 1727). Hovedgårdens jord blev udstykket i 1930. Hovedgården Gammel Estrup kendes fra 1340 og var frem til 1625 i slægten Brocks eje; derefter kom den til slægten Skeel og blev 1697 en del af grevskabet Skeel. I 1921 blev godset fri ejendom, delvis udstykket, og bygningerne blev 1930 skænket til Jyllands Herregårdsmuseum; siden 1971 har Dansk Landbrugsmuseum holdt til i avlsbygningerne med udstillinger af især redskaber og maskiner.

Sostrup, der nævnes første gang 1327, tilhørte 1612-1825 slægten Skeel; fra 1725 blev gården kaldt Skeel og indgik da i grevskabet af samme navn. Gården blev 1829-1944 kaldt for Benzon, da den indgik i stamhuset af samme navn. Siden 1960 har Sostrup været et nonnekloster for cistercienserordenen. Hovedbygningen er fra 1606. Fjellerup Østergård kendes fra 1468. Den havde endnu i 1683 en stor del af sin jord liggende integreret med bøndernes agre. 1810 blev hovedgårdsmarken udstykket i otte parceller. Østergårds bygninger er flyttet og genopført på Frilandsmuseet i Lyngby. Meilgård og Skærvad nævnes begge 1345, mens Ørbækgård kendes fra 1422. 1711 blev landsbyen Skærbæk nedlagt, og dens jorder lagt under Meilgård. 1725 kom både Skærvad og Ørbækgård under grevskabet Skeel, der omfattede en stor del af kommunen. Begge hovedgårde blev i 1921 udstykket til statshusmandsbrug i forbindelse med lensafløsningen. Store voldsteder ligger nær dem begge.

Landbebyggelsen var indtil landboreformerne koncentreret i landsbyer, hvoraf mange var temmelig store og hyppigt var placeret langs randen af de store dale eller ud mod den hævede havbund langs Randers Fjord. Dyrkningssystemet var overvejende et meget regelmæssigt græsmarksbrug, og kun mod vest var der trevangsbrug.

I de fleste landsbyers resurseområde indgik foruden agerjorden en adgang til hede, skov, tørvemoser, strandenge samt fiskeri. Dette er enestående for denne kommune. De frodige enge på den hævede litorinahavbund omkring Randers Fjord var basis for et betydeligt opdræt af stude, som efterfølgende blev opfedet på Holbækgård, Gjesingholm (Løvenholm) og de andre hovedgårde i kommunen. Næsten alle kommunens landsbyer blev udskiftet i 1790'erne. 

Gjerrild Kirke. Foto: 2008.

Gjerrild Kirke. Foto: 2008.

Næsten alle sognekirkerne stammer fra den romanske periode og er bygget af kridtstenskvadre eller granit, men mange blev ombygget og udvidet i senmiddelalderen. Kirken i Gammelsogn var Grenaas oprindelige kirke, indtil der ca. 1400 opstod en ny bydannelse ved åen, hvor Skt. Gertruds Kirke blev opført. Den gamle kirke blev revet ned i 1627. Beboerne i Gammelsogn måtte derefter søge kirken i Grenaa, men Gammelsogn vedblev dog at være et selvstændigt sogn og egen kommune indtil 1966. Kirkerne i Ørsted og Vejlby har meget seværdige romanske granitskulpturer, der tilskrives egnens dengang virksomme granithuggemester Horder. Kalkmalerier i renæssancestil findes bla. i Voldby (1520) og Gjerrild (1500-1520); malerier i senromansk stil fra ca. 1250 i Vejlby og Nørager Kirker. I Auning er et hospital bevaret, oprettet ca. 1625 i en middelalderlig kirkelade og bygget af munkesten.

På den næringsfattige jord med sandede og jordfygningshærgede arealer er der gennem hele 1900-t. sket tilplantning på store dele af det tidligere agerland. Skovene dækker ca. 1/5 af kommunen og danner et stærkt opsplittet mønster. Løvenholmskovene ligger i et småbakket morænelandskab med mange små skovsøer og åbne mosearealer og indeholder såvel gamle løvskovspartier af eg og bøg som store nåletræsplantager, anlagt fra 1940'erne til 1980'erne. Omkring halvdelen af kommunens areal dyrkes med korn fra mellemstore (20-50 ha) brug, mens mange mindre brug er overgået til fritidsdrift.

Industri og service

I 1876-77 fik området jernbaneforbindelse fra Grenaa til Randers og Aarhus via Ryomgård; i 1901 blev den suppleret med jernbanen Ebeltoft-Trustrup. Sidstnævnte jernbane blev nedlagt i 1968, og linjen er på lange strækninger omdannet til cykelsti. Strækningen fra Ryumgård til Randers blev nedlagt for persontrafik i 1971. I 1911 åbnede jernbanen Ryomgård-Gjerrild, som i 1917 blev forlænget til Grenaa. Banen blev nedlagt igen i 1956.

Der er kun mindre industrivirksomheder uden for Grenaa, som sammen med Randers tiltrækker arbejdskraften fra store dele af kommunen. Turismen er vokset i betydning siden 1990 især ved kystområderne, hvor der er opstået flere store sommerhusområder.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Norddjurs Kommune. Mindesten for de 40 danske soldater, der døde, da de i 1811 forsvarede bastionen på Anholt mod engelsk angreb.

© Dette billede må du ...

Norddjurs Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+25901761.601.svg (460.86 kB)

Norddjurs Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
29/04/2014
MHansen
21/02/2013
christi@n
26/02/2012
Ekspert
BuNi
Oprindelig forfatter
K-EF
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki