Christiansborg Slot

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Christiansborg Slot. Fotografi fra 2005.

Christiansborg Slot. Fotografi fra 2005.

Christiansborg Slot, slot på Slotsholmen i København, der består af bygningsdele fra tre slotte: Ridebaneanlægget, der stammer fra det første Christiansborg, som brændte 1794, slotskirken, der er bevaret fra det andet Christiansborg, som brændte 1884, og det nuværende hovedslot, der blev opført som det tredje Christiansborg.

Slottet har navn efter Christian 6., der straks efter sin tronbestigelse 1730 dødsdømte Københavns Slot. Da Christian 6.s pietisme forbød de fleste hofforlystelser, blev arkitekturen hans stærkeste magtsymbol, og hans krav til enevoldskongens residens kunne ikke opfyldes af det gamle forbyggede slot.

Det første Christiansborg

Opførelsen begyndte 1733 under ledelse af Elias David Häusser. 1736 blev Niels Eigtved og Lauritz de Thurah ansat til at indrette kongeetagens interiører, og Eigtved fuldførte tillige ridebaneanlægget med Marmorbroen og de to pavilloner samt slotskirkens indre. I 1740 flyttede hoffet ind i den langt fra færdigindrettede bygning.

Danmark Christiansborg Slot Christian 6. lod i 1730'erne det gamle Københavns Slot nedrive for at opføre et moderne residensslot. Dette brændte dog i 1794, før det endnu stod helt færdigbygget. Kobberstik fra samtiden.

Slottets udformning fulgte idealet for barokkens fyrsteresidens: en firefløjet hovedbygning med en repræsentativ forgård, ridebanen og en lang ankomstakse fra Marmorbroen frem mod slotsfacaden med tårn over hovedportalen. Ridebanens bygninger, tegnet af Häusser, indrettedes med stalde, boliger til hoffolk samt ridehus og rustkammer. Anlægget kunne også benyttes som festplads med tilskuerpladser på balkoner og i buegange. Hovedslottet var med løngange forbundet med slotskirken og kancelliet, kunstkammeret og vogngården.

Christiansborg rummede kongeparrets private lejligheder mod slotspladsen og repræsentationsrum mod ridebanen. Først 1765-66, i anledning af Christian 7.s bryllup, blev riddersalen indrettet af N.-H. Jardin, og 1779 blev den udsmykket med malerier af Nicolai Abildgaard, der skildrede de oldenborgske kongers historie. 1766-67 indrettede Jardin Hofteatret i det oprindelige rustkammer. I slottet samledes magten om kongen, med rum til Højesteret, hofretten, finanskontorer samt boliger til embedsmænd og hoffolk. 1794 brændte hovedslottet, slotskirken samt en del af staldbygningerne, men næsten hele ridebaneanlægget blev skånet.

Det andet Christiansborg

Frederik 7. rytterstatue foran Christiansborg Slot udført af H.V. og Vilhelm Bissen.

Kronprins Frederik (6.) valgte C.F. Hansen som arkitekt for slottets genopførelse. Byggearbejdet begyndte 1805, det ydre fuldførtes 1822, og slottet blev indviet 1828. Fundamenter og murværk blev genbrugt, men da det var krisetider, opførtes slottet kun med tre fløje, den fjerde mod ridebanen erstattedes af en kolonnade; tårnet genopførtes ikke. Slottet fik hovedfacade mod Slotspladsen. Den guddommelige enevældes slot var forandret til et nyklassicistisk hus uden ydre herskersymboler, svarende til tidens borgerlige kongesyn. C.F. Hansen indrettede også det indre, i empirestil med enkle former, med skulpturel udsmykning og spejle samt malerier af danskuddannede kunstnere.

Mange institutioner havde lokaler på slottet, bl.a. Højesteret og de kongelige samlinger af oldsager og kunst, kongens håndbibliotek og fra 1849 Rigsdagen. Det andet Christiansborg brændte 3.-4.10.1884. Ud over slotskirken er bevaret sideportalen fra den indre slotsgård (nu på Højesteretsbygningen), Bertel Thorvaldsens Alexanderfrise, statuer af H.V. Bissen (bl.a. i Prins Jørgens Gård) samt malerier af C.W. Eckersberg og J.L. Lund, genopsat i det tredje Christiansborg. Også det meste af den kongelige malerisamling, som havde været offentlig tilgængelig siden 1824, blev reddet og 1895 placeret i Statens Museum for Kunst.

Det tredje Christiansborg

Christiansborg Slot, hovedindgangen.

Christiansborg Slot, hovedindgangen.

Efter branden 1884, der blev skildret af bl.a. Herman Bang, skulle Rigsdagen forestå en eventuel genopførelse. Forsinket af politisk uro påbegyndtes byggeriet først 1906 efter planer af Thorvald Jørgensen, der fik opgaven i konkurrence med bl.a. Martin Nyrop og Andreas Clemmensen. Igen blev de foregående slottes fundamenter og ydermure anvendt. Det nye slot fik tre fløje med et ca. 85 m højt spirprydet tårn midt på gårdfacaden; under udgravningerne til tårnet fandt man ruiner af de tidligere slotte tilbage til Absalons Borg, som er bevaret og gjort tilgængelige. Slottet er opført i nybarok stil og beklædt med granit, indsamlet fra hele landet, også fra Grønland og det dengang tyske Dybbøl. Den skulpturelle udsmykning blev udført af Anders Bundgaard.

Det nye slot deltes mellem kongen og folkestyret og blev indrettet med de kongelige rum fra tronsalen bag facadens balkon gennem sidefløjen mod slotskirken, folkestyrets rum fra Folketingssalen i hovedfløjen og gennem sidefløjen mod Rigsdagsgården. Folkestyrets del er indrettet i rigt dekoreret nationalromantisk stil og udsmykket af mange danske billedkunstnere; i Folketingssalen er bag talerstolen ophængt en billedvævning af Berit Hjelholt, Som en rejselysten flåde (1987).

Folketingssalen set fra tilhørerpladserne.

Folketingssalen set fra tilhørerpladserne.

De kongelige rum er indrettet i historicerende stilarter, bl.a. riddersalen i nybarok af Thorvald Jørgensen (1926); den blev i 2000 udsmykket med 17 gobeliner, hvis motiver stammer fra danmarks- og verdenshistorien. Gobelinerne er fremstillet efter udkast af Bjørn Nørgaard og erstatter Christian 5.s Rosenborgtapeter, der blev ophængt her i 1927, og som fra 1999 dekorerer væggene i Den Lange Sal på Rosenborg Slot. Statsministeriet (tidligere også Udenrigsministeriet) har til huse i slottet, der også rummer lokaler til Højesteret. Således tolkes også i det tredje Christiansborg idéen om den forenede magt fra enevoldsmonarkens slot overført til det parlamentariske kongedømmes rigsborg.

Hofteatret, nyindrettet 1842 af J.N. Koch, lukkedes 1882 pga. brandfare, og her indrettedes 1922 Teatermuseet. Staldene og ridebanen anvendes stadig af den kongelige staldetat, og bygningerne rummer bl.a. en samling af vogne og kareter. På Slotspladsen foran Christiansborg Slot står H.V. og Vilhelm Bissens rytterstatue af Frederik 7., opstillet i 1873; Christian 9.s rytterstatue på ridebanen er udført 1908-27 af Anne Marie Carl Nielsen.

Christiansborg Slotskirke

Christiansborg Slot. C.F. Hansens tegning af slotskirkens facade mod Slotspladsen; ca. 1810. I den endelige udformning af bygningen bortfaldt bl.a. den skulpturelle udsmykning af gavltrekanten. Kunstakademiets Bibliotek.

Den nuværende slotskirke blev efter branden 1794 opført 1810-26 af C.F. Hansen med genanvendelse af ruinens mure. Den indviedes pinsedag 1826 ved 1000-års festen for Ansgars komme til Danmark. Mens Eigtveds første slotskirke var et rektangulært rum med pulpiturer, udformedes den nye kirke som et centralrum med kuppel. En søjleporticus markerer den nye hovedindgang fra Slotspladsen. Nyklassicismens rene former præger både eksteriøret, hvor den flade kuppel rejser sig over taget på en lav tambur, og interiøret, der har søjler ved indgang og alterniche, kongeloge over hovedindgangen og udsmykning af bl.a. Thorvaldsen og H.V. Bissen.

Slotskirken var indtil 1926 hoffets kirke, 1931-64 var den sognekirke. Derefter har Musikkonservatoriet benyttet den som øvelokale, og den anvendes tillige til den årlige gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning. Slotsbranden 1884 beskadigede kirken, og ved pinsekarnevalet 1992 blev den sat i brand af en fyrværkeriraket. Den nyrestaurerede kirke blev indviet den 14. januar 1997.

Christiansborg Slots hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Christian 9. rytterstatue udført af Anne Marie Carl Nielsen. Foto: Folketinget.

© Dette billede må du ...

Folketingssalen set fra tilhørerpladserne.

© Dette billede må du ...

Frederik 7. rytterstatue foran Christiansborg Slot udført af H.V. og Vilhelm Bissen.

© Dette billede må du ...

Christiansborg Slot, hovedindgangen.

Viser 1-6 af 10 billeder | Se alle

Filer

FilTilføjet af 
[+305655.801.svg (51.5 kB)

Christiansborg Slot. Det nuværende slotsanlæg omfatter bygninger fra tre perioder: det første slot fra 1700-t., det andet fra begyndelsen af 1800-t. og det tredje, der påbegyndtes i 1907. De tre signaturer på tegningen optræder sammen i flere bygninger og viser, at der findes bygningsdele fra to eller flere perioder; således rummer den nuværende trefløjede hovedbygning elementer fra begge de to foregående slotte. Gardestalden og Prinsens Stald (8 og 9), de to små bygninger mellem Thorvaldsens Museum og kirken samt bygningen og kolonnaden (13) mellem slotsgården og ridebanen eksisterer ikke mere.

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
01/10/2014
MHansen
01/07/2013
Marie-Louise Hammer
30/06/2013
Oprindelige forfattere
LSer
29/01/2009
MSmed
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki