Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have; stik fra 1756 efter forlæg af maleren Johan Jacob Bruun. Bygningen og haven føjer sig symmetrisk om samme centralakse, hvilket er et karakteristisk træk for barokken. Haven, der til siderne afgrænses af høje, klippede stammehække, udfolder sig med brusende vande i form af både et kaskadeparti i terrasser umiddelbart neden for slottet og springvand længere fremme. Denne dynamiske akse modsvares af det stille vand i de symmetrisk anlagte spejldamme bag hækkene.

.

Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have.

.

Frederiksberg Slot på postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.

.

Frederiksberg Slot er et tidligere kongeslot i København.

I 1663 skænkede kong Frederik 3. en gård ved den nuværende Frederiksberg Runddel til sine døtre. Den overgik i 1680 til kronprins Frederik (4.) og blev senere ombygget af Niels Eigtved og Lauritz de Thurah; da midterfløjen brændte, opførte Thurah den nuværende indgang (1755) til Frederiksberg Have.

Som konge lod Frederik 4. 1699-1703 bygge et lille slot øverst på Frederiksberg Bakke med Ernst Brandenburger som entreprenør og sandsynligvis også arkitekt. Det blev allerede 1708-09 forhøjet til to etager og mezzanin øverst, og for gavlene byggedes tværfløje, så huset fik H-form. Det pudsedes hvidt med vinduesrammer af sandsten, og hovedetagens vinduer fik skiftevis trekant- og segmentgavle. Sammen med de lave tage gav det et stærkt italiensk præg. Arkitekt var sandsynligvis J.C. Ernst, mens overbygningsdirektør W.F. von Platen tog sig af det indre, bl.a. slotskirken i østfløjens nederste etage.

Mens Christiansborg Slot blev opført, boede Christian 6. på Frederiksberg Slot om vinteren, og det blev nødvendigt med endnu en udvidelse. I forlængelse af tværfløjene opførte Thurah 1732-38 to lange fløje med buegange mod gården. De blev forbundet med et ældre porthus, der i 1828 ombyggedes af J.H. Koch, hvorved slottet fremstod, som det ses i dag; i 1799 var det blevet gulpudset.

Interiørerne er udstyret med endnu bevarede barokke stukkaturer og loftsmalerier af Hendrik Krock og Bénoit Le Coffre, bl.a. dennes berømte billede En maskerade (1704) i loftet i Rosen, midtersalen i mezzaninen. Et andet perspektivisk kunststykke er den malede arkitektoniske ramme om slotskirkens alterbillede, "det mirakuløse alter"; både alterbillede og loftsmaleri er udført af Krock. Kirken blev nedlagt 1868, og inventaret flyttet; efter omfattende restaurering blev den genindviet i 1932. I 1770 dekorerede C.F. Harsdorff bl.a. spisesalen og det smukke marmorbad i kælderen, alt i nyklassicistisk stil.

Frederiksberg Slot forbindes navnlig med Frederik 6., der altid tilbragte sommerhalvåret herude; H.V. Bissens statue af ham (1855-58) står lige inden for indgangen til Frederiksberg Have ved Runddelen. Efter enkedronning Maries død i 1852 stod slottet tomt, indtil det i 1868 blev overdraget til Hærens Officersskole.

Siden 1993 har der på Frederiksberg Slot været gennemført omfattende restaureringer; senest er i 2012 en underjordisk gang, der fører under Frederiksberg Have til kavalerbygningerne, den såkaldte Poterne, blevet restaureret og åbnet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig