Nørre Vosborg. Gyldenstjernehuset set fra gården.
Nørre Vosborg, Nørre-Wosborg, hovedgård (sædegård) ved Vemb 19 km vest for Holstebro. På et stort voldsted omgivet af vandgrave og dobbelte volde ligger den firefløjede, hvidkalkede hovedbygning. Voldanlægget og østfløjen (Gyldenstjernehuset) i to etager stammer fra ca. 1532, den lave nordfløj i bindingsværk (Ide Lange-huset) er opført ca. 1640, vestfløjen (De Linde-huset) og sydfløjen (Tanghuset) hhv. ca. 1750 og 1838-68. Avlsgården og porttårnet er fra ca. 1790.
Fra 1946 blev anlægget restaureret af H.H. Engqvist, og det fik i 1982 Europa Nostra-prisen; restaureringen blev afsluttet i 2008 med indretning af hotel, konferencelokaler og etablering af kulturelle aktiviteter.
| Navnet Vosborg nævnes 1299 Fosborg, 1407 Oseborgh, af gammeldansk os 'munding' af Storåen i Nissum Fjord og -borg; Nørre- til adskillelse fra Sønder Vosborg. |
Nørre Vosborg. Tanghuset set fra gården.
Vest for Nørre Vosborg, der 1786-1946 ejedes af familien Tang, ses resterne af det oprindelige voldsted, hvor Niels Bugges Oseborg fra 1300-t. skal have stået frem til stormfloden i 1532.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki