Faktaboks

Areal
250,1 km²
Højeste punkt
46,9 m.o.h.
Kystlinje
43 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Tryggevælde (del af)
Antal sogne
17
Befolkningsudvikling
16.401 personer (1950), 18.649 personer (1980), 23.034 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
92 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
46,0 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
297.780 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

stevns.dk

Kort over Stevns Kommune

.
.
De røde træbygninger langs molen bidrager til den hyggelige stemning i Rødvig Havn, der både er en fiskeri- og lystbådehavn. Den første skibsbro blev anlagt i 1843, og 100 år senere blev fiskerihavnen indviet. Havnen er Sjællands andenstørste aktive fiskerihavn og med sin beliggenhed nær Stevns Klint også et yndet udflugtsmål for lystsejlere.
.
Rødvig Havn ligger lidt sydligere end Stevns Klint. Den sydlige del af havnen er forbeholdt fiskeri, mens lystbådehavnen ligger mod nord. DMI og Kystdirektoratet har siden 1991 målt vandstanden i havnen, der d. 4. januar 2017 nåede 166 cm over dagligt vande, hvilket betød, at store dele af havnearealet blev oversvømmet.
.

Stevns Kommune blev med Strukturreformen i 2007 dannet ved en sammenlægning mellem de to små landkommuner Stevns og Vallø. Med knap 22.000 indbyggere kom den nye kommune kun lige over de 20.000, Strukturkommissionen havde anbefalet som mindstestørrelse.

Det samlede kommuneareal på ca. 250 km2 udgøres primært af den fremskudte halvø Stevns. Mod øst afgrænses halvøen af en 43 km lang kystlinje, mod nordvest af Tryggevælde Ådal. Halvøens landskab blev formet, da isen for 17.000 år siden trængte ind over det østlige og centrale Sjælland og efterlod en frugtbar moræneslette, der historisk set har været et af landets mest intensivt udnyttede agerbrugsområder. Den ca. 35 km lange ådal danner en naturlig grænse mellem det flade landbrugsland og det mere kuperede nordvestlige landskab, der tidligere udgjorde Vallø Kommune.

Kystlinjen domineres af den 14 km lange Stevns Klint, der i 2014 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Nederste del af den fredede klint består af blød skrivekridt, mens det øverste lag består af den hårdere bryozokalk. Klintens karakteristiske overhængende profil skyldes havets erodering af det nederste bløde lag. På og omkring klinten er flere steder den sjældne naturtype kalkoverdrev, hvor der findes planter som dueskabiose og skovgøgeurt, og på klinten yngler digesvale og bysvale.

Skovene, der udgør knap 10 % af kommunearealet, er alle privatejede og drives primært som produktionsskove. Dele af skovene ved Vallø Stift er pga. den sjældne bille eremit udpeget som Natura 2000-område, og her findes også skægflagermus og brunlig perlemorsommerfugl.

De ældste spor efter bosættelse stammer fra Ertebøllekulturen. Datidens jægersamfund færdedes især omkring en ca. 500 m bred fjord, hvor Tryggevælde Å i dag udmunder i Køge Bugt, og bl.a. fund af grave og flint fra bopladser vidner om en relativt tæt befolkning. Fra bronzealderen er nær Varpelev fundet en over 12 m lang stammebåd, og fra jernalderen er fundet spor efter veje og vadesteder samt flere grave, ikke mindst gravhøjene ved Himlingøje med rige gravgaver. Skønt området har været beboet i vikingetiden, er det sparsomt med fund herfra. Dog vidner en rig stormandsgård og smykkefund nær Strøby Toftegård om, at området også i denne periode har været beboet.

De store forekomster af kridtsten har været brugt til byggematerialer, bl.a. til kommunens 16 middelalderkirker, heriblandt Store Heddinge Kirke fra ca. 1150. Byen Store Heddinge voksede op omkring kirken og blev en af landets mindre købstæder. Borgerne her som i oplandet levede hovedsagelig af at dyrke områdets fede muld, men beliggenheden lidt inde i landet betød, at byen havde vanskeligt ved at udvikle sig, og Rødvig og Gjorslev Bøgeskov måtte bruges som udskibningshavne.

Gjorslev fra omkring år 1400 er den ældste af kommunens fem herregårde. Opført i kridtsten fremstår den som et middelalderligt borganlæg. Herregården Vallø, oprindelig et renæssance borg anlæg, står derimod i røde mursten. Agerjorden har hørt under de relativt mange store herregårde, og frem til udskiftningen 1780 – 1810 var landskabet karakteriseret af store landsbyer med lang afstand imellem, men herefter blev det mere tætbebygget med mange mindre landsbyer og husmandsbrug.

Med anlæggelsen af Østsjællands Jernbane i 1879 voksede Store Heddinge og Hårlev som stationsbyer og udviklede sig med håndværk, industri og uddannelsesmuligheder, men landbruget vedblev at være den dominerende indtægtskilde.

Strøby Egede, kommunens største by, ligger ud til Køge Bugt. Den oprindelige landsby blev omkring år 1900 udflugtsmål for københavnere, og området udviklede sig med villaer, strandhoteller og sommerhuse. Med tiden voksede den sammen med Strøby og Strøby Ladeplads.

Befolkningsudviklingen er stærkest i kommunens fire største byer, Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig, og det er primært her, boligudviklingen frem mod 2030 skal ske. I de fleste af landets kommuner er de primære erhverv som landbrug og råstofudnyttelse den mindste branche målt på antal beskæftigede, men her udgør den en relativt stor del. På de 18.000 ha landbrugsareal er de vigtigste afgrøder byg, hvede og raps, og aktive kalkbrud findes stadig langs klinten. I det nu nedlagte Boesdal Kalkbrud er et nyt besøgscenter til formidling af Stevns Klint som verdensarv under opførelse, og lidt nord herfor ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor man dybt nede i kalken kan besøge Stevnsfort opført af Søværnet 1952-56 som det første danske bygningsværk, der kunne modstå atomvåben.

Igennem historien er klinten blevet afbildet af mange malere, bl.a. Knud Odde, og klinten er genstand i både litteraturen og i den lokale fortælling om Klintekongen, der ifølge sagnet har bolig i Store Heddinge Kirkes senmiddelalderlige kor, hvorfra han hersker over Stevns og Møns Klinter. Sagnet blev i 1828 af Johan Ludvig Heiberg forvandlet til det nationalromantiske skuespil Elverhøi, og i dag afbilder kommunevåbenet Klintekongens krone, der hviler over Stevns Klint.

Kommunevåben

.

Kronens kløverblade henviser til, at Stevns er en landkommune med frugtbar muld, og kløverens historiske dyrkning på egnen. Kronen henviser til, at Stevns var krongods, og til sagnets Klintekonge. Bølgerne henviser til flintelagene i Stevns Klint, til det sorte, oprørte hav og til Køge Bugt, Faxe Bugt og Østersøen. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006.

Blasonering (beskrivelse): Tværdelt af sort hvori en sølv kløverbladskrone og af sølv hvori tre sorte bølger.

Kommunenavnets betydning

Stevns er i middelalderen overleveret som forled i herredsnavnet således tidligst i Kong Valdemars Jordebog *1231 (ca. år 1300) Stethyumsheret. Ældste form overleveret i originaldokument er 1257 Stetinsherrit. I et dokument dateret 1306 er formen Stæuensheret. Yngre former er fx 1423 Stæfens H(erred) og 1524 Stewennsherred. Som individuelt navn er det overleveret i 1629 i formen Steden og i 1667 som forled i klintens navn, Stevns Klint.

Forleddet er sandsynligvis substantivet gammeldansk stæth eller stæthi »ambolt« brugt sammenlignende om, og som navn på, Stevns Klint. Efterleddet er substantivet gammeldansk hēm »hjem«, her nok i betydningen »befolket område«. Det finale -s er et genitiv-s, som er blevet en del af stednavnet, fordi dette næsten altid indgår som forled i genitiv i sammensætninger. Navnets betydning er formentlig »det beboede område ved Stæth(i)/ambolten (Stevns Klint)«.

Natur og landskab

Stevns Fyr, bygget 1877-78 af kalksten fra klinten, ligger få meter fra det østligste punkt på Stevnshalvøen. På den underliggende klint ser man tydeligt lagdelingen i kalken og den skarpe grænse mellem skrive kridt og den overhængende bryozokalk.

.

Størstedelen af Stevns Kommune udgøres af halvøen Stevns, som adskiller Køge Bugt og Faxe Bugt. Næsten tre fjerdedele af Stevns Kommune består af fladt agerland, der kan karakteriseres som en meget stor slette. Til gengæld ser landskabet anderledes ud i kommunens nordvestlige del, hvor Tryggevælde Ådal danner en naturlig grænse mellem det bakkede sjællandske landskab og den flade Stevnshalvø. Mange steder er der større landbrug, men nogle enkelte steder findes der store godser med tilhørende herregårdslandskaber. Den kalkrige og lerede jord er frugtbar, og det betyder, at landbrug altid har været givtigt.

Der er forholdsvis få skove, som bryder det overvejende flade indtryk. Skovene tilhører fra gammel tid store godser, som har ladet en del gamle træer stå. Det giver flere af skovene et særligt præg med stor naturværdi.

Den forholdsvis brede Tryggevælde Ådal er et karakteristisk element i det stevnske landskab. Få andre steder på Sjælland kan man som her se ned over åløbet og de omgivende enge fra ådalens kanter.

Kommunen har en lang kystlinje. Mod øst afviger denne kystlinje fra alle andre kyster i Danmark. Her finder man den lange Stevns Klint, som består af bryozokalk og skrivekridt. Stevns Klint blev i 2014 udnævnt til UNESCO verdensarv.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Stevns Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Stevns Kommune.

.

De ældste spor efter mennesker i Stevns Kommune stammer fra Ertebøllekulturens jægere. Gennem det meste af oldtiden nød befolkningen godt af rigdommen af flint ved Stevns Klint, og der er fundet mange flintredskaber, bl.a. fra yngre stenalder. Der er flere gravhøje og en lang stammebåd, Varpelevbåden, fra bronzealderen. Fra jernalderen findes rige grave, ikke mindst ved Himlingøje, og spor efter veje og vadesteder ved åerne. Selv om der ikke er fundet mange bebyggelser fra vikingetiden, er der gjort fund af bl.a. smykker.

I middelalderen bestod bebyggelsen især af spredte, ofte store landsbyer, med Store Heddinge som den eneste købstad. Store Heddinge lå imidlertid langt inde i landet og havde ingen havn, og byen blev ikke noget betydningsfuldt økonomisk centrum. Den gode jord gav mulighed for en givtig kornavl, og derudover var der dyrehold. Der lå flere herregårde i området i middelalderen, bl.a. Gjorslev.

Vækst i 1500tallet afløstes af kriser og stagnation i 1600tallet og fornyet vækst i 1700tallet. Kommuneområdet var fortsat kendetegnet ved store landsbyer, indtil udskiftningen ca. 17801810 ændrede billedet. Et stort antal gårde blev flyttet ud, hvorefter området blev karakteriseret af mange små landsbyer med et stort antal gårde imellem dem. I tilknytning til udskiftningen oprettedes en lang række husmandsbrug.

I anden halvdel af 1800tallet skete en ny udvikling i området. Havnen i Rødvig til udskibning af bl.a. korn og cement etableredes omkring 1860; jernbanen kom til området i 1879 med station i bl.a. Store Heddinge. Der blev åbnet et kridtbrud ved Sigerslev, andelsbevægelsen fik tag i området, og der kom industrivirksomheder bl.a. i stationsbyerne. I 1900tallet kom flere industrier til samt Boesdal Kalkbrud. Stevnsfort blev anlagt i 1950’erne som et vigtigt led i Danmarks forsvar under den kolde krig. Omkring år 2000 prægedes landskabet stadig af landbrug, om end det var et fåtal, der var beskæftiget inden for erhvervet. Stadig flere af beboerne pendlede til arbejdspladser uden for kommunen. Rødvig fik et sommerhusområde, og turisme blev et vigtigt erhverv i kommunen.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Stevns Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021). * Vedskølle: En lille del ligger i Stevns Kommune, resten i Køge Kommune.

.

I Stevns Kommune er næsten alle bytyper repræsenteret. Store Heddinge er en gammel købstad, en af de mindste i Danmark, og Rødvig var et fiskerleje, der udviklede sig til en havne og ferieby. Hårlev er en stationsby, og Strøby Egede, der er kommunens største bydannelse, var oprindelig Sydsjællands parallel til Nordsjællands strandvejsbebyggelse med træsommerhuse og villaer for de bedrestillede. Nu er feriehusene blevet til helårsbebyggelse, og byen fungerer som forstad til Køge.

I kommunens fire største byer, Strøby Egede, kommunens administrative centrum Store Heddinge, Hårlev og Rødvig, bor i alt 55 % af kommunens befolkning. Transportforholdene med nærheden af motorvej E47/ E55 vest for Stevns Kommune og Østbanen fra Køge til Rødvig med station i Egøje, Vallø, Grubberholm, Himlingøje, Hårlev, Varpelev, Klippinge og Store Heddinge har gjort det nemt at pendle til Køge og København.

Frem mod 2030 er det planen, at boligudviklingen skal foregå ved de fire største byer og ved Vallø med parcelhuse eller tætlavt byggeri som det foretrukne. Kun i Strøby Egede er der planlagt etagehuse.

Læs videre om

Kultur

Cellist Jacob Shaw og violinist Roberta Verna spillede i juni 2021 en klassisk koncert på en mark ved Stevns. Jacob Shaw er leder af Scandinavian Cello School, der ligger mellem Rødvig og Lund på Stevns. Skolen afholder bl.a. koncerter på uvante steder til inspiration for undervisningen.

.

Historien om Stevns Kommune er historien om gamle myter og Stevns Klint. Ifølge lokale sagn herskede Klintekongen (også kaldet Ellekongen/Elverkongen) over Stevns, Møn og Rügen, hvilket har inspireret flere kunstnere og foranlediget udformningen af kommunevåbenet, som viser Klintekongens krone over Stevns Klint.

Formidlingsansvaret for Stevns Klint ligger hos Østsjællands Museum, der også står for formidling og indsamling af områdets kulturhistorie i nyere tid og geologi generelt. Blandt museets udstillingssteder er Stevns Klint Besøgscenter, der åbner i 2022, samt Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Fortets underjordiske gange blev udhugget dybt inde i Stevns Klint som en del af Danmarks forsvar under den kolde krig og fungerer nu som museum. Fortet inspirerede endvidere den lokale forfatter Niels E. Nielsens science fictionforfatterskab.

Kridtsten fra Stevns Klint har været anvendt som byggemateriale siden middelalderen, hvilket man kan se i mange af kommunens 16 middelalderkirker. Desuden findes den fredede ødekirke Højerup Gamle Kirke, der ligger så yderligt på klinten, at den er i fare for at styrte i havet, hvilket kirkens kor også gjorde i 1928.

Kridtsten indgik også i byggeriet af kommunens ældste herregård, Gjorslev, som Roskildebispen Peder Jensen Lodehat lod opføre omkring år 1400. Herregården, der ligger nord for Store Heddinge, fremstår som et velbevaret middelalderborganlæg, trods senere ombygninger. Nordvest herfor, nær kommunegrænsen, oprettede dronning Sophie Magdalene i 1737 et jomfrukloster på renæssanceherregården Vallø, der stadig er i funktion.

Med Tryggevælde Å i vest og Stevns Klint og Østersøen i øst har kommunen et unikt og varieret naturlandskab, der gennem århundreder har draget kunstnere til området. Martin A. Hansen hyldede den »gamle, middagsstille Landsby« Lille Tårnby, nær ved Tryggevælde Ås bred i sit nationalromantiske værk Efterslæt fra 1959. Også digteren og forfatteren Søren Ulrik Thomsen og billedhuggeren Lene Rasmussen har været inspireret af Stevnsområdet i deres kreative arbejde. På Nytorv i Store Heddinge har Lene Rasmussens granitvandkunst Elverhøjs Blomster været opstillet siden 1997. Inspirationen til vandkunsten hentede hun fra sagnet om Elverkongen, ligesom Johan Ludvig Heiberg gjorde det i 1828, da han skabte sit nationalromantiske skuespil Elverhøi.

Performativ kunst er med Stevns Teaterforening etableret i Store Heddinge, hvor også kunstinstitutionen Kulturloftet ligger. Lokale kunstnere har siden 1997 arrangeret Åbne Atelierdøre, hvor de åbner deres værksteder for besøgende en weekend om året.

I Rødvig, der ligger i kommunens sydlige ende, bliver idrætsarrangementet Stevns Jernmand afholdt årligt.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Frøfirmaet DLF Seeds har et stort forsøgscenter mellem Store Heddinge og Stevns Klint. I drivehuse og laboratorier arbejdes der med udvikling af de græs- og kløverfrø, som er den afgørende del af virksomhedens globale omsætning. DLF Seeds ejes af danske frøavlere og har hovedsæde i Roskilde. Der er ca. 2000 ansatte i omkring 20 lande. Blandt produkterne er græs til fodboldstadioner verden over.

.

Stevns Kommune er i flere henseender orienteret mod nord. En stor del af kommunens borgere arbejder i Køge Kommune og op mod København, og når det gælder sygehus og uddannelsestilbud, er nabokommunen mod nord ofte et nærliggende valg.

Da Strukturreformen fra 2007 ændrede det kommunale Danmarkskort, var en sammenlægning med Køge Kommune imidlertid ikke en mulighed for de to mindre landkommuner, Vallø og Stevns, mod syd, idet byrådet i Køge tidligt afviste en stor fusion.

Dermed blev det Vallø og Stevns Kommuner, som med lidt over hhv. 10.000 og 11.000 indbyggere gik sammen i en fusion, der lige kunne leve op til reformens mindstekrav til indbyggertal.

Stevns Kommune blev navnet på fusionen, der endte med at få rådhus i Store Heddinge, mens det gamle Vallørådhus i Hårlev blev omdannet til et nyt Sundheds- og frivillighedscenter. Venstre har beklædt borgmesterposten siden det første valg efter den nye opdeling i 2005, dog bortset fra et enkelt år (2017), hvor borgmesteren brød med sit parti og stiftede en lokalliste.

Indkomsterne er tæt på landsgennemsnittet, men kommunen har færre sociale problemer.

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner