Den gamle avlsgård 2009

Hagenskov.

.

Hagenskov er en hovedgård på Fyn 7 km sydøst for Assens. Den nævnes 1251 som krongods, kom senere i de holstenske grevers besiddelse, men var i årene 1396-1667 atter under kronen. I 1854 solgtes den til slægten Wedell og indgik i ejerfællesskab med Wedellsborg. Siden 1954 har hovedgården været i slægten Schall Holbergs eje.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1251 som Hagenskouff 'Hagens skov'.
Også kendt som

Navnet var 1667-1962 Frederiksgave

På et nærliggende voldsted lå Hagenskov Slot, der brændte i 1741. Den nuværende, fritliggende hovedbygning i to etager med højt valmtag blev bygget 1774-1776 af G.E. Rosenberg for storkøbmanden Niels Ryberg. Bygningen, der er arkitektens hovedværk, er en fornem repræsentant for de mange herregårdshovedbygninger i nyklassicistisk stil, der, inspireret af N.-H. Jardins Bernstorff Slot, blev bygget i 1800-tallets sidste halvdel.

Den nærliggende Hagenskov Slotsmølle er i sin kerne en senmiddelalderlig vandmølle. Hele godset blev naturfredet i 1973.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig