Faktaboks

Areal
689,8 km²
Højeste punkt
137,7 m.o.h. (Agri Bavnehøj)
Kystlinje
159 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Syddjurs
Antal sogne
32
Befolkningsudvikling
30.166 personer (1950), 34.000 personer (1980), 42.021 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
61 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,7 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
258.046 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

syddjurs.dk

Kort over Syddjurs Kommune.
.

Syddjurs Kommunes logo.

.

Ebeltofts pittoreske gamle rådhus ligger centralt på Torvet.

.
På toppen af en morænebakke ligger resterne af den middelalderlige borg på Kalø. Kalø Slotsruin besøges hvert år af mange turister, som benytter dæmningsvejen, der fører igennem det flade marine forland.
.

Den ældst bevarede udgave af molbohistorier blev udgivet af lægen C.E. Mangor i 1780. Forestillingen om de komisk godtroende molboer hang ved og førte til en rig produktion af historier. Men det er nu et helt andet indtryk, man får, når man står i toppen af tårnet på Kalø Slotsruin med udsigt over Kalø Vig og Nationalpark Mols Bjerge. Istidslandskaber med bakker og flade hedesletter breder sig over den sydlige del af Djursland med det inddæmmede Kolindsund mod nord, morænelandskabet Mols Bjerge, Tirstrup Hedeslette og de tre halvøer, Skødshoved, Helgenæs og Hasnæs-halvøen. Med sin 159 km lange kyststrækning er det et af landets mest kystrige områder. 25 % af området er dækket af skov med store naturværdier, bl.a. den sydlige del af Løvenholmskovene og Sønderskov ud mod Kattegat, hvor havørnen har slået sig ned. Kommunen omfatter desuden øen Hjelm 10 km sydøst for Ebeltoft.

Syddjurs Kommune er rig på spor efter fortidens mennesker. Langs kystlinjen har man fundet bopladser med køkkenmøddinger og grave fra stenalderen, og stendysser – herunder Danmarks største runddysse, Poskær Stenhus – og bronzealderens gravhøje sætter deres præg på landskabet.

Af kommunens 37 kirker er 30 fra middelalderen, flere med kalkmalerier og rigt udsmykkede døbefonte og altertavler. Kirkernes talrige inventarstykker fra 1700-tallet afspejler den nære kontakt til egnens herregårde. Djursland er så rig på herregårde, at Henrik Pontoppidan i 1887 skrev, at de ligger »saa tæt som Musereder i en Hvedemark«. I 1600‑1700-tallet var der mindst 18 fungerende herregårde i kommunen, og omkring 1830 var der fire komplette herregårde tilbage: Kalø Ladegård, Rosenholm, Skaføgård og Møllerup. Frasalg af fæstegods fra herregårdene betød, at der blev oprettet flere husmandssteder end andre steder i landet. Med urbaniseringen i 1800-tallet steg antallet af indbyggere i kommunens byer. I dag huser de tre største byer, Ebeltoft, Hornslet og Rønde, knap 40 % af kommunens samlede indbyggertal.

Syddjurs Kommune blev oprettet ved kommunalreformen i 2007 ved sammenlægning af Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs og Rosenholm Kommuner og hører under Region Midtjylland. Landbruget har gennem 1900-tallet været et vigtigt erhverv i kommunen.

Frem til 1980 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen over landsgennemsnittet. Strukturudviklingen mod større bedrifter er dog ikke gået så hurtigt som i resten af landet, og i dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Syddjurs Kommune væsentlig under landsgennemsnittet. Industrien er mindre udviklet end i de andre kommuner i Region Midtjylland, men der er en betydelig handelssektor og bygge- og anlægsbranche. Med sin placering tæt på Aarhus er det en udpræget pendlerkommune: Over halvdelen af de erhvervsaktive pendler dagligt til arbejde uden for kommunen.

Turismen spiller en vigtig rolle for erhvervsliv og økonomi. Naturen, landskabet, de mange badestrande og ikke mindst den idylliske købstad Ebeltoft med en næsten intakt middelalderlig byplan og Fregatten Jylland trækker mange turister til hvert år. Rosenholm i Hornslet, som i mere end 450 år har været i adelsslægten Rosenkrantz’ eje, er i dag museum med en storslået herregårdspark. Desuden trækker både Glasmuseet i Ebeltoft samt Ree Park Safari og Skandinavisk Dyrepark mange besøgende til. Den attraktion i kommunen, der tiltrækker flest besøgende, er Danmarks fjerdestørste forlystelsespark, Djurs Sommerland, ved Nimtofte. En helt særlig attraktion er også nationalparken og istidslandskabet Mols Bjerge med bakker skabt af skiver af smeltevandssand presset op af isen og en enestående natur med hede og overdrev. Andre fredede områder i kommunen er Stubbe Sø, Jernhatten, Kalø, Isgård, Ebeltoft Vig og bakkestrøget ned mod kystlinjen syd for Ugelbølle.

Det spektakulære landskab har gennem årene tiltrukket mange kunstnere, og særlig Kalø Slotsruin – oprindelig et mægtigt borg- og forsvarsværk – har været et yndet motiv, ikke mindst for de danske 1800-talsmalere. Stadig i dag er kommunen kendetegnet ved et aktivt kunstmiljø med flere kunstforeninger og kunstnersammenslutninger. Områdets kulturhistorie lever også videre i en række gamle traditioner som Valborgsaften og traditionen med vægtersang foran Det gamle Rådhus i Ebeltoft. På det lille torv i Adelgade, ikke langt fra Det gamle Rådhus, står der en bronzefigur fra 2001 af den folkekære Lodvig. Han blev i 1905 sammen med sin kæreste anklaget og dømt for blufærdighedskrænkelse, og deres historie er foreviget i »Ebeltoftvisen« fra 1906. Siden 1966 har Lodvig lagt navn til byens hæderspris.

Betydning af kommunenavnet Syddjurs

Syddjurs Kommunes logo. Våbenets blasonering: I sort en ved to krumninger mod dekster og én krumning mod sinister dannet pælvis stillet svævende sølv bølge ledsaget af en sølv besant i hver krumning og af en sølv besant midt på dekster side.

.

Navnet Syddjurs er dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 til at betegne den nydannede Syddjurs Kommune. Navnet er sammensat af adverbiet syd og stednavnet Djurs, og det betyder »den sydlige del af Djurs«. Navnet Djurs er oprindelig et ånavn på den nuværende Grenaaen og kendes tilbage til *ca. år 1200, hvor formen Dyursa optræder. Ånavnet er en afledning af substantivet dyr, gammeldansk diūr, og det sigter til en å, hvor mange dyr holder til.

Syddjurs Kommunes våben

Våbenets hovedfigur skal abstrakt afspejle kommunens kystlinje, mens de fire besanter (kugler) symboliserer de fire oprindelige kommuner. Det blev d. 18. december 2006 registreret i Kommunevåbenregisteret som våben for Syddjurs Kommune. Kommunen anvender lejlighedsvis en variant af våbenet med en uheraldisk skjoldfarve.

Natur og landskab

Naturen fylder meget i Syddjurs Kommune. Skovarealet er stort, kystlinjen lang, og det kuperede landskab dramatisk. Samtidig huser især det åbne lands mange varierede naturtyper en lang række sjældne og usædvanlige dyr, planter og svampe.

Meget af landskabet blev dannet under sidste istid og kan inddeles i to hovedtyper: det bakkede istidslandskab af randmoræner, som blev presset op af de store gletsjere, og de flade hedesletter, der blev skabt af smeltevandet fra isen. Til randmorænerne hører bl.a. Mols Bjerge. De mange lavninger mellem bakkerne er dødishuller, som opstod, da begravet is fra gletsjerne smeltede. Mange af dødishullerne er siden fyldt med vand og udgør i dag kommunens store søer som Øjesø, Langsø og Stubbe Sø. Derimod er de smalle kløfter og dybe dale i Mols Bjerge dannet af smeltevand.

Også den gamle erosionsdal Kolindsund, som deler det østlige Djursland i to, blev dannet af isens smeltevand. Kolindsund blev afvandet 1872‑80 og er i dag et landbrugslandskab, der gennemskæres af afvandingskanaler, diger og grøfter. Mennesket satte dog allerede sine spor ved Kolindsund i stenalderen, da området sammen med Kattegatkysten var attraktivt pga. de rige muligheder for jagt og fiskeri. De mange sten- og bronzealdergravhøje i Mols Bjerge vidner om, at der også her har levet mennesker i årtusinder.

I stenalderen var Mols dækket af egeskov, men et voksende behov for brændsel og landbrugsjord medførte, at meget af skoven forsvandt. Først i 1700- og især i 1800-tallet begyndte man at etablere ny skov. I dag dækker skovene omkring en fjerdedel af kommunens areal, hvilket placerer Syddjurs blandt landets skovrigeste kommuner.

Langs kommunens 159 km lange kyst findes klinter og marint forland med sandstrande og strandenge. Marsvin kan tit ses tæt ved kysten, og under vandet findes store tangbevoksede stenrev, som er vigtige opvækstområder for en række fiskearter samt et vigtigt levested for bl.a. søstjerner, hummere, søpindsvin og søanemoner.

Naturen og landskabet i Syddjurs Kommune rummer ikke bare vigtige levesteder for dyr og planter, men har også store rekreative værdier. Især Nationalpark Mols Bjerge, som blev etableret i 2009, tiltrækker både turister og lokale, der ønsker at opleve det varierede landskab. Nationalparken og resten af kommunen kan opleves gennem vandreruter, cykelruter og ridestier, mens kysten tiltrækker badegæster, dykkere, kajakroere og surfere. Og de, som er nysgerrige efter at opleve, hvad der foregår under havoverfladen, kan kaste fiskesnøren i det kystnære vand og prøve kræfter med både havørred, hornfisk, torsk og fladfisk.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Syddjurs Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Syddjurs Kommune

.

Danmarks største stendysse, Poskær Stenhus, er opført af tragtbægerkulturens folk ca. 3300 f.Kr.

.

De ældst kendte spor af mennesker i Syddjurs Kommune går tilbage til 9000 f.Kr. og stammer fra stenalderens kystområde. Langs de mange fjorde og vige, som i forhistorisk tid prægede landskabet, levede stenaldermennesker af havets ressourcer. Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) er da også rigt dokumenteret i kraft af fund af bopladsspor og køkkenmøddinger.

Få århundreder efter agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f.Kr. begyndte bønderne at bygge monumentale gravminder og talrige stendysser som Poskær Stenhus, Danmarks største stendysse, der endnu præger landskabet i dag.

Bronzealderens mange gravhøje med deres imponerende gravgods, som må henføres til områdets høvdingeslægter, vidner tilsvarende om, at samfundet på daværende tidspunkt var hierarkisk opbygget.

Fra jernalderen kendes landsbyer, hvor der har været huse med forskellige funktioner og størrelser, som sandsynligvis afspejler forskelle i beboernes sociale og økonomiske status. Nærheden til rigets andre landsdele samt adgangen til størstedelen af Djursland via fjordene og vigene gav gode betingelser for søfarten i vikingetiden. Fund af smykker tyder på, at der i denne periode var kontakt til andre områder.

I middelalderen skete der en kraftig befolkningstilvækst og bebyggelsesmæssig ekspansion, dog i mindre grad på de dårlige jorder. Der blev opført en lang række kirker, hvoraf flere havde adelsslægter som bygherrer. Ebeltoft opstod i tidlig middelalder og fik i 1301 sine ældst kendte købstadsprivilegier. Kongemagten var repræsenteret i området med Kalø, opført i 1313 som tvangsborg.

I forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev udskiftningen gennemført, især i form af stjerneudskiftning. I forlængelse heraf blev mange husmandsbrug etableret. I 1800-tallet var der en industriel udnyttelse af kalk og grus. Desuden blev Kolindsund tørlagt 1872‑80, hvilket øgede landbrugsarealet.

Industrialiseringen var begrænset, bl.a. fordi den sydlige del lå isoleret for jernbanenettet. Til gengæld fik turisme stadigt voksende betydning. Denne erhvervsudvikling var også karakteristisk for perioden 1920‑70, hvor en lang række sommerhuse blev opført. I 1966 åbnede Mols-Linien, hvilket skabte vækst i området.

Befolkningsvæksten skete fortrinsvis i byerne, især i Ebeltoft. I slutningen af 1900-tallet åbnede en række turistattraktioner, der trak folk til området, bl.a. Djurs Sommerland og Fregatten Jylland.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Syddjurs Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

De tre største byer i Syddjurs Kommune, Ebeltoft, Hornslet og Rønde, udgør næsten 40 % af kommunens 42.021 indbyggere. Andre byer med over 1.000 indbyggere er Ryomgård, Kolind, Mørke, Ugelbølle og Thorsager. Godt 70 % af kommunens befolkning bor i byer med minimum 200 indbyggere, resten bor i landsbyer og småbebyggelser i kommunens landdistrikter.

Kommunen krydses af hovedveje til Randers, Aarhus og Grenaa samt af Odder-Aarhus-Grenaa-jernbane. Denne er under omdannelse til elektrificeret letbane med planlagt åbning i 2018. Inden for Syddjurs Kommune er der stationer i Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind. På Tirstrup Hedeslette ved Nationalpark Mols Bjerge i den centrale del af kommunen ligger Aarhus Airport.

Læs videre om

Kultur

Møllerup Gods danner kulisse, når dansere fra Verdensballetten indtager scenen foran de gamle bygninger. Her kan publikum nyde danske operasangere og talentfulde musikere, der akkompagnerer danserne fra bl.a. The Royal Ballet of London, Staatsballett Berlin og Mariinsky Balleten.

.

Bronzefiguren af Lodvig.

.

Det varierede natur- og kulturlandskab med morænebakker, Kolindsund, de mange åer med enge og en anseelig kystlinje har i Syddjurs Kommune skabt såvel naturlige samfærdselsveje som markante skel, hvilket har præget de lokale levevilkår. Kommunens mange herregårde er et synligt levn fra tidligere tiders levet liv. Der er bevaret herregårde både fra renæssancen, som Rosenholm og Skaføgård og fra senere perioder som nyklassicismen og historicismen. Adskillige af kommunens kirker er fra middelalderen, herunder en af landets ganske få rundkirker, Thorsager Kirke. Senere satte grundtvigianismen sig spor med flere høj- og friskoler, mens Indre Mission oprettede en række missionshuse.

Det afvekslende og kystnære landskab har længe været et populært motiv blandt billedkunstnere, og talrige kunstnere og kunsthåndværkere har slået sig ned i kommunen. På initiativ af lokale glaskunstnere åbnede Glasmuseet Ebeltoft i 1986 i den tidligere Toldbod på Havnen. Ikke langt derfra ligger Fregatten Jylland og i nærheden også Museum Østjyllands udstillingssteder, herunder Farvergården og Det gamle Rådhus. Det sydlige Djursland har trukket kunstnere til, og siden 1800-tallet har også turismen blomstret, hvilket fremgår af kommunens mange sommerhusområder, campingpladser og feriekolonier.

Syddjurs er ikke kun kendt for sit landskab og den rige bygningskultur. I 1780 udgav C.E. Mangor den ældst bevarede samling af molbohistorier. På Adelgadetorvet i Ebeltoft står skulpturen af pilletrillerdrengen Lodvig, der sammen med »Ebeltoftvisen«, minder om kærligheden mellem apotekerdrengen og stuepigen.

Musiklivet i kommunen er præget af både lokale ildsjæles engagement g internationale vidder. Kombinationen mellem natur og kultur er udbredt, således danner Nationalpark Mols Bjerge rammen om kammermusikfestivalen I Djurs og Mols, mens Møllerup Gods hver sommer får besøg af Verdensballetten.

Læs videre om

Samfund og erhverv

En tur med rutsjebanen »Skatteøen« i Djurs Sommerland ender i en større kaskade. Fra toppen er der mod vest udsigt til Løvenholmskovene og mod sydøst til det, der engang var Kolindsund.

.

Syddjurs Kommune har fra naturens hånd to fordele, som har stor betydning for økonomi og beskæftigelse. Store naturskønne arealer har sammen med talrige strande betydet mange ferieboliger og turister. Samtidig ligger en betydelig del af kommunen i kort afstand af mange arbejdspladser i Aarhusområdet. Lidt over halvdelen af kommunens erhvervsaktive arbejder i nabokommunerne.

Kommunen blev skabt efter en lang forhandlingsproces, der endte med, at de såkaldte Kaløvig-kommuner, Rosenholm, Rønde og Ebeltoft, gik sammen med Midtdjurs Kommune.

Syddjurs er en kommune uden noget stærkt erhvervsmæssigt centrum. Den største by, Ebeltoft, har med sin beliggenhed mod øst ikke samme gavn af udpendlingen som den sydvestlige del af kommunen, hvor der siden 2007 har været en større vækst i befolkningstallet.

Ud over en stor oplevelsesøkonomi rummer kommunen en række højt specialiserede virksomheder, der eksporterer til store dele af verden.

Indkomstniveauet er tæt på landsgennemsnittet. Befolkningstallet har været stigende fra 1971 til 2017 og vil ifølge fremskrivningerne stige frem til 2045. Siden dannelsen i 2007 har kommunen haft borgmestre fra Socialdemokratiet, SF og Venstre.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links