Christiansborg Slot.

Christiansborg Slot. Fotografi fra 2005.

Christiansborg Slot.
Af .

Christiansborg Slot på Slotsholmen i Københavns centrum er sæde for Folketinget og Højesteret og samtidig rammen om kongens officielle fremtræden med de kongelige repræsentationslokaler, de kongelige stalde og Christiansborg Slotskirke.

Det er bygget over ruinerne af det middelalderlige Københavns Slot, og komplekset består af dele fra hele tre slotte på stedet: Ridebaneanlægget med Marmorbroen stammer fra det første Christiansborg, som brændte i 1794; slotskirken stammer fra det andet Christiansborg, som brændte i 1884, mens hovedslottet blev opført som det tredje Christiansborg.

Slottets navn

Slottet har navn efter Christian 6., der straks efter sin tronbestigelse i 1730 tog det skridt, som allerede hans farfar havde indledt med blandt andet sine testamentariske påbud, nemlig at erstatte det forvoksede Københavns Slot med en bygning, der var den danske enevælde værdigt. Kunst og arkitektur var samfundets udstillingsvindue. Jo bedre kunst og arkitektur, et land kunne fremvise, jo bedre blev det selv regnet for at være. Den fysiske ramme om dets styre skulle selvsagt være særlig imponerende.

Det første Christiansborg

Det første Christiansborg Slot
Det første Christiansborg Slot set fra Slotspladsen 1747. Pennetegning.
Af /Statens Museum for Kunst, KKSgb5488.
Licens: CC BY 2.0

Opførelsen af det første Christiansborg gik usædvanligt hurtigt. Den første grundsten blev lagt 21. april 1733, rejsegildet fulgte fem år senere, og 26. november 1740 flyttede hoffet ind. Arbejdet i det indre var dog langtfra fuldendt og blev det ikke i hele slottets levetid.

Som bygmester havde kongen antaget Elias David Häusser, men tegningerne til hovedslottet var sandsynligvis importerede. Det gjaldt både den sydtysk-østrigsk-prægede facade og planen, der fulgte idealet for barokkens fyrsteresidens med et hovedslot med en repræsentativ forplads, ridebane og en lang ankomstakse. Et lidt gammeldags træk var, at hovedslottet var udformet med fire høje fløje omkring en lukket gård og forsynet med et tårn over hovedportalen.

Ridebaneanlægget strakte sig ud fra hovedslottet i en u-form, der endte i Marmorbroen over Frederiksholms Kanal, og blev indrettet med stalde, boliger til hoffolk samt ridehus og rustkammer. Ridehuset blev med sine ca. 1400 kvadratmeter et af verdens største. Det samlede anlæg kunne også benyttes som festplads med tilskuerpladser på balkoner og i buegange. Hovedslottet var med løngange forbundet med slotskirken og kancelliet, kunstkammeret og vogngården. Det var næsten et samfund for sig, med kongen omgivet af Højesteret, hofret, finanskontorer samt lejligheder til talrige hoffolk og embedsmænd, de fleste med familier.

Det første Christiansborgs indre

Christiansborg Slot

Christian 6. lod i 1730'erne det gamle Københavns Slot nedrive for at opføre et moderne residensslot. Dette brændte dog i 1794, før det endnu stod helt færdigbygget. Kobberstik fra samtiden.

Christiansborg Slot
Af .

I 1735 blev der taget fat på slottets indretning, og den franskfødte billedhugger og interiørkunstner Louis-Augustin Le Clerc blev kaldt til Danmark for at forestå den skulpturelle udsmykning. I 1736 blev arkitekterne Niels Eigtved og Lauritz de Thurah ansat til at indrette de to fornemste af slottets fem etager, kongens og kronprinsens, mens Häusser tog sig af de tre underordnede etager samt kælderen. Både kongens og kronprinsens etage rummede ud imod forpladsen kongeparrets private lejligheder, officielt delt i en mands- og en kvindeside, og ud imod ridebanen repræsentationslokaler. Eigtved tog sig generelt af mandssiden og Thurah af kvindesiden, mens Eigtved tillige fuldførte ridebaneanlægget med Marmorbroen og de to pavilloner, samt indrettede slotskirken.

Le Clerc udførte alt fra vaserne på marmorsøjlerne i staldene til hele rum som eksempelvis den gyldne spisesal, og fik en afgørende indflydelse på, at det indre af det tyske barokslot kom til at stå i fransk rokoko. Le Clerc tegnede også fire idealiserede prospekter af slottet.

Året før hoffets indflytning på slottet blev der bestilt i alt 139 skræddersyede malerier til slottet hos 35 franske kunstnere. De ankom i løbet af 1741. I 1744 blev slotskirken færdig, men flere væsentlige rum stod fortsat ufuldførte. Riddersalen, der havde et areal på knap 800 kvadratmeter og var 15 meter høj, fik en interimistisk festdekoration i anledning af kronprins Frederik (5).s bryllup i 1743, men blev først færdigindrettet af N.-H. Jardin i 1765-1766 i anledning af Christian 7.s bryllup. Dens midlertidige maleriudsmykning blev fra og med 1779 erstattet med billeder af de oldenborgske kongers historie, udført af Nicolai Abildgaard. Fra 1766 til 1767 indrettede Jardin Hofteatret i det oprindelige rustkammer.

Det første Christiansborgs brand i 1794

Den ene af slottets to mægtige hovedtrapper stod dog stadig som et stort tomt rum, og det var med til at forværre situationen, da der den 26. februar 1794 gik ild i et skorstensrør i kronprinsens etage.

Branden var sørgeligt selvforskyldt. Skønt bygningsmyndighederne flere gange havde påpeget problemerne med at rense de mange kilometer snoede skorstensrør, var der blevet skåret ned på udgifterne til skorstensfejning. Dertil kom, at det store, gennemgående loft var udlejet til tømmerlager. Resultatet blev, at slottet, slotskirken samt en del af staldbygningerne forsvandt, mens næsten hele ridebaneanlægget blev skånet. Trods en ihærdig indsats fra matroser, soldater og frivillige gik også uerstattelige værdier tabt.

Efterfølgende flyttede kongefamilien til Amalienborg, mens Højesteret frem til 1854 var placeret i Prinsens Palæ.

Det andet Christiansborg

Slotskirkens facade

C.F. Hansens tegning af slotskirkens facade mod Slotspladsen; ca. 1810. I den endelige udformning af bygningen bortfaldt bl.a. den skulpturelle udsmykning af gavltrekanten. Kunstakademiets Bibliotek.

Slotskirkens facade
Af .

Heller ikke det andet Christiansborg blev nogensinde færdigt. Selv om fundamenter og murværk fra det første slot blev genbrugt, blev det dog fra første færd en helt anden bygning.

Tiden var en anden; efter den franske revolution forekom store kongeslotte knap så vigtige, og det første Christiansborgs brand blev fulgt af flere ulykker, der drænede den danske statskasse: Københavns brand i 1795, Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og statsbankerotten og tabet af Norge i 1813-1814.

Det andet Christiansborg, der blev begyndt bygget i 1805, blev et spareprojekt. Kronprins Frederik (6.) valgte C.F. Hansen som slottets arkitekt, og han opgav både karréformen og tårnet og opførte slottet med kun tre fløje, idet han bevarede hovedfacaden mod Slotspladsen, mens fløjen mod ridebanen blev erstattet af en kolonnade. Den guddommelige enevældes slot blev dermed forandret til et nyklassicistisk hus uden ydre herskersymboler, svarende til tidens borgerlige kongesyn. Kirken blev en selvstændig tempelbygning.

Arbejdet på det samlede kompleks skred kun langsomt frem, idet der til stadighed manglede både penge og materialer, og i 1810 blev det besluttet at nedbryde det første Christiansborgs søsterslot Hirschholm for at spare dettes vedligehold og skaffe materialer til det andet Christiansborg. Slottets ydre stod færdigt i 1822, og indvielsen fandt sted i 1828.

Ridebaneanlægget fra det første Christiansborg blev fortsat brugt efter sit oprindelige formål, men Jardins hofteater blev i 1842 gennemgribende bygget om af Jørgen Hansen Koch. Efter en fatal brand i Ringtheater i Wien i 1881 blev det dog lukket som teater.

Det andet Christiansborgs indre

Tegning til tronsalen i det andet Christiansborg
Tegning til tronsalen i det andet Christiansborg.
Nationalmuseet, Antikvarisk-Topografisk Arkiv.
Licens: CC BY 2.0

C.F. Hansen stod også for slottets interiører. De blev udført i romerskinspireret empirestil med enkle former og med skulpturel udsmykning samt malerier af hovedsageligt danskuddannede kunstnere.

Den dekorative indramning blev i høj grad overladt til Hansens svigersøn G.F. Hetsch. Ligesom på det første Christiansborg fik kongeparret hver deres lejlighed med både trongemak, daglige gemakker og sovekammer, samt for kongens vedkommende statsrådsværelse og appartements- eller modtagelsessal. Rummene var dog kun under Frederik 7. i brug som egentlig bolig.

Den nye riddersal, som først var færdig i 1841, blev lige så lang som riddersalen på det første Christiansborg, men både smallere og lavere. Ligesom forgængeren fik den søjler og et omløbende galleri, der i dette tilfælde blev udsmykket med en gipsfrise udført af H.V. Bissen med billeder af de olympiske guder Ceres og Bacchus’ betydning for menneskeheden.

En sal beregnet til Højesteret blev i 1848 stillet til rådighed for den grundlovgivende Rigsforsamling og siden taget i brug af Folketinget. Bygningen husede også flere kulturelle samlinger, hvoraf Det kongelige Museum for de nordiske Oldsager og Christian 8.s samlinger efter en kundgørelse i 1849 blev flyttet til Prinsens Palæ.

Det andet Christiansborgs brand i 1884

Det første Christiansborgs skæbne havde skærpet opmærksomheden omkring det andet Christiansborgs brændbarhed. Men da der 3. oktober 1884 udbrød brand i et lokale umiddelbart under riddersalen, viste det sig, at slottets konstruktion rummede talrige hulrum, der gav ilden gode spredningsmuligheder.

Hovedslottet måtte opgives og alle kræfter sættes ind på at redde slotskirken og Thorvaldsens Museum. Ud over disse to bygninger lykkedes det at bevare sideportalen fra den indre slotsgård (nu på Højesteretsbygningen), Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise, statuer af Bissen (bl.a. i Prins Jørgens Gård) samt malerier af C.W. Eckersberg og J.L. Lund, genopsat i det tredje Christiansborg. Også det meste af den kongelige malerisamling, som havde været offentlig tilgængelig siden 1824, blev reddet og har fra 1896 kunnet ses i Statens Museum for Kunst.

Ligesom det havde været tilfældet i 1794, blev branden 1884 beskrevet af en række øjenvidner, bl.a. Herman Bang. Begivenheden inspirerede endvidere den dengang 19-årige Sophus Falck til etableringen af Falcks Redningskorps.

Af de hjemløse institutioner fik Rigsdagen til huse i Landkadetakademiet og Højesteret i Bernstorffs Palæ.

Det tredje Christiansborg

Christiansborg Slot. Det nuværende slotsanlæg omfatter bygninger fra tre perioder: det første slot fra 1700-tallet, det andet fra begyndelsen af 1800-tallet og det tredje, der påbegyndtes i 1907. De tre signaturer på tegningen optræder sammen i flere bygninger og viser, at der findes bygningsdele fra to eller flere perioder; således rummer den nuværende trefløjede hovedbygning elementer fra begge de to foregående slotte. Gardestalden og Prinsens Stald (8 og 9), de to små bygninger mellem Thorvaldsens Museum og kirken samt bygningen og kolonnaden (13) mellem slotsgården og ridebanen eksisterer ikke mere.

.

Den anden genopførelse af det mægtige slot blev først indledt efter 22 år og talrige diskussioner. Det skulle afklares, hvorvidt der skulle bygges en kongebolig, en parlamentsbygning eller begge dele, og i historicismens ånd dermed også, i hvilken stil det skulle bygges. En skitsekonkurrence 1887-1888 gav ingen resultater, og forsinket af politisk uro blev en ny først afholdt i 1904-1905.

Fra efteråret 1906 gik nybyggeriet i gang efter planer af Thorvald Jørgensen, der fik opgaven i konkurrence med bl.a. Martin Nyrop og Andreas Clemmensen. Igen blev de foregående slottes fundamenter og ydermure anvendt.

Det nye slot fik tre fløje med et ca. 85 meter højt spirprydet tårn midt på gårdfacaden. Det blev bygget i nybarok stil og beklædt med granit, indsamlet fra hele landet, også fra Grønland og det dengang tyske Dybbøl. Den skulpturelle udsmykning blev udført af Anders Bundgaard. Særligt kendte er hans fire figurer på portalen i Rigsdagsgården, der skulle symbolisere det daglige slid, men som folkeviddet hurtigt døbte ørepine, hovedpine, mavepine og tandpine.

I 1919 fik Højesteret sin egen del af bygningen opført i stedet for en del af den tidligere ridebanefløj ud imod Prins Jørgens Gård.

Under udgravningerne til slottets tårn fandt man ruiner af de tidligere slotte tilbage til Absalons Borg, og de blev bevaret og gjort tilgængelige.

Det tredje Christiansborgs indre

I det nye slots indre blev der gennemført en klar opdeling mellem den kongelige del og folkestyrets.

  • De kongelige rum udfylder fløjen ud imod Prins Jørgens Gård og strækker sig til og med tronsalen med balkonen ud til Slotspladsen i midterfløjen.
  • Folkestyrets rum begynder på den anden side af tronsalen og udfylder fløjen ud imod Rigsdagsgården.

Således tolkes også i det tredje Christiansborg idéen om den forenede magt fra enevoldsmonarkens slot overført til det parlamentariske kongedømmes rigsborg. Statsministeriet (tidligere også Udenrigsministeriet) har fortsat til huse i slottet.

De kongelige repræsentationslokaler

Hofteatret på Christiansborg, set fra tilskuerrummet mod scenen efter nyindretningen af teatret i 1842.
Hofteatret på Christiansborg, set fra tilskuerrummet mod scenen efter nyindretningen af teatret i 1842.
Af .

Indretningen af de kongelige rum, Repræsentationslokalerne, blev kompliceret af såvel kunstpolitiske som økonomiske årsager. Suiten blev slutteligt indrettet i historicerende stilarter, en del efter tegninger af Hans Tegner, og udsmykket af forskellige kunstnere. Billedhuggeren Axel Hansen stod således for de hvælvbærende giganter i for- eller drabantsalen, mens August Jerndorff malede vægbilledet i Christian 9.s gemak og Joakim Skovgaard loftet i et af de rum, der var gået igen fra slot til slot, nemlig Håndbiblioteket.

I riddersalen, der er i nybarok af Thorvald Jørgensen med loftsmalerier af Kræsten Iversen (fra 1927-1931), er der siden 2000 ophængt 17 gobeliner, fremstillet efter udkast af Bjørn Nørgaard og med motiver fra Danmarks- og verdenshistorien. Den tidligere vægudsmykning, Christian 5.s Rosenborgtapeter, er fra 1999 ophængt i Den Lange Sal på Rosenborg Slot. Repræsentationslokalerne blev taget i brug i januar 1928.

Folkestyrets lokaler

Folkestyrets rum med folketingssalen i midterfløjen ud imod Slotspladsen som det største, er indrettet i rigt dekoreret nationalromantisk stil og udsmykket af danske billedkunstnere. Fællessalens store vægmaleri af den grundlovgivende rigsdag 1915 er udført af Oscar Matthiesen, mens Rasmus Larsen malede en 268 meter lang vægfrise med fyndord og symbolske dyrebilleder i vandrehallen.

I Folketingssalen er der bag talerstolen ophængt en billedvævning af Berit Hjelholt, Som en rejselysten flåde (1987).

Hofteatret og ridebaneanlægget

I 1922 blev Hofteatret, der havde stået lukket i over 40 år, indrettet til Teatermuseet. Staldene og ridebanen anvendes stadig af den kongelige staldetat, og bygningerne rummer bl.a. en samling af vogne og kareter.

På Slotspladsen foran Christiansborg Slot står H.V. Bissens og Vilhelm Bissens rytterstatue af Frederik 7., opstillet i 1873; Christian 9.s rytterstatue på ridebanen er udført 1908-1927 af Anne Marie Carl Nielsen.

Christiansborg Slotskirke

Christiansborg Slotskirke.

.

Den nuværende slotskirke blev efter branden i 1794 opført i årene 1810-1826 af C.F. Hansen med genanvendelse af ruinens mure. Kirken blev indviet pinsedag 1826 ved 1000-årsfesten for Ansgars komme til Danmark.

Ligesom slotskirken i det første Christiansborg blev kirken udformet som et rektangulært rum med pulpiturer, men i Hansens kirke blev det centrale parti særligt fremhævet med en kuppel. Idet den i modsætning til den gamle kom til at strække sig helt ud til Slotspladsen, fik den en ny hovedindgang herfra, fremhævet ved en søjleporticus. Nyklassicismens rene former præger både eksteriøret, hvor den flade kuppel rejser sig over taget på en lav tambur, og interiøret, der har søjler ved indgang og alterniche, kongeloge over hovedindgangen og udsmykning af bl.a. Thorvaldsen, H.E. Freund og Bissen.

Slotskirken var indtil 1926 hoffets kirke. I 1930 blev det besluttet at oprette et særligt slotssogn, men det blev atter nedlagt i 1965, hvorefter Musikkonservatoriet fik brugsret til kirken som øvelokale og koncertsal.

Ved pinsekarnevalet i 1992 blev kirken sat i brand af en fyrværkeriraket og måtte gennemgribende sættes i stand. Den blev genindviet i forbindelse med Margrethe 2.s 25-års regeringsjubilæum den 14. januar 1997.

Kirken bruges fortsat til særlige ceremonier indenfor kongehuset og danner rammen om den årlige gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig