Faktaboks

Areal
452,3 km²
Højeste punkt
86,2 m.o.h.
Kystlinje
156 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Bogense
Antal sogne
27
Befolkningsudvikling
26.950 personer (1950), 28.702 personer (1980), 29.665 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
66 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,6 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
263.821 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

nordfynskommune.dk

Kort over Nordfyns Kommune.

.

Nordfyns Kommunes logo.

.
Den gamle købstad Bogense rummer et stort antal velbevarede bindingsværkshuse, bl.a. i Adelgade, som ses her i forgrunden, hvor mange af 1600- og 1700-tallets storkøbmænd opførte deres gårde. I billedets venstre side skuer Sankt Nicolaj Kirkes tårn ud over Lillebælt.
.
Den imponerende bindingsværksfacade med den karakteristiske karnap under det store, røde tegltag øverst i Østergade er den bedst bevarede af de mange købmandsgårde, der blev opført i 1600- og 1700-tallets Bogense.
.

Nordfyns Kommune blev en realitet ved en fusion af de tidligere Bogense, Otterup og Søndersø Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Det stod tidligt klart, at de tre kommuner ville fusionere, da de i forvejen havde et godt samarbejde. Middelfart og Assens er nabokommuner mod vest og sydvest. Mod øst ligger Kerteminde Kommune på den anden side af Odense Fjord. I syd deler kommunen grænse og en stor pendlertrafik med den folkerige Odense Kommune. Den tyndt befolkede landkommune har knap 30.000 indbyggere, hvoraf 38 % bor i landdistrikterne og mindre bebyggelser.

Jorden består af næringsrig moræne, og 73,5 % af arealet er dækket af landbrug og gartneri. Under sidste istid dannedes en stor moræneflade inde under isen, og det er denne, der nu danner grundlag for kommunens landskab og for et godt udbytte i landbruget. Store områder langs kysten er inddæmmet og afvandet for at skaffe mere landbrugsjord. I nord findes den ca. 9 km lange Grindløse Ås, som bryder med det i øvrigt ganske flade landskab. Nordligst i kommunen ligger Æbelø, hvis nordside eroderes af bølger, som transporterer det eroderede materiale sydpå. Her har det dannet det smalle drag Brådet, som forbinder Æbelø til Æbelø Holm. I dag er Æbelø ubeboet af mennesker, hvorimod ca. 1.000 billearter og ca. 180 fuglearter har hjemme på øen sammen med skovæblerne, der har givet den sit navn. I den sydlige del af kommunen findes Langesøskovene. Her blev der i 1800-tallet indplantet over 100 slags udenlandske træarter, bl.a. californisk kæmpefyr. Det er også i disse skove, man kan være heldig at se et sort egern. I øst og yderst på Enebærodde ligger et af Fyns største sammenhængende hedearealer.

Nordfyns gode jord har haft betydning langt tilbage i tiden. Området var tæt befolket i hele oldtiden. Der er fundet spor efter tidlige bønder i yngre stenalder, redskaber og smykker fra bronzealderen og dyrkningsspor fra jernalderen, hvor de ældste landsbyer opstod. Fra vikingetiden findes ved Otterup en gravplads med mere end 50 grave. Ved Glavendrup ligger en 60 m lang skibssætning med Glavendrupstenen, som er den runesten i landet, der har den længste runeindskrift. Gennem det seneste århundrede er andre mindesten kommet til her. Nogle landsbyer i kommunen stammer fra vikingetiden, men flere fra middelalderen, hvor jorddyrkningen blev intensiveret. Her opførtes også mange landsbykirker, ligesom herregårdene Rugård, Kørup og Dallund Slot er grundlagt i middelalderen. I dag findes i alt 30 kirker og hele 17 herregårde i kommunen.

Bogense i kommunens nordvestlige del blev formentlig anlagt i 1100-tallet ved et overfartssted til Jylland. Byen blev hærget af brand i 1575, og flere epidemier ramte byen. En egentlig havn blev etableret i 1844 og en jernbaneforbindelse til Odense i 1882 samt til Middelfart i 1911. Begge jernbaner nedlagdes i 1966. Industrierne, fiskeriet og søfarten gik tilbage, mens lystbådesejlere indtog en ny marina i 1986, og turisme blev i højere grad vigtig for byen. Besøgende kan i dag glæde sig over en stemningsfuld bymidte med bindingsværkshuse, lindetræer og gamle købmandsgårde. I slutningen af maj er byens sejlklub vært ved Palby Fyn Cup, og i august udsmykkes byen med roser under Nordfyns Rosenfestival. Den gamle købstad er imidlertid blevet overhalet i indbyggertal af Otterup i kommunens østlige del.

Oprindelig var Otterup en landsby med en middelalderkirke. Ved kirken ligger Otterup Hospital, der blev etableret i 1722 som en form for fattighus. Siden 1958 har det dannet ramme om Otterup Museum. Otterups vækst er primært sket i 1900-tallet. Ligesom Bogense blev Otterup stationsby i 1882, og skønt jernbanen blev nedlagt i 1966, fortsatte væksten. Samme år dannedes den nye Otterup Kommune, og hovedbyen tiltrak nye beboere og erhvervsvirksomheder – især store gartnerier.

Tæt på Odense Fjord ligger det smukke gods Hofmansgave med en romantisk have anlagt i 1850’erne. Her finder man Danmarks Kartoffel Museum. Kartofler er en væsentlig afgrøde og også en hovedingrediens hos chipsproducenten KiMs, der i 1971 slog sig ned i kommunens tredjestørste by, Søndersø. Virksomheden hedder i dag Orkla Confectionery & Snacks Danmark og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. I Søndersø ligger også plastkoncernen SP Group A/S, der globalt har 2.000 ansatte. Ca. 50 af disse arbejder i byen, som også huser Nordfyns Gymnasium. Sydøst for byen og tæt på Odense ligger den civile lufthavn Hans Christian Andersen Airport, som oprindelig var en flyveplads anlagt af den tyske hær under Besættelsen.

Når arbejdsdagen er endt i skolen, på gartneriet, på marken, i industrien eller i turismeerhvervet, tager fritiden over. Blandt de foretrukne aktiviteter i kommunen er håndbold, svømning, ridning og gymnastik, ligesom skydning er populært. To skytteklubber har rødder tilbage til 1800-tallet, og i kommunen findes også et blomstrende amatørteaterliv. Musicals, jazz, klassisk og rytmisk dyrkes på Nordfyns Musikskole, og adskillige sangkor har hjemme i kommunen.

Kommunevåben

Nordfyns Kommunes våben.

.

Kommunen viderefører den tidligere Bogense Kommunes våben, der viser et skib på bølger. Våbenet er kendt fra et segl fra 1535 og angiver, at Bogense er en havneby. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 og igen d. 2. februar 2007. Blasonering (beskrivelse): I blåt et på grønne bølger sejlende tremastet sølv skib.

Stednavnets betydning

Navnet Nordfyns Kommune er dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 og sigter til kommunens lokalisering på det nordlige Fyn. Den ældste kendte kilde til navnet Fyn er fra *ca. 1050, hvor den islandske dativform Fíoni optræder. Navnets ældste danske belæg er Fyun (*1241). Det består af et ord, som formentlig er beslægtet med verbet fyge, gammeldansk *fiūka, og som sandsynligvis betyder »vindomsust«. Føns på Vestfyn har ønavnet som forled, og måske stammer det oprindelig fra denne del af øen.

Natur og landskab

Syd for Otterup får røde valmuer kornmarken til at bløde, som gjorde de et bevidst, sangvinsk forsøg på at bibringe det bleggrønne kulturlandskab en smule kulør. Førhen var kornvalmuen et almindeligt syn i markerne, især i vintersæden, men selv om den er gået tilbage, er den farvestrålende sommerblomst stadig at finde i og langs kornmarkerne i den intensivt opdyrkede centrale del af Nordfyns Kommune.

.

Nordfyns Kommunes landskab består overvejende af en vidtstrakt moræneflade, som blev dannet inde under isen i sidste istid. Flere steder er morænefladen stribet af aflange bakker, hvis orientering viser den retning, som isen bevægede sig i. Den frugtbare moræne har gjort det attraktivt at opdyrke jorden, og i dag dækker landbrug og gartneri hele 73,5 % af kommunens areal. Især i den centrale del af kommunen, kaldet Sletten, er opdyrkningsgraden høj, og naturarealerne er derfor hovedsagelig koncentreret langs kysten og længst mod syd.

Den 156 km lange kyst var tidligere præget af øer og holme samt adskillige smalle fjordarme. Siden har kystlinjen dog ændret sig betydeligt, både pga. en naturlig udligning og gennem de talrige inddæmninger, som blev gennemført fra slutningen af 1700-tallet.

Med til kommunen hører også Æbelø, som er en moræneø fra istiden, der via det smalle drag Brådet er forbundet med Æbelø Holm mod syd. En stor del af Æbelø dækkes af en varieret løvskov med bl.a. skovæble, hvorfra øen har sit navn. Aage V. JensenNaturfond overtog øen i 1995 og arbejder på at genskabe dens oprindelige naturforhold.

Selv om landbruget dominerer det åbne landskab, rummer kommunen også spredte lysåbne naturarealer. Moserne og engene dækker det største areal og omfatter bl.a. den delvis tilgroede Lisbjerg Mose nord for Grindløse. I den østlige del af mosen er der bevaret åbne moseflader med ekstremrigkær, hvor man bl.a. finder Fyns eneste bestand af halvgræsset sort skæne. De tørre naturtyper er der knap så mange af, men selv om især hedearealerne er beskedne, huser den 6 km lange Enebærodde i øst alligevel en af Fyns største sammenhængende heder.

Som det er tilfældet for de andre naturtyper, er Nordfyns Kommune også ret fattig på skov. Ved Morud i syd findes dog et stort skovområde i form af Langesøskovene, som drives af Langesø Gods. I slutningen af 1800-tallet blev der eksperimenteret med indplantning af mere end 100 forskellige udenlandske træarter. De eksotiske træer, heriblandt Danmarks højeste californiske kæmpefyr, kan stadig ses flere steder i skovene.

De velbesøgte skove ligger omkring Langesø, der sammen med Dallund Sø ved Søndersø, Engsøen i Gyldensteen Strand Vildtreservat og Mellemstykket i Ølundgårds Inddæmning udgør kommunens største søer. Samlet set er søarealet dog ganske beskedent og udgør under 1 % af kommunens areal.

Som naturen knytter en væsentlig del af friluftslivet sig til den lange, varierede kyst. Ud over en række badestrande, som hvert år tiltrækker et stort antal badegæster, er kysten også populær blandt lystfiskere, der vil prøve kræfter med de mange blanke havørreder. Derudover er der rig mulighed for at sejle eller ro, og ønsker man at overnatte undervejs, er der opført sheltere flere steder, bl.a. to flydende sheltere i Bogense Havn og Marina. Inde i landet kan naturen og landskabet opleves fra adskillige afmærkede vandre og cykelruter, mens de mere eventyrlystne fx kan forsøge sig med Langesøskovenes MTB-spor og rideruter.

Læs videre om

Historie

Bogense gamle Rådhus på Skt. Annagade er fra 1846 og opført af Frederik Ferdinand Friis og Kr. Rasmussen. Den meget høje, tidstypiske fyldningsdør med et vindue over prydes af Christian d. 8.s monogram.

.

Tidslinje over oldtiden i Nordfyns Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nordfyns Kommune.

.

De ældste spor af mennesker i området stammer fra senistiden og Ertebøllekulturen i ældre stenalder, og gennem hele oldtiden var området tæt befolket. Der findes et stort antal storstensgrave samt spor efter bopladser fra de tidlige bønder i yngre stenalder. Fra bronzealderen er der fundet ofringer af kostbare smykker og redskaber og desuden store koncentrationer af kogestensgruber, som formentlig har været anvendt i datidens kult. Der er gjort fund af dyrkningsspor, redskaber samt ofringer af våben og muligvis også mennesker fra jernalderen. Det var også i jernalderen, at de ældste eksisterende landsbyer opstod i området. Ved Otterup er der udgravet en gravplads med mere end 50 grave fra vikingetiden, og ved Glavendrup findes en 60 m lang skibssætning og en runesten. En del af kommunens landsbyer stammer også fra vikingetiden, og flere blev anlagt i middelalderen.

Det nordfynske område, som har meget frugtbar jord, blev intensivt dyrket i middelalderen, hvor også de mange landsbykirker i sten blev opført. Der var et antal store og mellemstore landsbyer og mange herregårde. Den eneste købstad i området var Bogense, som udnyttede mulighederne for færgefart og udskibning af varer.

I 1500-tallet voksede indbyggertallet, men det stagnerede og gik tilbage i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Væksten kom tilbage i slutningen af 1600-tallet, bortset fra i Bogense, som havde været hårdt plaget af brande og pestepidemier, hvilket resulterede i, at den i 1700-tallet var Fyns mindste købstad. Den oplevede først vækst igen fra slutningen af 1700-tallet.

Landsbyerne blev udskiftet omkring år 1800, som oftest i form af stjerneudskiftning. Fra midten af 1800-tallet opstod der mindre industrier i Bogense. I 1882 åbnede privatbanen Odense-Bogense, og i 1911 fik Bogense jernbane til Brenderup; begge jernbaner blev nedlagt i 1966. Under Besættelsen anlagde det tyske militær en flyveplads ved Beldringe, som efter krigen blev civil lufthavn for Odense.

Efter et faldende befolkningstal i kommuneområdet i slutningen af 1900-tallet begyndte det at vokse i 2000-tallet. Ikke mindst Otterup og Søndersø havde vækst, til dels drevet frem af nærheden til Odense.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Nordfyns Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by, som ligger i både Nordfyns og Odense Kommuner.

.

Nordfyns Kommune er den tyndest befolkede kommune på Fyn. Den domineres af en stor og frugtbar moræneflade, Sletten. Kommunen har i 2020 knap 30.000 indbyggere. De fleste bor i en af de 13 byer med minimum 200 indbyggere, mens 38 % af befolkningen bor i mindre bebyggelser eller spredt i kommunens landdistrikter. Det er efter danske forhold en ret stor andel, men den er faldende, og det samme gælder for de mindre byers andel. Væksten foregår i de fire største byer, Otterup, Bogense, Søndersø og Morud, og det er også i disse, at en fremtidig byvækst ifølge kommuneplanen skal finde sted.

Med Bogense som undtagelse ligger alle kommunens byer mindre end 20 km fra Odense, og de større byer danner en bue kun 13 km fra Odense. Morud er en ren boligby med tilhørende offentlige institutioner, mens Otterup og Søndersø har og forventes fremover at have nogen industri. De bebos også af pendlere til Odense, og kommunen vil fastholde eller øge deres tal ved at gøre bymiljøerne mere attraktive. Otterup skal have en bynær skov langs østkanten, og torvet skal ombygges. I Søndersø skal området ved Toftekær udvikles som nyt bycenter, og idrætsmulighederne skal styrkes.

Læs videre om

Kultur

I Adelgade i Bogense står en kopi af den berømte skulptur Manneken Pis fra Bruxelles i Belgien, oprindelig udført af Jerôme Duquesnoy i 1619. Skulpturen i Bogense blev givet som gave af vicekonsul Willum Fønss, som blev født i dølgsmål i København og voksede op i Bogense hos sine morforældre. Skulpturen blev afsløret i 1934 af Fønss’ datter, baronesse Rosenkrantz.

.

Nordfyns Kommunes kulturliv er i høj grad båret af frivillige kræfter, der driver en række kulturaktiviteter. Her kan man komme til troldefest i Skamby eller være den heldige modtager af Havfrueprisen, som turistforeningen hvert år uddeler til en lokal ildsjæl. Man kan også lade sig beruse i duften af 100.000 roser, når Nordfyns Rosenfestival den første weekend i august markerer et af områdets smukkeste produkter. Siden 2007 har Bogense denne weekend smykket sig med blomster, og byen viser på spektakulær vis alt, hvad egnens jorder kan frembringe.

At aktivitetsniveauet er højt, bekræftes af kommunens mange idrætshaller og -anlæg. De er grundlaget for bl.a. håndbold, svømning, ridning og gymnastik. Skydning spiller også en rolle, og kommunens to gamle skytteklubber, begge fra midten af 1800-tallet, sikrer årlige markedsfester med parader og konkurrencer. Og man dyrker naturligvis vandsport i kommunen, typisk i slutningen af maj er Bogense Sejlklub vært ved Danmarks største kapsejlads, Palby Fyn Cup, hvor man skal Fyn rundt.

Det er velkendt, at fynboerne »synger«, og i Nordfyns Kommune sker det ikke kun, når de taler den melodiske vestfynske dialekt, for muligheden er også til stede i et af områdets fem forskellige kor, fx Pilekoret eller gospelkoret Happy Voices. Musikken er sikret ved amatørorkestre, som via tidligere musikskoler nu er samlet i Nordfyns Musikskole, der har tilbud, uanset om man spiller jazz, klassisk eller rytmisk. Musikskolen samarbejder også med Nordfyns Ungdomsskole og sætter hvert år en musical op.

Mange af kommunens unge har også på anden måde nem adgang til kunst; både indenfor og udenfor ved Nordfyns Gymnasium i Søndersø kan man se kunstværker af bl.a. John Olsen og Harvey Martin. For at komme til hovedindgangen har man siden 1981 skullet passere Sort Jernskulptur af Kent Holm. Af lokale kunstnere bør nævnes billedkunstneren Ellen Hofman-Bang, der sammen med sine to ligeså kunstneriske søstre boede på herregården Hofmansgave.

Besøger man Hofmansgaves park, finder man et af kommunens i alt fire kommunalt støttede museer, nemlig Danmarks Kartoffel Museum, hvor man kan studere kartoffeldyrkningens historie på Nordfyn og i hele Danmark. Hofmansgave spiller en indirekte rolle i Anne Marie Løns roman Dværgenes dans fra 1998, ligesom Hofmansgave er en af kommunens i alt 17 herregårde, hvor de to største grevskaber er Gyldensteen og Roepstorff. Som resten af Fyn er Nordfyn rig på herregårde og kirker. 30 kirker ligger der i kommunen, hvoraf fire er bygget mellem 1870 og 1925.

Læs videre om

Samfund og erhverv

I det sydøstlige hjørne af Nordfyns Kommune, i landsbyen Beldringe, ligger Hans Christian Andersen Airport, der drives i samarbejde mellem Nordfyns og Odense Kommuner. Fra lufthavnen er der bl.a. charterflyvninger. Her er det på en forårsdag i maj 2020 en svensk indregistreret Cessna FR 182 Skylane RG2, der er landet i lufthavnen.

.

Nordfyns Kommune blev skabt ved sammenlægningen af kommunerne Bogense, Otterup og Søndersø i forbindelse med Strukturreformen, der var fuldt gennemført fra d. 1. januar 2007. De tre kommuner havde i forvejen et tæt samarbejde, så en aftale om fusion var naturlig, da reformens vedtagelse i 2004 satte gang i sammenlægninger landet over.

Det politiske liv i den nye kommune blev i de første valgperioder præget af brudte aftaler og interne stridigheder i flere partier. Takket været et øget befolkningstal, samt at samarbejdet i kommunalbestyrelsen blev normaliseret og præget af brede forlig, var kommunens økonomi i slutningen af 2010’erne imidlertid styrket. Morten Andersen (V) blev borgmester i 2009 og fastholdt posten ved konstitueringerne efter valgene i hhv. 2013 og 2017.

Omkring en fjerdedel af alle kommunens arbejdspladser ligger inden for landbrug og industri, og nærheden til Odense Kommune er på mange områder central. Der er en omfattende pendling til Odenseområdet, og Nordfyns ser sig selv som en bosætningskommune, der har gode muligheder for at få studie- eller erhvervsaktive tilflyttere i kraft af lave boligpriser og attraktiv natur.

Hans Christian Andersen Airport i Beldringe har postnummer 5270 Odense N, men ligger lige over kommunegrænsen inde i Nordfyns Kommune.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner