Birkelse, hovedgård og gods (1995: ca. 2800 ha) 20 km nordvest for Ålborg. Birkelse hørte i 1200-t. under Vitskøl Kloster, senere under Børglumbispen. Under Grevens Fejde blev gården afbrændt i 1534. Fra 1656 har Birkelse været i slægten Skeels eje, 1681-1918 s.m. Hjermitslevgård og 1696-1921 som stamhus.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1200-t. som Birkils, 1.led birke 'birkeskov', 2.led antagelig hals 'indsnævring'.

Hovedbygningen ligger som et trefløjet anlæg på et voldsted ved Ryå. Midterfløjen fra ca. 1550-80 blev ombygget efter en brand i 1819, og da blev også de to sidefløje i bindingsværk tilføjet. Anlægget er fredet, ligesom dele af den store avlsgård.

Birkelse gods omfattede til 1921 3/4 af Store Vildmose.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig