• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kærsgård

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Kærsgård, (1499 Kerssgord 'gården ved kæret'), Kjærsgård, hovedgård (sædegård) 16 km øst for Middelfart. Gården var 1499-1723 i slægten Billes eje. Den nuværende hovedbygning opførtes 1815-17 af Johan Andreas Meyer (1783-1822) for A.C. Wedel, et nyklassicistisk enkelthus med korte sidefløje på gårdsiden og en halvrund risalit mod haven. Den store avlsgård er opført ca. 1850, delvis af munkesten. Gården rummer en samling af hestevogne og kaner.