Faktaboks

Areal
850,4 km²
Højeste punkt
153,3 m.o.h. (Bavnehøj)
Kystlinje
0 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus, Viborg
Provsti
Silkeborg Provsti, Ikast-Brande Provsti (del af), Viborg Domprovsti (del af)
Antal sogne
34
Befolkningsudvikling
56.132 personer (1950), 77.338 personer (1980), 93.054 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
109 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
287.961 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

silkeborg.dk

Kort over Silkeborg Kommune.

.

Silkeborg Kommunes logo.

.

På hjørnet af Østergade og Christian 8.s Vej i Silkeborg ses gavlmaleriet fra 2018 af streetartkunstneren Bogdan Scutaru. Motivet er en pige, der bærer på en model af hjuldamperen Hjejlen og en håndtaske, samtidig med at værket integrerer en reklameskærm.

.
På en stille februardag i det sydlige Silkeborg er brisen så let, at den knap formår at lave krusninger på Gudenås blanke vandoverflade.
.

Torvet ligger i Silkeborgs største handelsområde. I billedets venstre del ses byens gamle, renæssanceinspirerede rådhus.

.

Inde i landet, midt mellem Aarhus og Herning, ligger storkommunen Silkeborg, der i sin nuværende form opstod med Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af den gamle Silkeborg Kommune og de mindre Kjellerup, Gjern og Them Kommuner. Den naturrige kommune gennemskæres fra nord til syd af Hovedstilstandslinjen, hvilket deler landskabet i to. Hvor man længst mod vest mødes af et fladt hedeslettelandskab, ligger hovedparten af kommunen i Det Midtjyske Søhøjland, der med sine høje bakker, dybe dale og talrige søer udgør et af landets mest storslåede istidslandskaber.

I søhøjlandet breder Silkeborgskovene sig, som hører til blandt de største sammenhængende skovområder i Danmark. Skovene omgiver Silkeborgsøerne, og tilsammen giver de gode vækstbetingelser for en stor variation i såvel plante- som dyreliv. Det idylliske landskab gav tidligt grobund for en gryende turistindustri, og en af de store attraktioner har siden 1861 været sejlads med hjuldamperen Hjejlen, som er et symbol for byen Silkeborg. I dag besejler otte Hjejlebåde Gudenå og Silkeborgsøerne.

I kommunens sydvestlige del finder man bl.a. Vrads Sandes uopdyrkede vidder, hvor sandflugten og det kuperede terræn har gjort det næsten umuligt at dyrke jorden, der nu mestendels er dækket af hede. Også her er der et varieret plante- og dyreliv – ikke mindst findes her et stort antal sommerfuglearter – og området er delvis fredet.

Kommunens indbyggere nyder således godt af en stor naturrigdom med mange oplevelsesmuligheder, samtidig med at en veludbygget infrastruktur giver adgang til et stort arbejdsmarked både i selve kommunen og i de omkringliggende kommuner. Området er derfor attraktivt for tilflyttere, hvilket afspejler sig i befolkningstallet, som har været støt stigende siden 1970’erne, en udvikling, der forventes at fortsætte.

Det var netop den centrale placering i det dengang tyndtbefolkede område, der gav anledning til, at Silkeborg blev anlagt som handelsplads i 1846. Kort forinden, i 1844, havde Michael Drewsen etableret sin papirfabrik her, hvor nærheden til Gudenå og dens udløb i Silkeborg Langsø udgjorde en ideel placering. Fabrikken lukkede i år 2000, men i mange år var den både en vigtig lokal faktor som arbejdsplads og havde en betydelig position i landet, da den i en lang årrække bl.a. producerede papiret til de danske pengesedler. I dag er et nyt beboelsesområde samt kulturcenter groet frem på det gamle fabriksområde. Anlæggelsen af jernbanen i 1871 gav erhvervslivet gode vilkår, og samtidig betød den, at stationsbyer voksede frem langs banen. Kommunens næststørste by, Kjellerup, blev dog grundlagt, inden jernbanen kom til byen. Her var det anlæggelsen af landevejen, som blev afgørende for byens udvikling, der tog yderligere fart, da den også fik station. Også i dag er Kjellerup en by i vækst med flere nye beboelseskvarterer samt to større erhvervsområder.

Kommuneområdet har været beboet siden ældre stenalder, og det er også her, at de kendte jernaldermoselig Grauballemanden og Tollundmanden blev fundet. Sidstnævnte kan ses på Silkeborg Hovedgård, som er en del af Museum Silkeborg, der varetager formidlingen af kommunens arkæologi og nyere tids historie. I højmiddelalderen var befolkningstallet i stærk vækst, og en del kirker blev opført. I slutningen af samme periode blev det nu nedrevne Silkeborg Slot anlagt.

Danmark er Europas største eksportør af juletræer, og Silkeborg Kommune har, pga. de ideelle forhold i søhøjlandet, landets næststørste areal til produktion af juletræer og pyntegrønt blandt landets 98 kommuner. Erhvervslivet i kommunen i øvrigt er præget af mange små og mellemstore virksomheder, især inden for metal- og møbelindustrien. Men to større virksomheder skiller sig ud: Møbelfabrikken Tvilum A/S i Fårvang, som efter en konkurs igen producerer plademøbler for bl.a. IKEA, samt Jyske Bank A/S, landets tredjestørste pengeinstitut, hvis hovedsæde ligger i Silkeborg. Den største offentlige arbejdsplads i kommunen er Regionshospitalet Silkeborg, som gentagne gange er blevet kåret til landets bedste mindre hospital.

Idrætten har gode vilkår i kommunen med bl.a. JYSK arenas haller i idrætsområdet Søholt, som er hjemmebane for de lokale herre- og damehåndboldligaklubber. Fodboldklubben Silkeborg IF spiller hjemmebanekampe i JYSK park.

Hvad kunst angår, er Museum Jorn en af kommunens vigtige institutioner. Asger Jorn flyttede til Silkeborg som barn og var knyttet til byen resten af sit liv. Hans virke skabte et kunstnerisk samlingspunkt i byen. Museet rummer både en stor samling af Jorns egne værker og af samtidige kunstnere som Max Ernst og Fernand Léger samt Per Kirkebys arkiver.

En anden betydelig kunstinstitution er KunstCentret Silkeborg Bad, som har til huse i den gamle vandkuranstalt fra 1883.

Thorning Præstegård, hvor St. St. Blicher boede under sit virke som præst, og hvor han bl.a. skrev Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), huser i dag Blicheregnens Museum. I Thorning finder også det traditionsrige Thorning Friluftsspil sted hvert år i juni måned.

Natur og landskab

Morgendisen har lagt sit diffuse slør over efterårsskoven ved Jenskær i bunden af Thorsødalen.

.

Silkeborg er en af Danmarks naturrigeste kommuner. Ikke alene har den et af landets største skovarealer, men også en større andel søer end nogen anden dansk kommune. Det varierede landskab af flade hedesletter i vest og dybe ådale og kuperet bakkeland i øst blev skabt af is og smeltevand under sidste istid. Opdelingen af landskabet skyldes Hovedstilstandslinjen, som gennemskærer kommunen fra nord til syd og markerer Nordøstisens største udbredelse under sidste istid. Den sydlige del af kommunen ligger i Det Midtjyske Søhøjland, i hvis bakkelandskab man også finder en væsentlig andel af kommunens mange søer.

I og syd for Silkeborg gennemløber Gudenå søerne Julsø, Borre Sø, Brassø og Silkeborg Langsø. Sammen med mindre søer i åens opland danner de Silkeborgsøerne, som udgør kommunens absolut største søområde. Søerne er naturligt næringsrige, men har længe lidt under en vis næringsstofbelastning, hvilket har givet dem uklart vand. Siden den invasive vandremusling indvandrede til området i 2008, er søernes vand dog blevet klarere, da muslingerne filtrerer vandet for planktonalger.

Skovene er især koncentreret i den sydlige del af kommunen og langs kommunegrænsen i vest. Silkeborgskovene syd for Silkeborg er et af landets største sammenhængende skovområder, og som hovedparten af kommunens skovareal består det af plantager. Det omfatter dog også større arealer med gammel, urørt skov som Knagerne i Vesterskov. Derudover huser kommunen flere gamle egekrat, heriblandt i Stenholt Skov nord for Bølling Sø.

Skovarealet i kommunen er vokset støt siden slutningen af 1700-tallet. Til gengæld er det gået den anden vej for hederne, moserne og engene, som alle har haft en betydelig større udstrækning, end de har i dag. Således er mange af de førhen vidtstrakte heder i vest blevet tilplantet med skov, mens en stor del af hederne, moserne og engene i nord og øst nu er omdannet til landbrugsland. I dag udgør moserne den største andel af det åbne lands natur, og i et flyvesandsområde i vest ligger Stenholt Mose, som er landets tredjestørste aktive højmose. Også flere heder har undgået opdyrkning og tilplantning og kan bl.a. opleves på Vrads Sande, Sejs Hede og Gråhede.

Det forskelligartede landskab med den varierede natur byder på et rigt og alsidigt friluftsliv, og i 2017 udråbte Silkeborg sig selv til Danmarks Outdoor Hovedstad. På Silkeborgsøerne kan man fx bade, ro i kano, padle i kajak, fiske eller tage på tur med Hjejlebådene, mens skovene byder på vandrestier og løberuter samt ridestier og MTB-spor. Derudover er flere nedlagte jernbanespor omdannet til ride-, gang- og cykelstier med bålpladser og sheltere undervejs.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Silkeborg Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Silkeborg Kommune.

.

Siden 1861 har Hjejlen besejlet Silkeborgsøerne, og den er dermed verdens ældste hjuldamper i rutefart med egen oprindelig dampmaskine. På ruten mellem Silkeborg og Himmelbjerget har den som lystbåd glædet turister i generationer.

.

De ældste spor efter mennesker i den nuværende Silkeborg Kommune stammer fra senistidens rensdyrjægere, men det er først fra Maglemosekulturen i ældre stenalder, at der kendes bopladser. I forbindelse med agerbrugets introduktion ca. 3950 f. Kr. begyndte datidens folk at fælde skov for at gøre plads til dyrkningen. I takt hermed blev området efterhånden mere bebygget, og de kollektive storstensgrave dukkede også op. Bronzealderens mere individualiserede gravhøje og rige gravfund tyder på, at befolkningen siden blev socialt differentieret.

Fund af udvindingsovne vidner om, at der har været en betydelig produktion af jern i jernalderen. De mest kendte fund fra perioden er dog moseligene som Grauballemanden og Tollundmanden. Vikingetiden er repræsenteret ved bebyggelsesspor, der oftest havde tilknytning til Gudenåsystemet.

I middelalderen ændredes samfundet grundlæggende, og der blev opført kirker alle vegne. I højmiddelalderen skete der en vækst i samfundet, dels i befolkningstal, dels i antallet af bebyggelser, som hovedsagelig fandt sted i kommunens østlige del. I middelalderen anlagdes flere klostre, bl.a. Alling og Tvilum, der efterhånden blev betydelige jordejere. I senmiddelalderen sygnede mange af disse nye grundlæggelser hen, hvilket antagelig i visse områder især skyldtes sandflugt. Hovederhvervet var landbrug, men derudover var jernproduktionen stadig af betydning.

I løbet af 1500-tallet var der befolkningsvækst, men denne blev bremset af bl.a. krige og sygdomme i 1600-tallet, indtil der igen kom fremgang i 1700-tallet. Omkring år 1800 fandt udskiftningen af landsbyerne sted med geografisk variation i valget af hhv. stjerne- og blokudskiftning. Der kendes til produktion af bl.a. tegl, træsko og lertøj i 1700- og 1800-tallet. I 1846 anlagdes en handelsplads, der snart udviklede sig til byen Silkeborg.

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede kommunen en betydelig befolkningsvækst. Infrastrukturen blev forbedret med bl.a. anlæggelsen af landeveje, og i 1871 kom jernbanen til området, hvilket medførte opståen af stationsbyer. En lang række erhverv oplevede goder tider, bl.a. teglværker. Industrien var især koncentreret i Silkeborg, der blev købstad i år 1900. Andelstanken vandt fodfæste i området med bl.a. etablering af mange andelsmejerier.

Efter år 1900 skete der en stadig større grad af mekanisering og effektivisering inden for landbrug, industri og infrastruktur, og især Silkeborg udviklede sig til en driftig industriby. Den stadigt voksende turisme fik også betydning for udviklingen i kommunen.

Besættelsen fik direkte konsekvenser, idet den tyske besættelsesmagt i 1943 gjorde Silkeborg Bad til hovedkvarteret for de tyske tropper i Danmark.

Fra omkring 1970 ændrede den erhvervsmæssige fordeling sig, idet landbruget var i tilbagegang, hvorimod der skete en kraftig udbygning af den offentlige sektor og servicefagene. Flere af de gamle centrale virksomheder lukkede, bl.a. Silkeborg Papirfabrik, mens nye inden for især møbelindustrien opstod.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Silkeborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019). *Laven ligger både i Silkeborg og Skanderborg Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Silkeborg Kommune.

.

Silkeborg Kommune er Danmarks tiendestørste efter folketal. Den sydlige, skovrige del og hedesletten i vest er tyndtbefolkede i forhold til landbrugsområderne. 15 % af kommunens befolkning bor i helt små byer eller spredt, mens 85 % af kommunens indbyggere bor i byer på mere end 200 indbyggere. De fleste af disse har været stationsbyer på områdets ret tætte jernbanenet og har efter dets indskrænkning omstillet sig til vejtrafikken. Hovedbyen Silkeborg med station ligger omtrent midt i kommunen og rummer halvdelen af befolkningen. Den næststørste by, Kjellerup, er med ca. 5.000 indbyggere langt mindre, og på den baggrund koncentrerer kommuneplanen sig om at give Silkeborg og især dens bymidte en regional appel, hvad angår handel og bosætning. To andre byer, Sejs-Svejbæk og Virklund, har 3.000‑5.000 indbyggere, og mens Kjellerup er tyngdepunktet i den nordlige del af kommunen, ligger disse to byer mindre end 5 km syd for Silkeborg. Kommunen har desuden otte byer med 1.000‑3.000 indbyggere, herunder de to forhenværende kommunesæder i egne kommuner Them og Gjern, og 18 byer under 1.000; en stor del af disse ligger også nær Silkeborg. Det gælder for næsten alle byerne, at folketallet er vokset i perioden 2010‑19, og årsagen er især tilflytning. Samlet var væksten ca. 5 %, og den ventes øget i det næste årti. At kommunen er en del af det østjyske vækstområde, understreges af motorvejsforbindelserne til Aarhus og Herning, og Silkeborg selv er attraktiv i kraft af både arbejdsmarkedet og de naturskønne omgivelser.

Læs videre om

Kultur

Med udsigt over Remstrup Å ligger iscaféen Hjejlekiosken. I bygningen fra 1911 ligger også selskabet Hjejlen A/S, som tilbyder sejlture på Silkeborgsøerne i de karakteristiske både med navne som Hjejlen, Hejren og Rylen. På toppen af bakken ses en del af Regionshospitalet Silkeborg.

.

Museum Jorn er en af kommunens vigtigste kunstinstitutioner. Mellem bygningerne på museet ses desuden værker af flere af de kunstnere, som Jorn samarbejdede med.

.

Det statsanerkendte Museum Silkeborg har både ansvaret for arkæologien i Silkeborg Kommune og varetager nyere tids historie. På afdelingen i den tidligere Silkeborg Hovedgård findes en af kommunens største attraktioner, moseliget Tollundmanden. Museet har også besøgsstedet Blicheregnens Museum og Papirmuseet. Derudover findes foreningsdrevne kulturhistoriske museer som Jysk Brandmuseum, Them Museum og Silkeborg Bunkermuseum.

Det frivillige foreningsarbejde danner grundlag for håndboldklubben Silkeborg-Voel KFUM’s succes. Håndbold har betydet meget for Voel, og klubben blev grundlagt i byen i 1957. I en periode var klubben landets største håndboldklub målt på medlemmer, og den er i dag den sjettestørste i landet. Fodbold har derimod haft større betydning for Silkeborg, især efter sommeren 1994, hvor Silkeborg IF vandt det danske mesterskab i fodbold.

Grundtvigianismen og Indre Mission har haft en væsentlig betydning for det kirkelige liv i kommunen. I Silkeborg var de store folkelige møder, Silkeborg Konvent fra ca. 1878 til ca. 1910, et højdepunkt. De grundtvigianske værdier trives i dag i bl.a. Silkeborg Højskoleforening (stiftet 1884), Kjellerup og Omegns Valgmenighed (stiftet 1917) og i den grundtvig-koldske friskole i Lemming fra 2001. Kommunen rummer imidlertid også en stor forskellighed af religiøse retninger, hvoraf den katolske kirke, Vor Frue Kirke i Hostrupsgade (indviet 1912), Silkeborg Adventistkirke (indviet 2009) og Jehovas Vidners Stævneplads og Stævnehal (indviet 1979) skiller sig arkitektonisk ud.

Der er 38 folkekirker i Silkeborg Kommune, hvoraf 25 er romanske. Der er 12 nyere kirker, hvoraf flertallet ligger i og tæt ved Silkeborg by. Den gotiske kirke i Tvilum udgjorde oprindelig en fløj i et augustinerkloster. Den tidligere præstegård ved Thorning Kirke, hvor St.St. Blicher var præst i en periode, rummer nu Blicheregnens Museum.

Herregården Aunsbjerg daterer sig til 1300-tallet; den nuværende er fra renæssancen. Også Vinderslevholm, der ligger på et næs i Hinge Sø, er fra renæssancen.

Museum Jorn er baseret på den samling, som Asger Jorn donerede til byen. Museet rummer desuden værker af bl.a. Max Ernst, Hans Arp, Fernand Léger samt Jorns og Per Kirkebys arkiver. I det gamle Silkeborg Bad udstilles samtidskunst.

Landskabet i kommunen blev fra 1800-tallet skildret af malere som Dankvart Dreyer, P.C. Skovgaard og Godfred Christensen. Fra 1920’erne fik den modernistiske strømning fat, ikke mindst med sammenslutningen Frie jydske Malere, hvor også Jorn var medlem. Kunsten i det offentlige rum er præget af Jorn og hans samarbejdspartnere. På gavlen af Museum Jorn findes et stort keramisk værk af Jean Dubuffet, Epokhé. På byens torv, som er indrettet efter idéer af Jorn, står en statue af byens grundlægger, Michael Drewsen, udført af H.P. Pedersen-Dan.

Blicher skrev Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), mens han boede i Thorning Præstegård. H.C. Andersen besøgte egnen flere gange og holdt af landskabet. Flere forfattere er født eller har boet i kommunen, bl.a. Jørgen Nielsen, Nis Petersen og Albert Dam, mens Johan Skjoldborg forsøgte at ernære sig som husmand på Dynæs.

Midtjyllands Avis, tidligere Silkeborg Avis, er nu kommunens eneste. Desuden findes seks lokale ugeaviser og tre lokalradioer.

Teater opføres flere steder i kommunen, bl.a. i Jysk Musikteater og Silkeborg Ny Teater, der opfører stykker ved Silkeborg Bad. Af store musikalske begivenheder i kommunen kan nævnes Riverboat Jazz Festival, som foregår rundtom i Silkeborg samt bl.a. på hjuldamperen Hjejlen. Festivalen Hede Rytmer finder sted i anlægget Indelukket, og ca. hvert tredje år afholdes der ildfestregatta.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den 29 km lange Silkeborgmotorvejen er den del af Herningmotorvejen, der løber mellem Låsby øst for Silkeborg, gennem den nordlige del af Silkeborg til Funder sydvest for Silkeborg. I 2016 blev sidste del af Silkeborgmotorvejen indviet.

.

Silkeborg Kommune har både en smuk og varieret natur og samtidig en central beliggenhed i det midtjyske. Det har økonomisk og erhvervsmæssigt givet Silkeborg Kommunes borgere den fordel, at det er muligt at bo i attraktive omgivelser og samtidig have adgang til et stort arbejdsmarked. Åbningen i 2016 af Silkeborgmotorvejen – der forbinder Aarhus og Herning – har givet kommunen yderligere muligheder for at tiltrække virksomheder. Borgerne har et indkomst- og formueniveau, der er en smule højere end på landsplan.

Da Strukturreformens nye kommunale opdeling trådte i kraft d. 1. januar 2007, var den gamle Silkeborg Kommune blevet udvidet gennem en fusion med Kjellerup, Gjern og Them Kommuner til en samlet storkommune med over 86.000 indbyggere. Allerede i 2019 boede der over 93.000 i kommunen, der som led i sine ambitiøse udbygningsplaner forventer at passere 100.000 indbyggere i slutningen af 2020’erne.

Sammenlægningen med Kjellerup Kommune var usædvanlig, fordi Kjellerup lå i det daværende Viborg Amt, mens Silkeborg, Them og Gjern Kommuner lå i Århus Amt.

I den gamle Silkeborg Kommune havde Socialdemokratiet lige siden efterkrigstiden været det største parti, men ved fusionen blev den lagt sammen med tre kommuner, hvor Venstre stod stærkt. Det har været medvirkende til, at den nye kommune har haft borgmestre fra såvel Venstre som Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. I alle konstellationer har byrådet været præget af et bredt samarbejde om kommunens udbygning.

Jyske Bank, Danmarks tredjestørste bank, har hovedsæde i Silkeborg. De store offentlige arbejdspladser omfatter Regionshospitalet Silkeborg.

Hovedbyen Silkeborg er et stort handelscentrum, der bl.a. er kendt for de mange bilforhandlere.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner