Kjærstrup.

.

Kjærstrup, (1383 Kærstorp, af kær og -torp 'udflytterby'), Kærstrup, hovedgård (sædegård) på Lolland 9 km øst for Rødby. Gården er nævnt 1368 som tilhørende slægten Mule, ca. 1410-1617 slægten Gøye.

Hovedbygningen, som er omgivet af voldgrave fra første halvdel af 1500-t., er i to etager over en høj kælder, opført 1765 i bindingsværk og skalmuret 1836. Den høje kælder dateres til ca. 1540; gårdfacadens tårn opførtes 1868 ved arkitekt Ove Petersen. I tiden op til 1. Verdenskrig opførtes avlsbygningerne og broen over den østlige voldgrav. En barokhave fra ca. 1765 blev renoveret omkring 1900.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig