Fuirendal.

.

Fuirendal, Fyrendal, hovedgård (sædegård) 16 km vest for Næstved. Den hed til 1677 Vindingegård efter den nedlagte landsby Vindinge og nævnes 1387 som tilhørende slægten Skeel. Gården blev 1663 overtaget af Margrethe Fuiren (d. 1665).

Faktaboks

Etymologi
Hovedgården har navn efter højesteretsassessor baron Diderik Fuiren, 1656-86.

Fuirendal var baroni 1667-1700 og del af grevskabet Holsteinborg 1708-1921; fra 1946 er den en del af Holsteinborg Gods. Hovedbygningen, opført 1609-10, har en kort tværfløj mod nord og en lang lav portlænge mod vest; sydfløjen blev nedrevet i 1880'erne. Hovedbygningen ligger så tæt ved Vindinge Kirke, at denne fremstår som anlæggets sydfløj.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig