Orebygård avlsgård

.

Orebygård avlsgård

.

Orebygård kostald

.

Orebygård, hovedgård 4 km nordvest for Sakskøbing. Siden middelalderen har gården ligget på en stor borgholm omgivet af en høj, bred ringvold, der endnu er delvis bevaret, og vandfyldte grave.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1470 som Oræbygard, ved Oreby, 1200-t. Woræby, af gammeldansk wara 'udmark, overdrev' og -by.

Den nuværende hovedbygning indeholder rester af et renæssanceherresæde, der blev opført ca. 1578-87 for Birgitte Bølle (1530-95). Den blev ombygget 1872-74 ved Ove Petersen for udenrigsminister Otto Rosenørn-Lehn til sit nuværende udseende med tre fløje og tårne i nyrenæssancestil. Fra 1775 har Orebygård været i slægten Lehn/Rosenørn-Lehns eje; 1784-1922 udgjorde den s.m. den nærliggende Berritsgård baroniet Guldborgland.

Oreby og Berritsgaard Godser omfatter 2184 ha (1998), heraf godt halvdelen skov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig