Nyborg Kommune - kulturlandskab

Nyborg Kommune - kulturlandskab, Egnen vest for Ørbæk ved landsbyerne Lindeskov og Ellested må have været et attraktivt beboelsesområde i stenalderen. Her findes således Lindeskovdyssen, en af Danmarks længste langdysser (168 m×10 m og med 126 randsten). I nærheden findes en jættestue og syv andre dysser samt Ellesteddyssen med fem kamre.

Blandt kommunens mange sognekirker har Træskomaleren lige omkring år 1500 udsmykket Ørbæk og Ullerslev kirker med meget fantasifulde kalkmalerier. Kommunen kaldes med rette for "Det Østfynske Herregårdslandskab"; at adelen lige fra middelalderen fandt landskabet tiltrækkende skyldes ikke mindst de mange åer og bække, som fra det høje moræneland mod vest i dybe dale løber ned mod kysten og derved giver fortrinlige muligheder for anlæg af vandmøller og voldgrave til beskyttelse af herregårde. Enge omkring åerne kunne i tørre sommerperioder oversvømmes, mens de mange spredte skove var værdifulde både til græsning og til skovhugst.

Længst mod vest ligger Ravnholt gods, der består af de tre hovedgårde Ravnholt, Hellerup og Lykkesholm, alle af middelalderlig oprindelse. Grundlæggeren af Lykkesholm anlagde i den tidlige middelalder hovedgården som borg under navnet Magelund, ca. 1 km fra det nuværende Lykkesholm, på et stort voldsted; en dæmning over åen var omgivet af grave og sumpe, ligesom der også var en vandmølle (kendt fra 1381). Herregården blev flyttet til dens nye plads ca. 1400. En af gårdens møller, Nymølle (ca. 1500), blev i 1948 omhyggeligt nedtaget og senere genopført på Frilandsmuseet ved Lyngby, hvor den får vand fra Mølleåen. I nærheden ligger Ørbæklunde, der med sine vælske gavle fra 1593 er en af de fineste herregårde i renæssancestil på Fyn.

Mod syd i kommunen ligger Glorup, der blev flyttet fra en placering øst for den lille sø til dens nuværende beliggenhed af rigshofmester Christoffer Valkendorff i 1590'erne. På en mindetavle i Svindinge Kirke lod han selv indskrive, at han havde genopbygget både Glorup og kirken (1571-78), udskiftet hovedgårdens jord fra bøndernes og sat stengærder omkring den nye hovedgårdsmark. Alle disse bedrifter er klart synlige i kulturlandskabet i dag. I 1793 dannedes af hovedgårdene Glorup, Rygård og Anhof stamhuset Molktenborg. Det overgik i 1916 til fri ejendom, imod at Anhof blev solgt til udstykning til husmandsbrug. Rygård er en af de bedst bevarede borge fra midten af 1500-t. Også hovedgården Holckenhavn lige syd for Nyborg blev flyttet. Den lå oprindeligt i landsbyen Kogsbølle, men blev ca. 1580 flyttet til en rydning i kystskoven. Det betød, at landsbyen Kogtved og to gårde i skoven måtte nedlægges. 1672 blev godset gjort til et baroni, der igen blev afløst i 1922 mod afståelse af jord til 27 husmandssteder.

Ved Frørup findes Regissekilde, som siden middelalderen var en velbesøgt hellig kilde med kapel og marked. Efter Reformationen blev kapellet sløjfet, men besøgene og det tilknyttede store marked fortsatte op til 1800-t.

De fleste landsbyer i kommunen var relativt store og havde indtil udskiftningen ca. 1800 alle trevangsbrug. I hver landsby hørte næsten alle gårde i 1700-t. under en bestemt hovedgård, hvortil bønderne ydede hoveri. Derfor foretog godsejerne de fleste steder en egalisering, hvorved alle gårde i den enkelte landsby blev lige store, skulle yde de samme afgifter og det samme hoveri. Gårdene blev derfor også lige store ved udskiftningen og udflytningen, som de fleste steder var temmelig omfattende. Mange af disse relativt store gårde blev udskiftet i 1920'erne, og mange er efterfølgende igen blevet sammenlagt til større brug i 1990'erne.

Læs mere om Nyborg Kommune.