Bidstrup, hovedgård 14 km sydvest for Randers; nævnes første gang 1345. Et senmiddelalderligt hus udgør en del af den nuværende trefløjede hovedbygning, opført for Johan Rantzau i 1690'erne. Stalden og ladegården blev opført i forbindelse med en omfattende ombygning 1754-60, udført for Gerhard Hansen de Lichtenberg af N.H. Rieman.
Bidstrup fremtræder i dag med sine svungne gavle og kviste som et af barokkens største og bedst bevarede herregårdsanlæg i Jylland, hvor hovedbygning, staldbygning og ladegård er komponeret sammen til en fuldstændig symmetrisk helhed. Bidstrup har siden 1748 været i slægten (Honnens) de Lichtenbergs eje, 1763-1930 som stamhus.
Der er offentlig adgang til gårdspladsen.
Bistrup Gods' hjemmeside
| Navnet kendes fra 1345 som Bistorp 'biskoppens -torp. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki