Støvringgård. Nordfløjen (nærmest) og sydfløjen med den korte vestfløj.

.

Støvringgård

.

Støvringgaard Kloster Kirke. Altervæggen.

.

Støvringgaard Kloster Kirke.

.
Støvringgård ligger nordøst for Randers. Denne akvarel fra O.J. Rawerts samling fra 1819 viser herregårdens placering i det østjyske landskab. Nord- og østfløjen blev ombygget i 1700-tallet i forbindelse med en indretning til jomfrukloster for adelensugifte døtre.
.

Støvringgård, hovedgård (sædegård) 11 km nordøst for Randers. Af det nuværende uregelmæssigt firefløjede anlæg, der er omgivet af vandfyldte voldgrave, opførtes syd- og vestfløjen 1622-30 for rigsråd Mogens Kaas. Baronesse Christine Harboe (ca. 1682-1735) oprettede i 1735 Støvringgaard Jomfrukloster, og arkitekten N.H. Rieman ombyggede og udvidede hovedbygningen 1745-46 med en nord- og østfløj; sidstnævnte rummer spisesal og kapel.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1470 som Støffringard, 1. led Støvring, 1319 Stifringh, af gammeldansk *stufr 'stub' og -ing(e).

Af 1700-t.s geometriske franske haveanlæg er bl.a. bevaret et buksbomparterre med Christine Harboes spejlmonogram.

Efter ny fundats 1978 optager Støvringgaard Kloster både kvinder og mænd, enlige og ægtepar.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig