Rygård

Rygård, (1372 Rythe, 1459 Ryegaard, opr. identisk med glda. *rȳthi, jf. jysk ryde 'samling af unge træer, krat m.m.'; efter midten af 1400-t. sammensat med gård), hovedgård (sædegård) ved landsbyen Langå mellem Svendborg og Nyborg. Rygård er nævnt 1372 og var i middelalderen frem til 1582 i slægten Urnes besiddelse. 1675-94 indgik det i stamhuset Lerche, 1793-1916 s.m. Anhof og Glorup i stamhuset Moltkenborg. Siden 1765 har Rygård s.m. Glorup været i slægten Moltke/Moltke-Huitfeldts eje. Efter Grevens Fejde opførtes ca. 1540 det sengotiske stenhus, der udgør nordfløjen i det firefløjede anlæg i to etager, og kort efter portfløjen i syd, begge formentlig ved Martin Bussert; tidligere antog man en opførelse af nordfløjen for Johan Urne før 1534-36. Øst- og vestfløjen er fra Christoffer Urnes (d. 1566) ejertid og dateres til ca. 1550, mens borggårdens trappetårne opførtes ca. 1593. Hovedbygningen fremstår med nordfløjens velbevarede vægtergang stadig med skydeskår og skoldehuller som en af 1500-t.s bedst bevarede danske herreborge.