Gisselfeld

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Gisselfeld. Hovedbygningen med porttårnet og broen over voldgraven ses her fra nordvest.

Gisselfeld, (1370 Ghyselfel, 1410 Gislæfællæ, af *gisel 'stav' i bet. 'fremspring, odde' og glda. fælle 'rydning'), hovedgård (sædegård) 14 km NØ for Næstved. Gården kendes fra 1300-t. og var i skiftende adelsslægters besiddelse, før den testamenteredes til Gisselfeld Adelige Jomfrukloster, oprettet 1755; dets leder (overdirektør) har siden været et medlem af slægten Danneskiold-Samsøe. På et stort, nyt, stensat voldsted opførtes fra 1547 for Peder Oxe en borg til afløsning for den under Grevens Fejde belejrede og ødelagte Valgestrup. I den trefløjede herreborg på 21/2 etage over en høj kælder er hovedfløjen med tilhørende porttårn mod nord opført 1547-54, efterfulgt af de to lidt lavere sidefløje. En afsluttende spærremur mod syd er retableret med adgang til haven; såvel fløjenes skydeskår og skoldehuller som de blændingsprydede kamtakgavle er bevaret.

Gisselfeld. Hovedbygningen set fra syd.

Gisselfeld. Hovedbygningen set fra syd.

Det nuværende Gisselfeld svarer i store træk til det, der stod fuldført ved Peder Oxes død 1575. Ombygninger og restaureringer blev bl.a. foretaget omkring 1690 for Hans Schack, i 1860'erne ved arkitekt J.D. Herholdt og 1911-15 ved Martin Borch. Hovedbygningen rummer bl.a. en værdifuld samling porcelæn og fajance, skænket af Chr. C.S. Danneskiold-Samsøe (1836-1908), samt et portrætgalleri. I den prægtige have, anlagt i engelsk stil, ses bl.a. karpedamme fra Peder Oxes tid samt det såkaldte Paradedrivhus, opført 1876 af J.D. Herholdt og ombygget 1894 af Hans J. Holm. Gisselfeld er en del af godset Gisselfeld Kloster, der omfatter 3850 ha (2010), heraf hovedparten skov.

Gisselfeld Klosters hjemmeside 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Gisselfeld. Hovedbygningen set fra vest.

© Dette billede må du ...

Gisselfeld. Hovedbygningen set fra syd.

© Dette billede må du ...

Gisselfeld. Hovedbygningen set fra syd.

© Dette billede må du ...

Gisselfeld. Hovedbygningen med porttårnet og broen over voldgraven ses her fra nordvest.

Viser 4 af 4 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/12/2011
Oprindelig forfatter
TPC
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki