Gavnø (hovedgård og gods)

Gavnø, Gaunø, hovedgård og gods (1996: 1900 ha) på øen Gavnø syd for Næstved. Den nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231, men havde skiftende ejere i 1300-t. Ved mageskifte kom den i 1402 til dronning Margrete 1., der skænkede den til et nonnekloster af dominikanerordenen. 1523 forlenedes Mogens Gøye med klostret, og i årtierne efter Reformationen levede de sidste nonner fortsat på Gavnø, der 1584-1663 ejedes af slægten Lindenov, 1663-82 af Trolle, 1682-1785 af Thott og siden 1785 af slægten Reedtz-Thott. Fra 1786 var Gavnø stamhus og 1809-1921 baroni; slottet og parken drives fra 1960 af den selvejende institution Gavnø Fonden.

Det firefløjede klosteranlæg fra begyndelsen af 1400-t. havde mistet vestfløjen, inden de resterende tre fløje blev forhøjet og ombygget for Otto Thott 1755-58, muligvis ved arkitekten Jacob Fortling. Den trefløjede rokokoprægede bygning fremstår med gule facader prydet med hvide lisener og er tækket med sortglaserede tegl. Sydfløjen rummer et slotskapel, indrettet i den middelalderlige klosterkirke. I sommermånederne er der offentlig adgang til slottet, der bl.a. rummer en af Danmarks største malerisamlinger i privat eje, og til den store park med flere sjældne træer, blomsterløganlæg og et sommerfugleland.