Faktaboks

Areal
1.283,9 km²
Højeste punkt
82,6 m.o.h.
Kystlinje
123 km
Region
Syddanmark
Stift
Ribe
Provsti
Tønder
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
38.920 personer (1950), 42.576 personer (1980), 37.366 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
29 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,3 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
248.439 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

toender.dk

Kort over Tønder Kommune.

.

Tønder Kommunes logo.

.

Ved Rømødæmningen strækker gamle, slidte faskinepæle sig i lange, parallelle rækker ud over de flade vader. Det lille mellemrum mellem pælene var oprindelig opfyldt af knipper af grene og kviste, der sørgede for at tilbageholde de sedimenter, som havet førte med sig, når det skyllede ind over faskinerne.

.

Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Kirken er på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.

.

Tønder Kommune blev dannet ved Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af Tønder, Løgumkloster, Nørre‑Rangstrup, Skærbæk, Bredebro og Højer Kommuner. Hovedbyerne i de tidligere kommuner udgør sammen med Agerskov og Møgeltønder de otte største byer. Den arealmæssigt store kommune har en lav befolkningstæthed og ligger i det sydvestligste hjørne af Danmark. Dens naboer mod nord og øst er Esbjerg, Haderslev og Aabenraa Kommuner. Mod vest ligger Vadehavet og Vesterhavet, og i syd grænser kommunen op til Tyskland.

Kommunens placering i Sønderjylland har gennem århundreder budt befolkningen på en omskiftelig tilværelse tæt knyttet til kampe om det nationale tilhørsforhold. Kommunens område har været del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig, og i 1500‑tallet var noget af området en del af Kongeriget Danmark, mens en anden del hørte under den gottorpske hertug. Efter krigen i 1864 overgik området til Preussen og Østrig, og mænd fra området kom derfor til at kæmpe på tysk side under 1. Verdenskrig. Efter afstemningen i 1920 blev den nye dansk‑tyske grænse trukket syd for Tønder.

Et ligeledes omskifteligt, men mere fredeligt fænomen, er Vadehavet i den vestlige del af kommunen. Her, foran digerne, hvor tidevandsforskellen er landets største, foregår naturlige kystprocesser: Sedimenter kommer med højvandet og bliver tilbageholdt af marskvegetationen, hvilket gør, at marsken vokser i højden og mod vest. Det meste af marskområdet er dog inddiget for at beskytte bebyggelser og landbrug mod oversvømmelse. I 1100‑tallet anlagde indbyggerne deres gårde på højtliggende moræneknolde, og de etablerede de såkaldte værfter til deres landsbyer netop for at undgå oversvømmelse. I 1500‑tallet påbegyndtes inddigningen og landindvindingen, og i dag udgør Tøndermarsken med et areal på ca. 85 km2 det største samlede marskareal i Danmark. Store bestande af viber, sortterner og store kobbersnepper yngler i Tøndermarsken, ligesom den er rasteplads for mange vade‑ og andefugle.

Kendt er også fænomenet »sort sol«, hvor kæmpestore flokke af stære om foråret og efteråret flyver i formation for til sidst at overnatte i tagrørene. Med placering vest for Hovedstilstandslinjen er Tønder Kommunes landskab et udpræget hede‑ og slettelandskab, hvor den store Tinglev Hedeslette gennemskæres af Brede Å‑ og Vidå‑systemerne, som udløber i Vadehavet ved hhv. Ballum Sluse og Vidå Sluse efter at have passeret Højer Sluse. En 9 km lang dæmning gennem Vadehavet forbinder Rømø med fastlandet. Øen, der beskytter Vadehavet mod Vesterhavets bølger, er et yndet turistmål med kilometerlange, brede sandstrande. Længere østpå og inde i landet findes den meget gamle naturskov Draved Skov, som siden år 2000 har ligget urørt hen og rummer et stort antal sjældne svampe og insekter. Tæt herpå ligger den ca. 400 ha store Kongens Mose, hvor der tidligere blev indvundet tørv til brændsel.

Tønder opstod i 1000‑tallet og blev tidligt et knudepunkt med vejforbindelser til Ribe og til Hærvejen. Hertug Erik Abelsen påbegyndte i slutningen af 1200‑tallet anlæggelsen af borgen Tønderhus, som i begyndelsen af 1500‑tallet blev nedrevet og erstattet af et renæssanceslot. En del af slottets portbygning står stadig, og her har Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder haft til huse siden 1923. Løgumkloster er opstået omkring cistercienserklosteret Løgum Kloster, der blev anlagt ved Brede Å i 1173. Klosteret nedlagdes i 1500‑tallet, men kirken og østfløjen er stadig bevaret. Kirken er et godt eksempel på Valdemarstidens teglstensarkitektur. Der er stadig stor aktivitet omkring klosteret i dag, idet folkekirkens præster og andre ansatte videreuddanner sig her. Ligeledes er der højskole med fokus på kristendomsundervisning for voksne samt et refugium og en efterskole. Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Dens plan er inspireret af cistercienserordenens kirker i Fontenay og Jouy i Frankrig, men har også et nært slægtskab med den tidligste sjællandske teglstensarkitektur. Kirkens lange tilblivelsesproces, der strakte sig over store dele af 1200-tallet, har også påvirket arkitekturen med både romanske rundbuer og gotikkens spidsbuer. Alligevel er den på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.

Tæt på Møgeltønder finder vi slottet Schackenborg, som ligger på det sted, hvor Ribebiskoppens borg Møgeltønderhus tidligere lå. Schackenborg er opført i 1660’erne, blev testamenteret til prins Joachim og drives i dag af Schackenborg Fonden. Cirka en kilometer nord herfor fandt bondepigen Kirsten Svendsdatter og husmanden Erik Lassen i hhv. 1639 og 1734 de to guldhorn, der siden blev stjålet, omsmeltet og genskabt som kopier. De findes i dag på Nationalmuseet i København og inspirerede Adam Oehlenschläger til hans kendte digt »Guldhornene« fra Digte 1803. Tønderområdet er særlig berømt for kniplinger, og på fx på Rømø indgik disse i kvindernes hovedbeklædning ved festlige lejligheder. Bredebro var allerede kendt for kniplingsproduktion i begyndelsen af 1800‑tallet, men det var en annonce i JyllandsPosten i 1963, der satte rigtig skub i byen. Annoncen, der var indrykket af skomager og skodesigner Karl Toosbuy, efterlyste et godt sted at indlede industriproduktion. Bredebro slog til, og begyndelsen til ECCO Sko A/S var en realitet. To andre store private virksomheder i kommunen er Hydro Extrusion Denmark A/S og Hydro Precision Tubing Tønder A/S, der arbejder med fremstilling af aluminiumsdele til bl.a. bilindustrien. Overordnet set er Tønder Kommune en landkommune med stor kvægproduktion, og det er også her, man finder landets største kyllingefarme.

På den kunstneriske front skal nævnes maleren Emil Nolde, der i sin ekspressionistiske kunst var inspireret af Tøndermarsken. Han var modstander af den danske afvanding af marsken og opførte hus og atelier i den tyske by Seebüll. En anden vigtig kunstner er Svend Wiig Hansen, der blev født i Møgeltønder og ekspressivt har skildret mennesker i malerier og skulpturer. Tønder er hjemby for den internationalt anerkendte møbeldesigner Hans J. Wegner, hvis omfattende stolesamling kan ses i Vandtårnet i hans fødeby. Sværger man derimod til folkemusik, er den årlige Tønder Festival ikke til at komme uden om. Fra hver deres tid har de to præster og salmedigtere Hans Adolph Brorson og Sten Kaalø bidraget til den danske sangskat.

Kommunevåben

Tønder Kommunes våben.

.

Tønder har ført et skib som våben siden i hvert fald 1443, hvorfra der kendes et seglaftryk. I den ældste version er motivet en middelalderlig skibstype, og i den nuværende version er skibstypen fra 1700-tallet. Det er godkendt af Rigsarkivet d. 24. marts 2011 og er tegnet af Friedrich Britze. Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt et tremastet guld skib på grønne bølger.

Natur og landskab

Mens det sidste dagslys maler himlen i røde og orange skumringsfarver, danser en stæreflok rytmisk og bølgende over marsken, som var den én selvstændig organisme. Fænomenet kaldes »sort sol« og kan opleves både om foråret og efteråret, hvor mere end en million stære overnatter i Tøndermarskens vidtstrakte rørskove.

.

De største koncentrationer af østers i Vadehavet findes omkring Rømø, og bl.a. Naturcenter Tønnisgård tager jævnligt turister med ud til øens østersbanker for at samle de velsmagende muslinger og samtidig bidrage til bekæmpelsen af en invasiv dyreart.

.

På rad og række trisser tre får adstadigt ned langs kysten på Helm Odde syd for Havneby, hvor færgen for ganske nylig har forladt færgelejet for at sejle mod List på øen Sild i den tyske del af Vadehavet. Helm Odde på Rømøs sydkyst indgår i Vadehavet Natur- og Vildtreservat, hvilket bl.a. betyder, at der af hensyn til fuglene er adgangsforbud fra d. 1. april til d. 31. august.

.

Tønder Kommune ligger ud mod Vade havet i det sydvestligste hjørne af Jylland. Mens selve kysten præges af marsk og diger, er Vadehavet, som strækker sig ud fra kysten, en blanding af tidvis oversvømmede sand‑ og slikvader, gennemskåret af dybere tidevandsrender. Ude på kanten af vaderne, forbundet med fastlandet af en ca. 9 km lang dæmning, ligger også barriereøen Rømø, der med sin vestkyst beskytter Vadehavet mod Vesterhavets voldsomme bølger. Størstedelen af kommunen er mere eller mindre flad, og kun i nordøst begynder landskabet lige så stille at rejse sig op mod Den Jyske Højderyg. Det flade landskab er dog ikke konturløst. Hele kommunen ligger vest for Hovedstilstandslinjen og dækkes derfor af et typisk vestjysk bakkeø‑ og hedeslettelandskab. Bakkeøerne er resterne af det landskab, som blev skabt i næstsidste istid, og omgives af hedesletter, der blev dannet af det smeltevand, som strømmede ud fra isen længere mod øst under sidste istid. Slettelandskabet domineres af Tinglev Hedeslette, der gennemskæres af Brede Å‑ og Vidå‑systemerne, som løber ud i Vadehavet ved hhv. Ballum Sluse og Vidå Sluse. Begge vandløbssystemer er levested for den sjældne laksefisk snæblen, hvis bestande bl.a. blev styrket gennem et stort anlagt EU LIFE‑projekt 2005‑13. På deres vej mod nordvest og vest snor Vidå og Brede Å sig gennem de store marskområder, som ligger langs det meste af kommunens Vadehavskyst.

Tidevandsforskellen er landets største, og for at beskytte bebyggelser og landbrugsarealer mod oversvømmelse er det meste af marsken i dag inddiget. Foran digerne foregår de naturlige kystprocesser dog stadig, så de sedimenter, som højvandet bringer med sig, fanges og tilbageholdes af marskvegetation, hvilket får marsken til langsomt at vokse i højden og mod vest. Selv om den inddigede marsk er blevet et stedvis intensivt opdyrket kulturlandskab, drives flere marskarealer endnu som græssede enge eller får lov at gro til i rørskov med et rigt fugleliv til følge. Her yngler sjældenheder som stor kobbersneppe, plettet rørvagtel, sortterne, sydlig blåhals og savisanger, mens flokke af stære om foråret og efteråret går til overnatning i tagrørene i så store antal, at fænomenet har fået betegnelsen »sort sol«. Længere væk fra kysten er det især moserne, der præger naturarealerne. Gennem tiden har afvanding, opdyrkning og tørvegravning reduceret mosearealet betydeligt. Hvor man engang kunne finde store aktive højmoseflader med tuer og høljer, må det meste af kommunens moseareal i dag karakteriseres som bl.a. nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose.

I flere af de store moser kan man hist og her stadig finde et intakt dyre‑ og planteliv, som man håber vil sprede sig, efterhånden som moserne plejes, og vandstanden hæves. Skovarealet er til gengæld beskedent, om end kommunen huser enkelte ganske bemærkelsesværdige skovområder. Det gælder ikke mindst Draved Skov, der ligger i forbindelse med Kongens Mose og betragtes som en af Danmarks mest velbevarede naturskove. Her får gamle træer lov at forfalde naturligt til glæde for bl.a. spætterne, der her repræsenteres af mindst fire forskellige arter. Det varierede landskab kan opleves fra en række forskellige vandre‑ og cykelruter, der fører gennem både marsk, skov og landbrugsland samt ned i nogle af de ådale, som gennemskærer kommunen fra øst til vest. Badegæster er derimod henvist til Rømø, som til gengæld kan byde på kilometerbrede sandstrande ud mod Vesterhavet. Her kan man også ride på heste eller køre i de små, hurtige kitebuggies, der nærmest er windsurfing på land. Flere vandløbsstrækninger kan også opleves fra kano og kajak, eller man kan smide snøren i vandet og teste fiskelykken på de mange havørreder og laks, der hvert år trækker op i åerne.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over stenalderen og vikingetiden i Tønder Kommune.

.

Tidslinje over middelalder til i dag i Tønder Kommune.

.

Galstedspændet, der har navn efter fundstedet, er udført i forgyldt sølv i tiden omkring år 500.

.

De ældste spor efter mennesker i Tønder Kommune stammer fra senistidens jægere, der færdedes i området ca. 12.000‑ca. 11.000 f. Kr. Fra de efterfølgende årtusinder er der især dokumenteret jagtaktiviteter omkring moser, vandløb og søer. De tidligste agerdyrkeres bosætninger og gravhøje fra yngre stenalder findes især på bakkeøerne mod øst, og fra bronzealderen kendes et antal gravhøje, urnegrave og bopladser med enkeltgårde. I jernalderen var bebyggelsen koncentreret ved kanten af geesten, så bosættelserne var sikret mod stormfloder, men samtidig kunne udnytte marsken til græsning. I den tidlige jernalder begyndte der at opstå landsbyer. Perioden efter Kristi fødsel til 500‑tallet var præget af magtkampe mellem forskellige grupper, og der blev anlagt store forsvarsværker. Mange landsbyer forsvandt i 500‑tallet, muligvis pga. klimaforværring og affolkning, og først fra omkring begyndelsen af vikingetiden begyndte et større antal bebyggelser at dukke op igen. Fund af urnegrave fra vikingetiden antyder frisisk påvirkning.

I middelalderen skete der en kraftig befolkningsvækst. Marsken blev tæt befolket med gårde på kunstige forhøjninger, kaldet værfter. Etableringen af landsbyer fortsatte i middelalderen, og der blev opført stenkirker i hele området. Tønder opstod i 1000‑tallet og blev senere købstad, og i 1173 blev cistercienserklosteret Løgum Kloster grundlagt. Tønder blev et lokalt knudepunkt med vejforbindelser til Ribe og til Hærvejen mod øst. Den sorte død fik tilsyneladende ikke nogen større befolkningsmæssig effekt, mens stormfloderne, ikke mindst dem i hhv. 1362 og 1436, til gengæld kunne være katastrofale i marskområdet. Der blev bygget diger i middelalderen, men de beskyttede kun mod højvande og ikke stormflod. Den generelle fremgang fortsatte i 1500‑tallet, mens der fra 1600‑tallet indtraf nedgangstider med epidemier og krige, og Tønder ramtes af brande. Først ind i 1700‑tallet begyndte konjunkturerne at blive bedre. Fra slutningen af 1600‑tallet fik Tønderegnen et vigtigt erhverv i form af fremstilling af kniplinger, og tønderkniplingerne blev førende i Norden. I samme periode blev mange mænd fra Rømø beskæftiget inden for hvalfangst. Sidst i 1700‑tallet fandt udskiftningen af landsbyerne sted.

Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 blev hele området afstået og i 1867 annekteret af Preussen. I perioden frem til Genforeningen i 1920 var det nuværende kommuneområde præget af befolkningsstagnation; dog steg folketallet i Tønder samt i Skærbæk og Toftlund. Jernbanen kom til kommunen i 1867, og der blev anlagt flere linjer frem til begyndelsen af 1900‑tallet. Der var kun en ringe industriel udvikling, og området prægedes af landbrug samt af håndværk og handel i stationsbyerne. Fra 1914 blev området, som en del af Det Tyske Rige, præget af 1. Verdenskrig. Mange mænd blev indkaldt til den tyske hær, der blev indført rationering, og ved Tønder anlagde den tyske marine en luftskibsbase. Ved Genforeningen blev området en del af Kongeriget Danmark. I 1920’erne kom der slagterier i Tønder og Skærbæk, men først fra 1950’erne begyndte en vis industriel udvikling med fx Bredebro Skofabrik, det senere ECCO, fra 1963. Fra omkring 1970 begyndte en kraftig stigning inden for handels‑ og servicefagene, ligesom flere industrivirksomheder grundlagdes og udbyggedes. I 1994 åbnede Nordeuropas daværende største vindmøllepark på Rejsby Hede.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Tønder Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Tønder Kommune er landets fjerdestørste målt på areal, men med blot 37.366 indbyggere har kommunen den næstlaveste befolkningstæthed. De fem største byer er Tønder, Løgumkloster, Toftlund, Skærbæk og Bredebro. De var alle kommunecentre i egen kommune frem til Strukturreformen i 2007. Derudover var også kommunens syvendestørste by, Højer, kommunecenter. Befolkningstallet er nedadgående, især i landdistrikterne. Store dele af det centrale Sønderjylland er relativt tyndt befolkede og fattige på byer. I modsætning hertil ligger byerne længere vestpå tættere og oftest nær ved marskområderne. Eksempler herpå i Tønder Kommune er Brøns, Skærbæk, Husum‑Ballum, Højer og Tønder. Byerne Bredebro og Løgumkloster opstod, hvor det var muligt at passere Brede Å. Toftlund, Agerskov og Arrild anlagdes på den vidtstrakte Toftlund Bakkeø, og Jejsing på en mindre bakkeø, mens flere små byer voksede frem som følge af jernbanernes etablering. Generelt fik mange byer et mærkbart løft, da de i 1800‑tallet fik jernbane.

Læs videre om

Kultur

I Vandtårnet i Tønder har man siden 1995 kunnet se Wegners møbeltegninger og også udvalgte eksempler på de mere end 500 stole, han designede. I forgrunden ses Jakkens Hvile designet i 1953 og bagved Flaglinestolen fra 1950.

.

Alice Buchhaves skulptur er opstillet på Markedspladsen i Løgumkloster i 1981 til minde om det usædvanlige samarbejde mellem gøgleren Carlo Peter Grønbæk Sørensen, formand for Danmarks Tivoli Forening Valdemar Jessen og og sognepræst i Løgumkloster Anders Bork Hansen.

.

»Kniplinger og Guldhorn – Spindelvæve og Malm«. Sådan beskriver forfatter St.St. Blicher i 1839 Tønder. Guldhornene er væk, men der produceres stadig smukt kunsthåndværk i Tønder Kommune, eksempelvis i Højer, der huser flere keramikere og tekstilkunstnere samt en designefterskole. Kommunens placering ved havet har gennem århundreder betydet handel og rigdom. Et godt eksempel på et datidens velhaverhjem ses på Rømø, hvor Kommandørgården, der hører under Nationalmuseet, ligger. Her vises bl.a. hollandske kakler og fint 1700‑tals snedkerarbejde. Tidligere bar kvinderne på Rømø øens egnsdragt, hvor dele af festhovedbeklædningen bestod af kniplinger. Udførelsen af de spindelvævstynde kniplinger foregik i hele det sønderjyske område, men handelscenteret var Tønder, deraf navnet tønderknipling. Man kan beundre kniplinger og andet kulturhistorisk håndværk fra området på museet Kulturhistorie Tønder, der hører under Museum Sønderjylland.

Kommunen har ikke mange herregårde, men lige øst for byen Møgeltønder ligger Schackenborg, der i perioden 1661‑1978 var i familien Schacks eje, hvorefter prins Joachim fik slottet testamenteret. I dag drives herregården af Schackenborg Fonden. Hvad kommunen ikke har i herregårde, har den til gengæld i kirker, hele 32, hvoraf hovedparten er fra den romanske periode. Mange kirker er beriget med kostbart og betydeligt kirkeinventar, fx Vodder og Døstrup Kirker med flere fornemme eksempler på træskærerarbejde fra gotisk tid. Fremhæves skal også det gennem tiderne betydningsfulde Løgum Kloster, der i dag fungerer som sognekirke. Ved siden af kirken ligger refugiet oprettet i 1962 og et efteruddannelsessted for præster, oprettet i 1973.

Sang og musik er en uomgængelig del af Sønderjylland, og i Tønder er man ikke i tvivl, når den internationale folkemusikfestival slår tonen an sidste weekend i august. Det har den gjort siden 1974, og den trækker hvert år mange tusinde gæster til området.

Kunstmuseet i Tønder, under Museum Sønderjylland, kan man orientere sig i nyere nordeuropæisk billedkunst, og i Vandtårnet kan man konstatere, at snedkertraditionen fortsat holdes i hævd. Her er nemlig mulighed for at slappe af i internationalt anerkendt møbeldesign, da bysbarnet Hans J. Wegners stolesamling står udstillet her. Det er svært at komme uden om billed‑ kunstneren Emil Nolde, som med sine farvemættede malerier har placeret området for så mange mennesker, at kendskabet til Tønder og Vadehavet rækker langt uden for kommunegrænsen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Landets største ECCO-butik måler 539 m2 og ligger på Toosbuys Torv i Bredebro, hvor også virksomhedens hovedkontor har hjemsted. ECCO blev kendt for at skabe komfortable hverdagssko til både kvinder, mænd og børn. Virksomheden har siden lanceret golfsko og forskellige typer accessories.

.

Bredebro set fra nord mod syd. Forrest i billedet ses ECCOs fabrikker, og bag disse spreder byen sig.

.

Tønder Kommune er en udpræget landkommune, der samtidig rummer flere store virksomheder og har en omfattende turisme på Rømø og langs Vestkysten. Den er et af Danmarks vigtige spisekamre og er præget af store kvægbesætninger og nogle af landets største kyllingefarme. Industrien udgør en relativt stor del af kommunens samlede antal arbejdspladser, bl.a. med flere større aluminiumsproducenter, og den internationale virksomhed ECCO i Bredebro og Tønder står for en stor del af arbejdspladserne inden for handel.

Boligpriserne er blandt de laveste i landet, og kommunen kæmper med faldende befolkningstal og udgiftskrævende sociale problemer. Den nuværende Tønder Kommune blev skabt ved Strukturreformen, hvor fem andre kommuner gik sammen med den daværende Tønder Kommune for fra d. 1. januar 2007 at skabe en storkommune, der arealmæssigt blev landets femtestørste. Politisk er Venstre det største parti med tradition for at beklæde borgmesterposten. En splittelse i partiet i 2020 betød, at en del af Venstres gruppe i kommunalbestyrelsen – med den siddende borgmester i spidsen – brød med partiet og dannede en ny borgerliste.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner