Rosendals hovedbygning med hovedhuset (1847-49) af Gottlieb Bindesbøll, flankeret af lavere bindingsværksfløje fra 1600-tallet.

.

Rosendal.

.

Rosendal, lade.

.

Rosendal, hovedgård (sædegård) 3 km syd for Faxe. Nær et nu overpløjet voldsted anlagdes ca. 1560 et nyt voldsted omgivet af grave, hvor Ide Munk (d. 1586) lod en hovedbygning i bindingsværk opføre. Det nuværende toetagers hovedhus i faksekalk, opført 1847-49 ved Gottlieb Bindesbøll, flankeres af lave bindingsværksfløje fra 1600-t. Den trefløjede avlsgård er ligesom hovedbygningen fredet.

Faktaboks

Etymologi
Stedet kendes fra 1596 som Thotteruphollm, 1. led landsbynavnet Totterup, 1748 Rosenlund, dannet til ejerens slægtsnavn Rosenkrantz, 1789 Rosendal.

Rosendal Gods omfatter 438 ha (2006); det ejedes 1837-1930 af slægten Holck-Winterfeldt, derefter Knuth/Knuth-Winterfeldt til 1999, da det solgtes til den danske forretningsmand Hans Michael Jebsen (f. 1956).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig