Svendborg Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Svendborg Kommune. Hesselager.

Svendborg Kommune. Hesselager.

Svendborg Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Sydfyn. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Svendborg, Gudme og Egebjerg og hører til Region Syddanmark. Administrativt centrum er Svendborg, hvori langt størstedelen af kommunens befolkning bor. Kommunens område svarer til de gamle retskredse Gudme og Sunds Herred. Til kommunen hører også øerne Tåsinge, Thurø, Drejø, Hjortø og Skarø.

Byrådet i Svendborg Kommune består af 29 medlemmer (2014). Lars Erik Hornemann (f. 17.5.1957) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Svendborg Kommune (Kommunefakta)
  25901892.601.png
Areal (km2) 417
Indbyggertal:
1985 54.272
2014 57.979
Byer over 1000 indb. (2004)
Svendborg  26.672
Thurø  3270
Vindeby 2305
Rantzausminde 1915
Skårup 1807
Stenstrup  1714
Ollerup  1399
Troense  1139
Vester Skerninge 1057
Kommuner før reformen:
Egebjerg Kommune
Gudme Kommune
Svendborg Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Svendborg Kommune

Naturforhold

Svendborg Kommunes natur skyldes først og fremmest forholdene i den sidste del af istiden; en gletscher fra Østersøen skød op gennem Storebælt, trængte ind over det sydøstlige Fyn og udglattede landskabet på Tåsinge og nordøst for Svendborg. Materialet blev skubbet op som randmoræner i øst-vestlig retning i de over 100 m høje Egebjerg Bakker og i nord-sydlig retning i Dongs Bakker. Da hele det indre af Fyn var dækket af en stor dødismasse fra en tidligere nedisning, kunne smeltevandet fra isranden ikke løbe ud i Odense Fjord. Derfor dannedes i området omkring Stenstrup og Kirkeby en 35 km2 stor issø, på hvis bund der aflejredes finkornet ler. Issøens bund kan stadigvæk erkendes som et stort fladt område sydvest for Stenstrup, og de gamle søbredder ses som kystklinter i ca. 80 m højde i Egebjerg Bakker. Da isen smeltede, løb vandet fra issøen ud til Hørup Å og videre til Hundstrup Å. Som følge af de store vandmængder løber åerne i dybe slugter, som var meget velegnede til anlæg af vandmøller. Issøen kan bedst studeres fra landsbyen Rødme, en skovrydningsby fra middelalderen, hvor gårdene stadigvæk ligger på deres oprindelige pladser. Syd for byen ligger Rødme Svinehaver, et gammelt overdrev, der aldrig er blevet gødsket og derfor har bevaret mange sjældne planter.

Svendborgsundbroen.

Svendborgsundbroen.

Under gletsjeren dannede smeltevandet tunneldale, hvoraf den største er det nuværende Svendborg Sund og Skårupøre Sund, som efter isens afsmeltning blev dækket af havet. Lignende tunneldale strækker sig vestpå fra Svendborg til Ollerup, hvori ligger Sørup Sø, Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Ved gletsjerporten strømmede smeltevandet ud med så stor kraft, at det gravede den mere end 20 m dybe slugt, hvori Syltemade Å nu løber. Også fra østkysten og ind til Hesselager dannedes en tunneldal. Her ligger Dammestenen, Danmarks største vandreblok, som med sine ca. 1000 tons fortæller om de enorme kræfter, der lå i isens bevægelser. Der er flere strandenge med rigt fugleliv, deriblandt Tåsinge Vejle, som er et lavvandet fjordområde med rør, sump og eng; mange vadefugle lever i de store våde lavninger ved Thurø Rev, som er et forland dannet af havets aflejringer af grus og sten i to på hinanden næsten vinkelrette formationer.

Kulturlandskab

Ved landsbyen Gudbjerg i den nordlige del af kommunen vest for Gudme findes i den lille skov Gudbjerglund fire langdysser, og lidt sydligere den 60 m lange Brudager langdysse, der er omgivet af to rækker af store sten. Dysserne stammer fra den tidlige bondestenalder. Området omkring Gudme har været særdeles udviklet i romersk jernalder mellem ca. 200 og 500 e.Kr. Der er fundet flere bopladser og et meget stort hus, der sikkert med rette kaldes "Gudmekongens Hal". Det er markeret med kraftige stolper over de stolpehuller, der kunne ses i jorden, og i tilknytning dertil er lavet en udstilling om fundene. Allerede i 1880'erne blev der af kammerherre Fr. Sehested til Broholm gravet på Møllegårdsmarken lige overfor hovedgården. Det viste sig at være Nordens største gravplads fra jernalderen (100 f.Kr. - 400 e.Kr.) med 2270 grave. Siden er gjort flere store skattefund, hvoraf en del opbevares på Broholm, resten på Nationalmuseet. Det kan med sikkerhed påvises, at Gudmeområdets produktion blev eksporteret over handelspladsen ved Lundeborg, hvor der også er fundet mange især romerske importvarer; se også Gudme jernalderfund. I 2005 blev ved Trunderup nord for Kværndrup fundet to bopladser fra samme periode, hvis arkæologiske genstande bekræfter en nær kontakt med Gudme og Lundeborg.

Svendborg Kommune. Gaasestræde i Svendborg ca. 1890.

Svendborg Kommune. Gaasestræde i Svendborg ca. 1890.

Gudme Kirke er kendt for sin rige udsmykning med Træskomalerens kalkmalerier. Kommunens varierede terræn med de mange små skove og relativt store vandløb, der gav mulighed for anlæggelse af vandmøller, gjorde det også attraktivt for den middelalderlige adel at anlægge herregårde i området. Den ældste hovedbygning er kansler Johan Friis' Hesselagergård (1538), der er opført som en herreborg på overgangen fra middelalder til renæssance med hjørnetårne og skydeskår, men samtidig med vælske gavle efter forbilleder fra Venezia; også Hesselager Kirke fik tilsvarende gavle.

Tæt ved Hesselager ligger Broholm med hovedbygning fra 1642, omgivet af store voldgrave. De driftige ejere af Broholm i 1800-t. anlagde en havn i Lundeborg og et stort fredet pakhus, der især blev brugt i forbindelse med korneksporten. På Tåsinge lå i middelalderen hovedgården Kærstrup, der i lange perioder tilhørte biskoppen over Fyns Stift. Ved Reformationen kom det til kronen og blev 1635–44 flyttet og opført på den nuværende placering med tilbygninger og spejlbassin fra 1755. Det var planen, at godset skulle tilhøre prins Valdemar Christian, søn af Christian 4. og Kirstine Munk, og det fik derfor navnet Valdemars Slot; pga. sin tidlige død fik han det dog aldrig i besiddelse. Godset og næsten hele Tåsinge blev 1677 solgt billigt til helten fra søslaget i Køge Bugt, admiral Niels Juel. I slottet er indrettet flere forskellige museer. I et forsøg på at udvikle frugtavlen på Tåsinge anlagde man i 1700-t. en frugtavlerkoloni på 99 huse i den lille landsby Troense, som havde måttet afgive jord til hovedgårdsmarkerne til Valdemars Slot. Den udviklede sig dog i slutningen af 1700-t. under den florissante handelsperiode til en betydelig skipper- og skibsbygningsby, og mange af dens fine bindingsværkshuse er fredede. Ved en lille kilde på nordkysten af Tåsinge blev i 1600-t. anlagt Ventepose Mølle med en speciel mølleteknik. Både kværnen og dele af mølleværket er de oprindelige. Nordvest for Svendborg i den omtalte tunneldal ligger herregårdene Hvidkilde og Nielstrup, begge af middelalderlig oprindelse. Af disse to gårde oprettedes sammen med hovedgården Lehnskov i 1781 baroniet Lehn med Hvidkilde som centrum for et stort og veldrevet gods. I området ligger hele tre gamle vandmøller.

Svendborg Kommune. Bjørnemose ud til Skårupøre Sund set fra Thurø.

For Svendborg Kommune som helhed gælder det, at de store middelalderlige landsbyer ligger flere kilometer fra kysten godt skjult for venderne og andre sørøvere bag en tæt kystskov. Først i senmiddelalderen blev der på rydninger i kystskoven og langs stranden anlagt mindre bebyggelser, hvoraf nogle udviklede sig til hovedgårde, deriblandt Lehnskov, Bjørnemose og Tiselholt.

Langs hele kysten fra Vormark til Svendborg havde alle landsbyerne før udskiftningen hver tre vange adskilt med to meget lange gærder, der gik lige fra landsbyen og ned til kysten. Hver vang blev dyrket i to år og lå fælled, dvs. hvilede, det tredje år. Helt anderledes havde bønderne organiseret dyrkningen af den frugtbare jord på de jævne flader på den tidligere issø ved Stenstrup og Kirkeby. Her havde hver landsby to vange, der årligt blev besået skiftevis med rug og byg. Græsningen foregik i de omkringliggende skove og overdrev. Tåsinge havde nok trevangsbrug, men jorden var ikke klart fordelt mellem de enkelte landsbyer; hver bonde kunne således have sin jord liggende på mange forskellige steder. Derfor var også udskiftningen omkring 1800 særligt kompliceret på øen, men til gengæld også meget påkrævet.

Industri og service

De mange meter tykke lag af stenfrit ler er igennem århundreder blevet udnyttet af teglværksindustrien omkring Stenstrup. En overgang var der 11 teglværker i drift, men i 2006 er der kun et enkelt teglværk tilbage i området. På Tåsinge begyndte entreprenørfirmaet NCC i 2003 indvinding af bentonit.

Svendborg Kommune. Broholm.

Svendborg Kommune. Broholm.

Jernbanerne kom sent til kommunen; Odense-Svendborg anlagdes 1876 med station i Stenstrup, mens jernbanen fra Nyborg til Svendborg blev åbnet 1897 og gav anledning til udvikling af stationsbyerne Ny Hesselager og Skårup. Endelig blev i 1916 anlagt en jernbane fra Svendborg til Faaborg, som dog blev nedlagt igen 1954. Tåsinge blev i 1962 forbundet med Langeland og i 1966 med Fyn ved broer. Thurøs frugtbare, hesteskoformede morænelandskab omkring Thurø By er stærkt udbygget; øens bro er fra 1935.

Med baggrund i folkehøjskolen fra 1868 voksede i Ollerup flere skoler frem; det gælder en håndværkerskole fra 1891, en gymnastikhøjskole fra 1920 under ledelse af Niels Bukh samt Den Frie Lærerskole i 1949.

Fiskeri drives fra Lundeborg Havn, men anvendes i stigende grad hovedsagelig til lystbåde. Periodevis er der færgefart til Lohals på Nordlangeland. Den øvrige beskæftigelse i landområderne uden for Svendborg er foruden landbrug mest knyttet til traditionelle håndværksprægede virksomheder samt turisme, der har en stærkt stigende betydning.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Svendborg Kommune. Bjørnemose ud til Skårupøre Sund set fra Thurø.

Viser 1-6 af 7 billeder | Se alle

Filer

FilTilføjet af 
[+25901892.601.svg (465.39 kB)

Svendborg Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/06/2014
christi@n
26/02/2012
Redaktionen
01/04/2010
Ekspert
BuNi
Oprindelig forfatter
K-EF
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki